Du kan ikke tænke på forår og blomster uden at tænke på England. Her kan du blandt andet glæde dig til at bo på det historiske Bowden Hall fra 1770, som ligger i en fem hektar stor park, i løbet af en af vores flotte sydengelske rundrejser. Eller du kan tage på en storbyferie i London, hvor du sammen med vores danske rejseleder får det bedste af byen og også får god tid på egen hånd. Kort sagt, England har så uendeligt meget at byde på i foråret. Ud over de mange seværdigheder, kulturtilbud, smukke byer og landskaber, får du god tid til at nyde foråret med en kop Cream Tea, et glas gin eller en pint på en af de lokale pubber.
Vil du med på en forårsrejser til Irland eller Skotland?
Irland er et charmerende rejseland hele året rundt, men især foråret er en flot oplevelse. Her kan du blandt andet opleve storslåede slotshaver og vilde orkideer. Langs grøftekanterne blomstrer buske og blomster, og oplevelserne står i kø. Naturen i Skotland viser sig også fra sin ekstra flotte side i foråret med smukke slotshaver, blomstrende parker, vilde blomster og græssende får.
Forårsrejser til Sydeuropa
Er du til lidt lunere temperaturer og flere solskinstimer, så er Italien eller Spanien et oplagt valg for din forårsrejse. Du kan blandt andet tage med på en busrejse til Gardasøen, opleve Toscana, Rom og Sorrento i én rundrejse eller tage på en flyrejse til Sorrento hvor temperaturerne kan komme op på 20 grader i foråret. I Sydspanien venter Andalusien på dig med storslåede bygningsværker, lækker tapas og duften af appelsintræer.
Bliv forårsforelsket i Frankrig
Du kan ikke undgå, at blive lidt forelsket i Frankrig. Forstil dig for eksempel at sidde på en hyggelig fortovscafé i Paris med en god kop kaffe og en friskbagt croissant. En forårsrejse til Frankrig er også noget for dig, der interesserer dig for historie. I Normandiet får du den bevægende historie om Invasionskysten, imens du står på stranden og kigger ud over havet. Alsace byder på ferie for livsnydere, her kommer du med en tur på vinruten, hvor du får lov til at smage på de dejlige Alsace-vine og møde de passionerede vinbønder.
Forårskrydstogter på Europas smukke floder
Der er ikke noget som en rejse på Europas floder, hvor du kan nyde udsigten fra skibet og den gode mad ombord, imens du venter på de næste oplevelser. Du får en dejlig ferie, uanset om du vælger et krydstogt på smukke Donau eller at sejle gennem Tysklands smukkeste områder på Rhinen og Mosel på samme skønne flodkrydstogt.