Skip to main content

Flot busrejse til Gardasøen

-
På ferie ved søens juvel – Garda

Forår ved Gardasøen

Betagende bjerglandskaber, frodige vinmarker og hyggelige vingårde karakteriserer det naturskønne område omkring Gardasøen. Forårssolen kigger frem, temperaturen er behagelig, mens der stadig er udsigt til de smukke sneklædte bjergtoppe. Her ligger gamle borge, charmerende byer og små havne som perler på en snor langs søbredden. På solsiden af Gardasøen ligger den charmerende by Garda. Byen har en gammel bydel med små gader og et hyggeligt miljø. En spadseretur på den smukke søpromenade med butikker og stemningsfuldt havnemiljø er et must, og der er rig mulighed for at nyde naturen og de betagende omgivelser.

Glæd dig til

  • Bo i charmerende Garda på godt og centralt hotel
  • Vi besøger den lokale vinproducent med smagning af de liflige dråber
  • Mulighed for at besøge verdensberømte Verona, der bl.a. er kendt for Romeo og Julie
  • Oplev den smukke fæstningsby Sirmione inklusiv en sejlads for at se halvøen fra søsiden

Inkluderet i rejsens pris

  • 2 x overnatning i Tyskland
  • 6 x overnatning i Italien
  • 8 x morgenmad
  • 2 x middag
  • 6 x middag inkl. drikkevare
  • Byrundtur i Limone
  • Sejlads til Malcesine
  • Udflugt til Trento
  • Grappasmagning
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Vi gør opmærksom på at byrundture og udflugter foregår til fods, og kræver at du uden problemer er i stand til at gå ml. 2-5 km. Kontakt Gislev Rejser hvis du er i tvivl, om rejsen er egnet for dig.

  • Dag 1 - 2: På vej til søens juvel

    Rejselederen byder velkommen, og vi kører sydpå over grænsen til middag og overnatning i Tyskland.

    Efter morgenmaden fortsætter turen gennem Sydtyskland til de smukke østrigske alper til indkvartering i Garda by først på aftenen.

    Måltider inkluderet dag 1: Middag.
    Måltider inkluderet dag 2: Morgenmad og middag.

  • Dag 3: Garda by og vinsmagning

    Sammen med rejselederen tager vi på en lille spadseretur rundt i Garda, hvor man hurtigt vil føle sig tryg i de hyggelige, smalle gader. I byens historiske centrum er der rig mulighed for at gå på opdagelse, mens den smukke søpromenade frister med små butikker og caféer samt en fantastisk udsigt over søen.

    Om eftermiddagen besøger vi den lokale vinproducent, hvor du får mulighed for at smage på de liflige dråber. Området øst for Gardasøen er et kendt vinområde. Val poli cella betyder dalen med de mange kældre. Her produceres der Amarone vine og lillebroderen til den, Ripasso vinen. Der er plads i bussen til at købe et par lækre flasker vin med hjem.

    Udflugt inkluderet.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 4: Udflugt til hyggelige Malcesine

    Vi kører til den lille maleriske by Malcesine som ligger ved foden af bjerget, Monte Baldo. Byen har et rigtigt hyggeligt miljø og er velforsynet med butikker, caféer og små hyggelige stræder. Overalt minder duften af gæret vin og krydderier om dengang, da Malcesine var befolket af flittige bønder.

    Herfra er der mulighed for at sejle til Limone. Indtil 1932 kunne man faktisk kun sejle til Limone, men nu fører en smukt svunget sidevej ned til den lille by ved søbredden. En by med et pittoresk centrum, flotte gamle stræder, gode shopping muligheder og et skønt havnemiljø. I århundredernes løb blev Limone Norditaliens centrum for appelsin- og citronplantager og det nordligste sted i Europa, hvor der kan dyrkes citrusfrugter.

    Udflugt inkluderet, eksklusiv sejlads tur/retur Limone.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 5: Verona og den berømte Arena

    Verona ligger smukt placeret ved Adige-floden i Veneto-Regionen. Her byder byen på skønne pladser som Piazza Erbe og Piazza dei Signori. Udover at Verona er kendt som byen hvor Shakespeares Romeo og Julie mødte hinanden, indeholder byen også nogle af Italiens mest interessante historiske steder. Således byder byen på et fantastisk miljø, hvor romantikken føles gennem de flotte bygningsværker.

    Med vores lokalguide besøger vi den verdensberømte og velbevarede antikke romerske arena, som hver sommer danner ramme om storslåede operaforestillinger. Byen er erklæret verdensarv af Unesco på grund af dens enestående arkitektur og bymæssige struktur.

    Udflugt til Verona inkl. entré til Arenaen kr. 275.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 6: Fæstningsbyen Sirmione

    Sirmione er en charmerende by ved Gardasøens bredder, kendt for sin smukke beliggenhed på halvøen, der strækker sig ud i søen. Ved ankomst byder trækbroen de besøgende velkommen bag slottes mure. Det historiske centrum er fuld af romantiske brostensbelagte og snørklede gader, som giver rig mulighed for at gå på opdagelse i byens butikker, caféer og isbarer.

    Denne dag byder også på en privat sejlads, hvor vi vil komme til at betragte Sirmione fra søsiden, alt imens vi nyder et glas prosecco ombord. Halvøen er kronet af den imponerende Scaligerborg, som blev opført midt i 1300-tallet.

    Udflugt inkluderet.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 7: En dag på egen hånd i Garda

    Dagen i dag kan du bruge helt som du vil. Der er ikke noget planlagt program, men på byens torv, kan du nyde den smukke udsigt, byens caféer og restauranter samt en afslappende gåtur langs søen.

    Det er også i dag, du skal købe de sidste souvenirs og tage de sidste billeder af det underskønne landskab, for i morgen går turen hjemad mod Danmark efter en indholdsrig, spændende og hyggelig ferie ved Gardasøen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 8 - 9: Hjemrejse til Danmark

    Vi tager afsked med Gardasøen og kører nordpå gennem de flotte Alper til middag og overnatning i Tyskland.

    Efter morgenmaden den sidste dag, fortsætter turen hjemad med ankomst ved den danske grænse sent på eftermiddagen eller først på aftenen.

    Måltider inkluderet dag 8: Morgenmad og middag.
    Måltider inkluderet dag 9: Morgenmad.

Hotel

  • Dag 2-8

    Hotel Bisesti

    Hotel Bisesti ligger kun 200 m fra Gardas centrum og 300 m fra Gardasøens bred. Her finder du butikker, caféer og restauranter.

    Hotellet har en hyggelig bar samt restaurant, og til frokost kan du nyde et måltid på terrassen. I haven finder du fredelige, skyggefulde områder samt en stor solterrasse med parasoller og liggestole.

    Alle værelser har air-condition, TV, badeværelse med hårtørrer og gratis wi-fi.
    Der er elevator på hotellet.

    Bemærk swimmingpoolen er åben efter vejrforhold.

    Afstand til centrum200 m
    AirconditionJa
    BarJa
    ElevatorJa
    HaveJa
    HårtørrerJa
    KøleskabJa
    RestaurantJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa

Kort

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Italien

    Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Elektricitet i Italien

    Strømmen i Italien er på 220V.

    Stikkontakternes udformning kan dog variere; nogle gange passer de til vores stik og andre gange ikke. Det kan derfor være en god idé at medbringe en adapter/rejsestik.

  • Fast plads i bussen på Gislevs rejser

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Mad og drikke i Italien

    Caféer
    I Italien har man flere steder 3 forskellige priser på caféerne: Én pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra € 1 til 4 på samme bar.

    På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen: I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst: Servizio escluso, efterfulgt af %-satsen, typisk 15-18%.

    Pane e coperto er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk €1,50 til €3 pr. person.

    Morgenmad
    I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg som generelt også består af diverse slags brød, pålæg, æg, yoghurt, juice osv.

    Restauranter
    Udtrykket ”Pizzeria” dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt spisekort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er ”forno al legno” – dvs. en stenovn, som fyres op med træ.
    Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (ristet brød m/tomat) o.l.
    Primi Piatti: ”Første” hovedretter, hvor man finder pasta- og risretter samt supper.
    Secondi Piatti: "Anden" hovedretter, typisk fisk og kød, der ofte prissættes efter vægt. Der følger ikke meget tilbehør med, da det bestilles separat og kaldes "contorni"
    Contorni: Tilbehør, som oftest serveret til Secondo Piatto/"anden" hovedret  – f.eks. salater, kartofler, bønner etc.
    Formaggio: Ost.
    Dolce: Dessert

    Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter, inkl. en øl el. et glas vin.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg og entréer

    Enkeltværelse kr. 1.698.

    Afbestillingsforsikring kr. 440.

    Verona inkl. entré til Arenaen kr. 275.
    Sejlads Limone tur/retur ca. €10.

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta og betalingskort i Italien

    Euro.

    På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, ofte fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu