Baltiske lande - Østersøen rundt
Tag med på en uforglemmelig rundrejse med bus fra Sjælland til Baltikums historiske hovedstæder. Vi skal undervejs udforske Vilnius’ barokke arkitektur, Rigas brostensbelagte gader og middelalderbyen Tallinn, og selvom vi rejser i en gruppe, så bliver der god tid på egen hånd i de spændende byer. De baltiske lande er tættere på, end man skulle tro. Og bor du på Sjælland, kan du på denne kombinerede bus- og færgerejse befinde dig i Litauen på lige godt et døgn, samtidig med at du får spændende oplevelser og stop i Sverige undervejs. På rejsen dykker vi ned i den omtumlede historie, de tre baltiske lande har gennemlevet. Både den nyere tids løsrivelse fra Sovjet og den ældre fortælling om områderne som knudepunkt for handel i Østersøregionen.
Det bedste af Estland, Letland og Litauen
De tre baltiske lande er en smeltedigel af forskellige kulturer og påvirkninger. Og i løbet af rejsen skal vi opleve, hvordan russiske zarer, romerske handelsmænd, danske krigsherrer og troende fra hele verden har sat deres præg på de tre lande gennem historien. I Vilinius skal vi besøge den russisk-ortodokse Helligåndskirke, der knejser over byen. I Tallinn går vi rundt i Den Danske Konges Have, hvor Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen i 1219. Og i Riga skal vi opleve Frihedsmonumentet, hvor de lettiske soldater holder vagt. På hele turen bor vi på gode hoteller centralt i de tre hovedstæder, og mens udrejsen foregår med sejlads fra Karlshamn til Klaipėda i Litauen, så sejler vi hjem fra Tallinn til Stockholm.
Denne rejse er skabt i samarbejde med vores søsterselskab NILLES Rejser.
Glæd dig til
- Byrundture i de historiske hovedstæder Vilnius, Riga og Tallinn
- 2 færgeoverfarter inkl. overnatning, middag og morgenmad
- Flot rundrejse med masser af historie og store kulturoplevelser med en erfaren, dansk rejseleder hele vejen