Skip to main content

Rejser til Belgien

-
Smukke landskaber i hjertet af Europa
Se ledige afgange i

Belgien er formentligt ikke det rejsemål, de fleste danskere instinktivt tænker på, når den årlige ferie skal planlægges. For hvad har Belgien egentlig at byde på ud over EU-hovedkvarteret i Bruxelles, flade brostenspavéer velegnede til halsbrækkende cykelløb, en tvivlsom kolonihistorie og et flag, der til forveksling ligner det tyske? 'Uendeligt meget', hvis du spørger ikke bare belgierne men også os her hos Gislev. På denne side vil vi gøre vores bedste for at fortælle om landets herligheder og overbevise dig om, at Belgien og belgierne i dén grad er værd at aflægge et visit, næste gang udlængslen sitrer i kroppen, og du leder efter en ny destination at holde ferie i.

Belgiens højdepunkter

Belgien er et rejsemål, som favner enormt bredt. Fra de store seværdigheder i centrum af hovedstaden Bruxelles som Grand Place, Atomium og Berlaymont-bygningen til de smukke landskaber langs landets berømte floder Sambre, Mosel og Mass. Du kan opleve sidstnævnte ved juletid på vores flodkrydstogt Julestemning ved floden Mass, hvor der venter store oplevelser og overraskende historier i byer som Dinant, Namur og Liége. Om sommeren flokkes turister til de hyggelige fortovsrestauranter i byer som Brugge, Gent og Antwerpen, og når kalenderen siger vinter, venter der store oplevelser i de hyggelige middelalderbyer i Vallonien, på storbyernes imponerende museer og på julemarkederne i flodbyerne mod øst. En rejse til Belgien er også et besøg i et land med en helt unik kultur præget af århundreders stridigheder. Og vi garanterer, at et ophold i Belgien gør dig klogere på ikke bare Belgiens historie men hele Europas.

Læs mere

Belgien: 1 rejse fundet

Julestemning ved floden Maas
  • Belgien
  • Nyhed

Julestemning ved floden Maas

  • Flot flodkrydstogt med All Inclusive i Belgiens vintersmukke Vallonienregion. Oplev undervejs den hyggelige julestemning i Liège, Dinant, Namur og Maastricht.

  • Rejselængde: 6 dage
    Pris: fra 7.695,-
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug

Belgien for begyndere

Belgien ligger klinet ind mellem stormagterne Frankrig og Tyskland, de små nabolande Holland og Luxemburg og med Storbritannien lige ovre på den anden side af Den Engelske Kanal. Det er et lille land - faktisk er det en tredjedel mindre end Danmark - men er hjem for dobbelt så mange mennesker, så der er rift om pladsen og kort til nærmeste by i særligt den nordøstlige del af landet, hvor hovedstaden Bruxelles og større byer som Antwerpen, Brugge og Gent fylder på kortet. Der tales tre officielle sprog i Belgien - fransk, tysk og nederlandsk (flamsk) - og landet fik sin første selvstændige forfatning for godt 200 år siden, da man efter århundreder med skiftende konflikter med hovedsageligt Frankrig, Holland og Luxemburg endegyldigt løsrev sig fra Holland og dannede det konstitutionelle monarki, der i dag udgør nationen Belgien. Landet har siden 1993 været inddelt i tre delstater, der inkluderer den nederlansktalende region Flandern, det sydlige, fransksprogede Vallonien og hovedstadsregionen Bruxelles.

Tætte byområder og smukke landskaber

Hvis du tror, at Belgien blot er én stor græsmark afbrudt af brostensveje, byer, floder og granathuller fra 1. Verdenskrig, så tager du grueligt fejl. Mod nordvest i regionen Flandern flader landskabet ganske vidst ud mod Atlanterhavskysten, og her domineres landskaberne af de mange byer, der gør området til et af de tættest befolkede i hele Europa. Men i den sydlige del af landet i Vallonien-regionen ændrer landskabet karakter. Her breder Ardenner-skovene sig ud over et stort område af del østlige del af regionen, og langs Maas-floden rejser bakker og klippeformationer sig mod himlen og giver ly til hyggelige middelalderbyer, smukke fæstningsværker og et rigt udvalg af seværdigheder.

Oplevelser langs floden Mass

Når du rejser til Belgien, er der mange måder at opleve landet på. I december 2024 kan du komme med på vores flodkrydstogt Julestemning ved floden Mass, hvor vi tager på opdagelse ned gennem Vallonien. Rejsen starter med en tur i bus ned gennem Tyskland og Holland, til vi rammer startbyen Maastricht, hvor vi går ombord på skibet MS Olympia. Skibet bliver vores flydende hjem på turen ned gennem de smukke belgiske landskaber, og når vi ikke skal udforske byer som Liége, Namur og Dinant, kan du slappe af i din kahyt, spise morgenmad i skibets restaurant eller hygge i skibets fine lounge, hvor der er en fantastisk udsigt til landsbyer, små kanaler og et landskab indhyllet i den belgiske vinter. Alle vores rejser til Belgien foregår i selskab med en dansk rejseleder, som er behjælpelig med alle praktiske oplysninger, og som kan guide dig, hvis du ønsker at opleve de forskellige turistattraktioner og destinationer på egen hånd.

Ferie i Bruxelles

Belgien huser en perlerække af spændende byer, men få er så fascinerende og kosmopolitiske som hovedstaden Bruxelles. Byen huser godt 1,2 millioner indbyggere, hvoraf i omegnen af 120.000 af dem på en eller anden måde arbejder med institutionen EU. Men Bruxelles er meget mere end lovgivning, bureaukrati, en hær af jakkesætsklædte diplomater og den verdensberømte Berlaymont-bygning, der fungerer som hovedsæde for Europa Kommissionen. Byen byder på en lang række spændende museer, hvor særligt Magritte-museet, med værker af surrealisten René Magritte, og Belgian Comic Strip Center, der hylder nationalklenodierne Tin Tin og Smølferne, er et besøg værd.

Spændende arkitektur ved Atomium

I den nordlige ende af byen troner kunstværket Atomium, der er hovedstadens 102 meter høje og altoverskyggende vartegn. Det blev opført til Verdensudstillingen i 1958, og bevæger du dig hele vejen op i den øverste af de kuglerunde jernmolekyler, der tilsammen udgør en forstørret kopi af celleopbygningen af en jernkrystal, har du en fuldstændig mageløs udsigt over centrum af Bruxelles og de omkringliggende forstæder.

Verdensberømte turistattraktioner

Nede på gadeplan lokker Bruxelles med en skøn blanding af hyggelige gader, det imponerende hovedtorv Grand Place, spændende butikker og naturligvis springvandet Mannekin Pis, der på trods af sin undseelige størrelse er det mest fotograferede motiv i hele Belgien. Den belgiske hovedstad har også et hav af populære hoteller, en overflod af imponerende arkitektur, masser af kultur samt barer, caféer og restauranter nok til at tilfredsstille selv den mest kræsne foodie og den mest nysgerrige ølelsker.

Belgisk øl og chokolade

Belgien er berømt i hele verden for sin vidunderlige chokolade og sit skummende og velsmagende øl. Enhver by med respekt for sig selv har derfor en chokoladebutik, og hvis længden på ølkort på barer og restauranter var en sportsdisciplin, så ville belgierne være verdensmestre. Har du en sød tand, skal du derfor tage et smut forbi Choco-Story Brussels, hvor Belgiens glorværdige tradition for at producere noget af verdens bedste chokolade udrulles. Og melder tørsten sig, må du ikke snyde dig selv en tour de force gennem Belgiens ølhistorie på Belgian Brewers Museum, hvor du også kan smage på en lang række af Belgiens mest berømte øl.

Gastronomi i Belgien

I Danmark har vi højtbelagt smørrebrød. I Belgien har de moules frites. Nationalretten, der i sin grundessens består af dampede blåmuslinger med pommes frites, fås i et hav af varianter, men versionen med hvidvin, persille, skalotteløg og smør (moules mariniéres) anses som den mest klassiske. Retten stammer fra Vallonien, men den har over årene vundet indpas i hele landet, og på en rejse til Belgien er det nærmest umuligt ikke at støde på restauranter, hoteller og caféer, der serverer nationalretten.

Industrilandet Belgien

Belgien er bestemt også et besøg værd, hvis du interesserer dig for europæisk industrihistorie og bastant arkitektur. Store forekomster af kul og jern i de bakkede områder omkring floderne Mass og Sambre gjorde nemlig, at Belgien udviklede sig til en decideret industrimagt op gennem 1800- og 1900-tallet. I dag er mange af minerne lukkede, og Vallonien kæmper en hård kamp for at omstille sig fra tung industri til moderne videnssamfund, men det er ikke desto mindre fascinerende at opleve de gamle industrilandsbyer, mineskakter, fabrikker og togbaner, der under betegnelsen 'industriens plovfure' danner en korridor gennem landet fra Mons i vest til Liége i øst.

Opdag Belgiens rige historie

En rejse til Belgien er også en rejse tilbage i historien. Belgien har på det nærmeste fungeret som en magnet på krige og stridigheder siden romertiden, og når man bevæger sig rundt i det lille men centrale land, så opdager man hurtigt, hvor mange verdensbegivenheder og store slag, der har fundet sted i Belgien. På vores rejser til Belgien sørger vi altid for at fortælle om Belgiens rolle som slagmark under 1. Verdenskrig, territorialkrigene med Frankrig, de romerske besættelser og den mørke historie om Belgien som kolonimagt, så opholdet bliver så informativt som muligt.

Belgien er et nemt land at rejse i

Belgien har en infrastruktur, der gør det både nemt og hurtigt at rejse rundt i landet. I det tætbefolkede, nordlige Flandern er der aldrig langt til den nærmeste lufthavn, hoteller findes i et hav af størrelser og prisklasser og kan du huske lidt af det tyske fra folkeskolen, er det nemt at komme i kontakt med lokalbefolkningen og få tips til opholdet. I det sydlige Belgien er hovedsproget fransk, men på hoteller og andre turiststeder er det alligevel nemt at gøre sig forståelig på engelsk. Også i Vallonien er infrastrukturen god, og her gør man også flittigt brug af de mange floder, når mennesker og varer skal transporteres rundt i regionen.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu