Skip to main content

Busrejse til Østersøens perle

-
Inkl. halvpension, tre spændende udflugter og hotel med gode faciliteter

Vinterwellness på Rügen

Forkæl dig selv med hele fem dage på Rügen, hvor smuk natur, frisk luft og velvære går op i en højere enhed. Vi kommer helt ned i gear og nyder hotellets dejlige faciliteter samtidig med, at vi skal på opdagelse i naturen og besøge flere af øens charmerende byer.

De inkluderede oplevelser byder bl.a. på badebyen Sassnitz, den historiske hansestad Stralsund, naturparker og øens nordligste punkt ved Kap Arkona.

Under hele rejsen bor vi på Rugard Strandhotel på promenaden i den klassiske kurby Binz, der huser Tysklands mest berømte badebro. Her skal vi nyde den gode wellness med spa, pool og saunaer samt den inkluderede halvpension med vin og kaffe.

Glæd dig til en herlig vinterferie på Tysklands dejligste ferieø.

Glæd dig til

  • Dejligt hotel med perfekt beliggenhed ved strand og brusende bølger
  • Fri adgang til stort wellnessområde med opvarmet pool og flere saunaer
  • Halvpension på hotellet med vin og kaffe til maden
  • Tre inkluderede halvdagsudflugter i Rügens smukke natur og til historiske byer
  • Rejse i roligt tempo med ophold i charmerende Lübeck undervejs
  • Dansk rejseleder fra start til slut

Inkluderet i rejsens pris

  • Adgang til wellness-faciliteter
  • 4 x morgenmad
  • 4 x middag inkl. et glas vin/øl og en kop kaffe
  • Orienterende rundtur i Binz
  • Udflugt til det nordlige Rügen
  • Udflugt til Stralsund
  • Rejseleder
  • Gebyr til Rejsegarantifonden
    Eksklusiv entréer, med mindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet. Enkelte udflugter er ikke egnet for gangbesværede.

  • Dag 1: Udrejse til vores dejlige hotel

    Vi sætter os godt til rette i bussen, og mens turen går mod Rügen, informerer rejselederen om rejsens spændende program og hotellets mange forkælelsesmuligheder.

    Sidst på eftermiddagen ankommer vi til hotellet i kyst- og kurbyen Binz, hvor vi skal bo helt ud til Østersøen. Indkvartering og middag med vin og kaffe til.

  • Dag 2: Badebyen Binz og et strejf af historie

    Orienterende tur til fods i Binz, der charmerer med sin flotte strandpromenade, skønne klassiske villaer og ikke mindst den ikoniske badebro Seebrücke Binz. Broen strækker sig mere end 370 meter ud i Østersøen og byder på en fantastisk udsigt over Østersøens blå bølger.

    Bagefter kører vi en lille tur med bussen til et stop ved det enorme bygningskompleks i Bad Prora, der blev bygget i 30’erne som ferieboliger til de tyske arbejdere. Det kilometerlange byggeri blev dog aldrig bygget færdigt, så nu renoveres der på livet løs for at istandsætte bygningerne til hotel og luksuslejligheder.

    Eftermiddagen er til fri disposition, eksempelvis til at nyde naturen eller hotellets faciliteter.

  • Dag 3: Halvdagsudflugt til toppen af Rügen og tid til wellness

    Dagen byder på en udflugt til byen Sassnitz, hvor de mange skibe stævner ud om sommeren for at nyde udsigten til kystens smukke kridtklinter. Herfra kører vi via naturparken Jasmund til det nordlige Rügen. Vi tager det lille tog til øens nordligste punkt, det berømte Kap Arkona, hvor vi spadserer en tur til den gamle fiskerby Vitt.

    Således beriget med smuk natur og frisk luft kører vi retur til hotellet, hvor du kan nyde hotellets mange faciliteter.

  • Dag 4: Stralsund – en af Østersøens bedst bevarede hansestæder

    Vi kører sydpå til Stralsund, der ligger på sin egen lille halvø mellem fastlandet og Rügen. Byen har en rig historie og har tidligere været erobret af både Danmark og Sverige.

    Byrundtur til fods i Stralsund, der med sin unikke beliggenhed nød godt af handlen ved Østersøen. I den enestående gamle bydel ser du de mange flotte huse, der vidner om byens rige fortid som handelscentrum.

    Der bliver også tid på egen hånd, inden vi kører retur til hotellet med mulighed for at slappe af og nyde faciliteterne.

  • Dag 5: Hjemrejse med stop i Lübeck

    Vi pakker bussen og kører mod Danmark.

    Undervejs har vi et ophold omkring frokost i den UNESCO-beskyttede gamle bydel i Lübeck. Hvis tiden tillader det, får du mulighed for at nyde byens vartegn Holstentor, de smukke gamle købmandshuse, markedspladsen med det smukke historiske rådhus og andet i den charmerende by.

    Herfra det sidste stykke vej mod Danmark efter en dejlig ferie i Nordtyskland.

Hotel

  • Dag 1-5

    Rugard Strandhotel

    Dejligt hotel i kurbyen Binz direkte ud til stranden, der indbyder til gode gåture og frisk luft ad libitum. Glæd dig også til at besøge hotellets store wellnessområde, der bl.a. byder på opvarmet pool og flere typer af saunaer.

    Værelserne er pæne og klassiske, indrettet i varme farver samt udstyret med bord, stole, gratis wi-fi, tv og sikkerhedsboks.

    Herudover rådet hotellet over flere restauranter og en bar.

Kort

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
05-03-2025Se afrejsetider 5 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 84.998,-Bestil
26-03-2025Se afrejsetider 5 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 84.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Tyskland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Tyskland

    Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

  • Fast plads i bussen på Gislevs rejser

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 698.

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta og kreditkort i Tyskland

    I Tyskland er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu