Skip to main content

Rejser til Japan

-
Solens rige med futuristiske storbyer og stolte traditioner
Se ledige afgange i

Oplev Japan med dansk rejseleder

På en rundrejse til Japan får du det bedste af Japan. Du vil komme helt tæt på den japanske kultur og de stolte traditioner og japanerne er både gæstfrie og hjælpsomme.

Japan er et land med stolte traditioner, antik kultur, gamle slotte, smukke haver og parker, skøn natur men også banebrydende teknologi. Japans banebrydende teknologi skal vi blandt andet prøve af, når vi går ombord på et af verdens hurtigste tog, Shinkansen, som kører med en hastighed på over 300 km/t.

Japan består af hovedøerne Hokkaido, Honshu, Shikoku og Kyushu samt cirka 3.000 mindre øer. Landet består desuden af mange bjergkæder, og i hver dal ligger der byer. På en rundrejse med Gislev Rejser kan du blandt andet opleve Japans højeste bjerg Mount Fuji, som rent faktisk er en aktiv vulkan, og da Fuji er 3.776 meter højt, er der altid sne på toppen.

Læs mere

Japan: 1 rejse fundet

Grand Japan
  • Asien
  • Rundrejser

Grand Japan

  • Rejse til Solens Rige, hvor gamle traditioner blandes med topmoderne teknologi. Oplev bl.a. Shinkansen, Tokyo, Kyoto og et væld af helligdomme, markeder og haver.

  • Rejselængde: 16 dage
    Pris: fra 47.998,-
  • Nov
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt

Rundrejse i Japan

Tokyo er verdens største byområde, og du vil tydeligt mærke storbyens sus. Du kan se byen fra oven med en tur op i det imponerende 634 meter høje Tokyo Sky Tree. Du skal naturligvis også se nogle af Tokyos ældste templer Asakusa og Sensoji.

Og på et af byens fiskemarkeder, kan du se nogle af de delikatesser, som japanerne elsker at spise. Det japanske køkken er i det hele taget en stor oplevelse, og du skal naturligvis prøve både lokale specialiteter, sushi, smagfulde supper og den traditionelle te-ceremoni med den sunde, grønne te.

Japan byder på store rejseoplevelser

På en ferie i Japan med Gislev Rejser har du en dansk rejseleder med hele vejen, så du skal bare læne dig tilbage og nyde de mange oplevelser.

Naturen i Japan er simpelthen storslået. Ved foden af Nantai bjerget kan du besøge Chuzenji søen og Kegon vandfaldet. Ved det smukke, bjergrige område ved Takayama kan du opleve møde de lokale og gøre en god handel på Miyagawa markedet, som er et såkaldt morgenmarked med 60 boder fyldt med lokale varer og spændende souvenirs.  

Vi skal selvfølgelig også besøge nogle af de smukkeste haver i Japan: Kenrokuen og Kokoens japanske haver. Her kan du opleve, hvordan haven er tæt forbundet med den spirituelle side af Japan. For japansk havekunst er de 6 vigtige faktorer rummelighed, ro, kunst, antikviteter, vandkurver og en storslået udsigt. Og det kan du bestemt godt finde i disse flotte haver.

Helligdom og guderne er uden tvivl vigtige i den japanske kultur. Du kan opleve den helt særlige stemning på gudernes ø, Miyajima, der er kendt for den kæmpe røde torii-port, der nærmest flyder på vandet ved højvande.  Miyajiima siges at være tæt forbundet med helligdommen Itsukushima og her siges at herske en helt særlig ånd.

Havnebyen Hiroshima kender du nok bedst fra historiebøgerne. I 1945 kastede amerikanerne en atombombe hen over byen, som efterlod den i ruiner. I dag er Hiroshima genopbygget og er igen en vigtig industriby. Når vi besøger byen, kan du se mindesmærkerne for angrebet ved blandt andet A-Bomb Dome i Peace Memorial Park, som er bygget op omkring en af de eneste bygninger, der var tilbage efter bombningen.

Uanset om du tager med på en rundrejse i foråret, hvor kirsebærtræerne blomstrer eller du vil nyde de smukke røde og orange farver i det japanske efterår, så venter der dig oplevelser for livet.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu