Rom og Sorrento - en god kombination af storby og Syditaliens store højdepunkter
Italien er et overflødighedshorn af oplevelser. På denne kombinationsrejse får du mulighed for at nyde perlerne i den evige stad Rom og en af verdens smukkeste kyststrækninger i Syditalien med de stejle forrevne klipper. Med 3 nætter i Rom har vi god tid til at nyde Italiens hovedstad med de store attraktioner såsom Colosseum, Pantheon, Peterskirken, Forum Romanum, Den Spanske Trappe, Trevifontænen mv. Byen er et skatkammer af oplevelser, og overalt får du følelsen af at være trådt tilbage i historien.
Når vi forlader Rom, kører vi til de betagende Monti Tiburtinibakker med byen Tivoli og den storslåede Villa d'Este. De sidste 4 overnatninger nydes ved Napolibugten med den fortryllende kyst. Her kan du opleve de populære feriebyer Sorrento og spektakulære Positano på Amalfikysten med de elegante gader, der tilbyder lokalt kunsthåndværk. Du får også mulighed for et besøg i Pompei, hvis historie altid efterlader et stærkt indtryk.
Rejseforløbet er tilrettelagt således, at der er oplevelser fra rejsen starter til den slutter. Bekvem udrejse med Gislevs eget fly til Napoli. Herfra i bus mod Rom, hvor vi undervejs besøger en lokal vingård i Frascati området. På rejsens anden dag er vi klar til at se nærmere på Italiens hovedstad og for at gøre dit ophold så udbytterigt som muligt, ledsages vi af en lokalguide. Her kommer vi forbi byens store attraktioner såsom Forum Romanum, Colloseum, Den Spanske Trappe og Trevifontænen. Vi besøger Peterskirken, og du hører også om, hvordan livet leves i nutidens Rom.
Vi besøger også Pompei med den voldsomme historie - selvfølgelig i selskab med lokalguide for at give dig et optimalt rejseudbytte. Har du lyst, kan du også deltage i en udflugt til den berømte ø Capri, som igennem århundreder har tiltrukket og fortryllet folk med sin naturlige og magiske skønhed.
Når rejsen slutter flyver vi hjem fra Napoli - det er hurtigt og en meget bekvem afslutning på en dejlig rejse, som har budt på store attraktioner i Rom og naturoplevelser helt i særklasse i Syditalien. Rejsen gennemføres af en af Gislevs kyndige Italiens rejseledere - en kvalitetsrejse med meget inkluderet.