Når dagene bliver kortere, og solen mister sin styrke, så begynder du måske at længes efter lys, varme og nye rejseeventyr. En rejse i vinteren kan byde på alt fra sol og varme under sydlandske himmelstrøg til storslåede rundrejser over hele verden, en safarirejse til Kenya eller et væld af helt utrolige naturoplevelser i Norden.
Det kan være svært at vælge i vores store udvalg af vinterrejser. Men uanset hvor du vælger at tage hen, og uanset om du rejser alene eller med en partner eller en god ven, så vil vi gøre vores til, at der venter dig en spændende rejse langt fra den danske vinter.
Varme rejsemål til vinterferien
Er det først og fremmest drømmen om varme, sol og kolde drinks, der trækker i dig, når vinteren har fået sit tag om Danmark? Så er det måske en af vores rejser til Sydeuropa, der skal blive din kommende ferie. Nyd to uger under solen på vores rejse til Sydspanien, rejs alene sammen med andre solorejsende til samme skønne region eller tag på ferie i den spanske kystby Torremolinos med halvpension og udflugter til flere af områdets skønne byer. Samme dejlige klima venter dig på vores rejse til Sydfrankrig, hvor vi skal opleve citronfestivalen i Menton og karnevalet i Nice.