Skip to main content

Rejser til Italien

-
Vin, citronlunde og klippebyer
Se ledige afgange i

Busrejser og flyrejser til Italien

På vores busrejser og flyrejser til Italien kan du gå på opdagelse i Støvlelandet. Vi har rejser til Italien fra Gardasøen i nord til Sicilien i syd med bus eller fly. Du vælger selv, hvor din ferie i Italien går hen, og du får selvfølgelig dansk rejseleder med hele vejen.

Uanset hvor i Italien du holder ferie, så bliver du betaget af den frodige natur, skønne strande, de lokale markeder og du mærker tydeligt historiens vingesus samt de stolte traditioner. Du kan også glæde dig til at nyde det indbydende italienske køkken, de liflige vine og en god espresso efter middagen. Du kan vælge at bo på det samme hotel hele ferien eller om du vil med på en rundrejse i Italien.

Læs mere

Gardasøen for solorejsende
  • Italien
  • Solorejser
  • Nyhed

Gardasøen for solorejsende

  • Oplev de spændende regioner omkring Norditaliens blå juvel, når vi fylder bussen med eventyrlystne solorejsend...
  • Rejselængde: 9 dage
    Pris: fra 9.298,-
  • Dec
  • Jan
  • Feb
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
Toscana - Rom - Sorrento
  • Italien
  • Rundrejser

Toscana - Rom - Sorrento

  • Rundrejse i Toscana, Rom og Sorrento - Oplev Toscana, Firenze, Rom, Napoli, Pompei og Amalfi-kyste...
  • Rejselængde: 9 dage
    Pris: fra 10.998,-
Sorrento på egen hånd
  • Italien
  • Fly og hotel

Sorrento på egen hånd

  • Vi står for fly og 4-stjernet hotel med morgenmad hver dag, og du bestemmer helt selv, hvad din ferie skal indeholde. Nyd et dejligt ophold i den glade ferieby.

  • Rejselængde: 8 dage
    Pris: fra 8.998,-
Rom og Sorrento
  • Italien
  • Rundrejser
  • Storbyferie

Rom og Sorrento

  • Med tre nætter i Rom og fire på Sorrentohalvøen får du en dejlig blanding af kultur i verdensklasse og betagende natur. Inkl. byrundture, Pompei, vinsmagning m.m.

  • Rejselængde: 8 dage
    Pris: fra 12.998,-
Apulien - Syditaliens frodige hjørne
  • Italien

Apulien - Syditaliens frodige hjørne

  • Rejse til Apulien - Oplev det autentiske Italien i støvlelandets hæl Apulien, hvor italienerne sel...
  • Rejselængde: 8 dage
    Pris: fra 11.498,-
Livsnydelse ved Cilento-kysten
  • Italien
  • Nyhed

Livsnydelse ved Cilento-kysten

  • Ferie i det autentiske Syditalien på 4-stjernet hotel inkl. ture til Padulaklostret og charmerende kystbyer. Med god tid til afslapning og mulighed for flere udflugter. 

  • Rejselængde: 8 dage
    Pris: fra 10.698,-
Siciliens juveler
  • Italien

Siciliens juveler

  • Flyrejse til skønne Sicilien - Lad Middelhavets største ø fortrylle dig med sin skønhed, passioner...
  • Rejselængde: 8 dage
    Pris: fra 12.998,-
Sorrento og syditalienske perler
  • Italien

Sorrento og syditalienske perler

  • Skøn rejse til Sorrentohalvøen, hvor du kan slappe af og nyde Middelhavets klare vand med Sorrento by og områdets mange attraktioner inden for rækkevidde.

  • Rejselængde: 8 dage
    Pris: fra 9.998,-
Syditalien
56 rejserPris fra 8.998,-Læs mere

Ferie i Italien

På en busrejse til Norditalien kan du nyde den azurblå Gardasø omgivet af betagende bjerglandskaber og vinmarker. Langs med den populære sø ligger de maleriske byer med gamle, snævre gader, hyggelige caféer, restauranter og charmerende havnemiljøer.

Den italienske charme kan du blandt andet opleve på den nordvestlige side af Gardasøen, hvor byen Limone er nærmest hugget ind i bjergskråningerne og er omgivet af citron- og olivenlunde. 

Verona kaldes ikke overraskende for kærlighedens by og på pladsen Piazza Erbe dei Signori kan du se Romeo og Julies berømte balkon. På en rejse til Italien kan du også opleve renæssancebyen Ferrara, som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, Padova, der er rig på historie og selvfølgelige Venedig, dronningen over dem alle.

Pakkerejse til Toscana

Med en rejse til Italien får du rig mulighed for at forkæle dine sanser. I Toscana har du mulighed for at besøge de lokale vingårde, nyde synet af vinmarkerne og smage på vine som Chianti, Montepulciano og Valpolicella. Toscana er også kendt for flere charmerende byer, kurbyen Montecatini Terme midt i Toscana er ingen undtagelse. Når du er på ferie i Toscana, må du ikke gå glip af Toscanas hovedstad Firenze, der er kendt som kunstens og arkitekturens by.

Rejser til Umbrien – en overset perle

I Umbrien får du lidt af det hele. Bølgende landskaber, spændende historie, kultur og lokale specialiteter såsom vin, trøfler, oliven, honning, is, chokolade og ost. I Umbrien finder du også Italiens fjerdestørste sø, Trasimenosøen, som ligger smukt omgivet af olivenlunde og vinmarker. I Assisi vil du opleve en helt særlig atmosfære og ro, og i Perugia kan du smage de kendte italienske kys, Baci, som er italiensk chokolade, når det er bedst.

Storbyferie i Rom

På en storbyferie i Rom kan du opleve masser af historie og kultur. Med Gislev Rejser får du både en rejseleder og en lokalguide med stor viden om byen og seværdighederne, på den måde får du det bedste ud af din ferie i Rom. Du kommer blandt andet til at opleve de største attraktioner som Colosseum, Den Spanske Trappe, Peterskirken og Trevifontænen.

Ferie i Sorrento

Sorrento har i flere hundrede år været en populær ferieby. Det centrale Sorrento ligger på en klippe ud mod Napolibugten med udsigt til øen Capri. På en ferie i Sorrento kan du nyde byens mange butikker, caféer, små kirker, hyggelige restauranter og byens centrale torv, Piazza Tasso.

Udflugter til Amalfikysten

Det er ikke uden grund den berømte Amalfikyst er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Det er en flot oplevelse at køre på de snoede veje med de stejle og grønne bjergvægge på den ene side og kysten, dalene og kløfterne på den anden side. Positanos pastelfarvede huse nærmest klatrer ned af de stejle bjerge mod havet. I gamle dage kunne byen kun nås på æselryg eller fra havet. I kystens største by, Amalfi, finder du Sant' Andrea Domkirken med den lange flotte trappe op til indgangen.

Flyrejser til Italien med udflugter til Capri

Lige siden Romertiden har turister valfartet hertil, og Capri kan stadigvæk noget helt særligt. I hovedbyen Capri kan du blandt andet gå rundt og se de eksklusive butikker, og måske er du heldig, at se nogle af de rige og berømte, der kommer for at shoppe. Du kan komme rundt på øen med små busser og i Anacapri, øens næststørste by, kan du nyde de små hyggelige gader og tage stoleliften til toppen af Solaro bjerget.

Du har også mulighed for at besøge Villa San Michele en tidligere romersk ruin, som den svenske læge og forfatter Axel Munthe ombyggede til sit eget private hjem. Villaen er i dag et museum med hans kunstsamling, en imponerende have og ikke mindst en storslået udsigt.

Ferie i italien med Pompei og vulkanen Vesuv

Du vil både blive imponeret og rørt på en gang, når du besøger Pompeis ruiner. I år 79 f.Kr. blev byen begravet af aske og pimpsten fra vulkanen Vesuv. Det er imponerende hvordan Pompei, en af Romerrigets største byer, og den nærliggende by Herkulanum blev udslettet og begravet på kort tid. Nutidens forskere mener, det har taget under et kvarter for vulkanen Vesuv at udslette byen og dens indbyggere. Vi går rundt i ruinerne imens vores lokalguide fortæller om vulkanudbruddet og om hvordan folk levede dengang.

Med Gislev Rejser har du også mulighed for at komme helt tæt på Vesuv, som regnes for at være blandt de 5 farligste vulkaner i Verden. Du kan vælge at nyde udsigten fra et plateau eller at gå de 900 meter ad den stenede vej op til kraterkanten. Gåturen er anstrengelserne værd, og du har en flot udsigt undervejs. 

Pizzaens fødeby Napoli

Når du rejser til Syditaliens hovedstad, vil du blive betaget af den levende og farverige by. Napoli ligger ud til Napolibugten og er blandt andet kendt for de mange historiske bygninger, flotte museer, historiske monumenter, kirker og verdens ældste aktive operahus. I Napolis centrum på Piazza Plebiscito finder du det kongelige palads Palazzo Reale. Det siges desuden, at pizzaen er opfundet i Napoli, og byen er også indehaver af flere pizza-rekorder

Rejser til frodige Apulien

Apulien er et populært feriemål, og det er ikke svært at forstå. Her i støvlelandets hæl bliver du mødt af charmerende kystbyer og dejlige strande. Samtidig venter dig masser af storslåede oplevelser når du besøger Trullibyen Alberobello, barokkens by Lecce og hulebyen Matera.

En rejse til Apulien er lige noget for livsnydere, her finder du et sandt mekka af lokale specialiteter, og du får rig mulighed for at smage på det hele. Apulien er både Italiens største producent af oliven og olivenolie og en af landet største vinregioner. Så glæd dig til at nyde lokale vine, solmodne tomater, smagfulde oliven og olivenolie. 

Rejser til Sicilien

I den sydligste del af Italien, på Middelhavets største ø Sicilien, kan du gå i grækernes og romernes fodspor, når du besøger verdens ældste by Siracusa, det arkæologiske område og den gamle bydel på øen Ortiga.

I Templernes Dal ved Agrigento kan du opleve nogle af de bedst bevarede romerske templer. I Piazza Armerin kan du opleve Villa Romana del Casale, den romerske villa med fantastisk flotte mosaikker. I Siciliens største by Palermo oplever du en blanding af normannisk og arabisk kultur.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Drikkevand i Italien

    Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Elektricitet i Italien

    Strømmen i Italien er på 220V.

    Stikkontakternes udformning kan dog variere; nogle gange passer de til vores stik og andre gange ikke. Det kan derfor være en god idé at medbringe en adapter/rejsestik.

  • Mad og drikke i Italien

    Caféer
    I Italien har man flere steder 3 forskellige priser på caféerne: Én pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra € 1 til 4 på samme bar.

    På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen: I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst: Servizio escluso, efterfulgt af %-satsen, typisk 15-18%.

    Pane e coperto er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk €1,50 til €3 pr. person.

    Morgenmad
    I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg som generelt også består af diverse slags brød, pålæg, æg, yoghurt, juice osv.

    Restauranter
    Udtrykket ”Pizzeria” dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt spisekort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er ”forno al legno” – dvs. en stenovn, som fyres op med træ.
    Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (ristet brød m/tomat) o.l.
    Primi Piatti: ”Første” hovedretter, hvor man finder pasta- og risretter samt supper.
    Secondi Piatti: "Anden" hovedretter, typisk fisk og kød, der ofte prissættes efter vægt. Der følger ikke meget tilbehør med, da det bestilles separat og kaldes "contorni"
    Contorni: Tilbehør, som oftest serveret til Secondo Piatto/"anden" hovedret  – f.eks. salater, kartofler, bønner etc.
    Formaggio: Ost.
    Dolce: Dessert

    Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter, inkl. en øl el. et glas vin.

  • Valuta og betalingskort i Italien

    Euro.

    På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, ofte fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu