Danmarks bedste rejsearrangør anno 2022 og 2024
Den 3. oktober 2024 var mildt sagt en glædens dag på Gislev-kontoret. Det var nemlig dagen efter, at vi for anden gang på kun tre år modtog prisen som Danmarks bedste rejsearrangør til Danish Travel Awards. Vi vandt nemlig også prisen i 2022, og præcis som dengang er vi enormt stolte over den flotte kåring.
Selvom vi for længst har skålet og fejret den flotte bedrift, er vi stadig fulde af taknemmelighed over for alle, der stemte på os, og alle, der rejser med os. Det samme gælder alle vores dygtige rejseledere, chauffører og alle vores andre kolleger, som er med til hver dag at gøre den ekstra forskel, så vi år efter år kan fortsætte med at dyrke vores store passion for at udforske verden i et trygt og godt rejsefællesskab.
Det var vores direktør, Niels Ravn Eriksen, der tog imod prisen på scenen i Cirkusbygningen i København med ordene: ”Jeg tror, vi vinder, fordi vi er grundige, har ambitioner og tænker meget over, hvilke oplevelser vi gerne vil give vores gæster”.
De kerneværdier har ligget bag hver af vores rejser, siden Kathrine og Poul Andersen grundlagde Gislev Rejser tilbage i 1946, og vi er lykkelige over, at de stadig er værdsat den dag i dag.
Så endnu engang mange tak for tilliden – den tager vi ikke for givet. Vi ser frem til at skabe og få mange flere rejseoplevelser sammen med jer.