Skip to main content

Flyrejse til Calabrien

-
Syditaliensk charme, azurblåt hav og betagende kystbyer

Calabrien – Syditaliens skønne støvlesnude

Ny spændende rejse til Calabrien i det sydlige Italien, der udgør tåen i den italienske støvle. Calabrien byder på skønne sandstrande, maleriske klippestrækninger, uspoleret natur og betagende kystbyer, der oser af ægte italiensk atmosfære. Området er velsignet med et vidunderligt subtropisk klima samt stolte madtraditioner, og man mærker tydeligt passionen for madlavning med lokale råvarer. Undervejs støder du på talrige spor, der vidner om områdets begivenhedsrige historie og kulturarv.

Glæd dig til en skøn ferie i et smukt hjørne af Italien, der i mange år har været en af italienernes egne feriefavoritter.

Glæd dig til

  • Flyv med Gislevs eget fly fra Billund, Aarhus og Odense til Napoli – nemt og bekvemt
  • Hotel med skøn beliggenhed direkte ud til havet og med egen strand
  • Flot togtur langs kysten og gennem den varierede natur
  • Interessante udflugter og frokost på lokalt landsted

Inkluderet i rejsens pris

  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag
  • 1 x frokost på italiensk landsted
  • Is-smagning i Pizzo
  • 3 udflugter jf. program
  • Panoramatur i Napoli
  • Hotelskatter
  • Togrejse fra Napoli til Calabrien
  • Flybillet, afgifter og bagage
  • Transfer fra/til lufthavnen
  • Rejseleder

    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da en stor del af udflugterne foregår til fods.
    Vær opmærksom på, at du selv skal kunne håndtere din bagage på toget fra Napoli til Calabrien.
    Kontakt Gislev Rejser hvis du er i tvivl, om rejsen er egnet for dig.

  • Dag 1: Udrejse med Gislevs charterfly til Napoli

    Afgang fra Billund eller Aarhus via Odense til Napoli. Herfra tager vi toget sydover mod det naturskønne Calabrien.

    En flot togstrækning, hvor du blot skal læne dig tilbage og nyde udsigten og den varierede natur. I bus kører vi det sidste stykke til vores hotel beliggende direkte ud til det turkisblå hav.

    Måltider inkluderet denne dag: Middag.

  • Dag 2: Juvelen i Calabriens krone

    Vi besøger den maleriske kystby Tropea, der ikke uden grund er den mest populære ferieby i Calabrien og ofte beskrives som juvelen i Calabriens krone. Det historiske centrum ligger på en klippeafsats, hvor de rustikke huse er bygget helt ud til kanten af den lodrette klippevæg. Byen frister med en enestående udsigt over det Tyrrhenske hav og en flot sandstrand.

    Vi går en lille byrundtur i de labyrintiske gader og kommer bl.a. forbi byens vartegn, middelalderkirken Santa Maria dell´Isola, der knejser på en isoleret klippe i havet. Der bliver også tid til at nyde stemningen fra en af byens caféer på en af de adskillige små hyggelige pladser.

    Halvdagsudflugt inkluderet.
    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 3: Reggio Calabria og Scilla ved Messinastrædet

    Vi tager mod tåspidsen af den italienske støvle og besøger regionens største by, Reggio Calabria. Herfra kan man nyde udsigten over Messinastrædet til vulkanen Etna på Sicilien. Byen er kendt for sin brede strandpromenade med palmer og skulpturer, som den italienske digter Gabriele D'Annunzio har beskrevet som den smukkeste kilometer i Italien.

    Du får mulighed for at besøge det arkæologiske museum, hvor kronjuvelen er de to 2 meter høje græske bronzestatuer. De mandlige statuer der hver vejer 160 kg blev fundet af en dykker i 1972 ud for Riace Marina.

    Om eftermiddagen besøger vi den charmerende fiskerby Scilla, der har rødder i mytologien. Byen har fået sit navn fra søuhyret Scylla, et af de to monstre, der bevogtede Messinastrædet og terroriserede Odysseus, mens han sejlede på havene.

    Heldagsudflugt kr. 250.
    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 4: Smagen af Calabrien og Den Joniske kyst

    I hjertet af Stilaro-dalen mellem Serre Calabresi og Aspromonte National Park, ligger landsbyen Stilo. Navnet stammer fra græsk Stylos, som betyder søjle. Byen betragtes som en af de smukkeste i Italien, og ligger omgivet af frodig skov med bøge- og grantræer. Her skal vi bl.a. besøge byens vartegn, den byzantinske kirke med de kendetegnende 5 kupler.

    Vi fortsætter til Calabriens østkyst og mod det Joniske Hav og langs Jasminkysten mod Gerace. Vi gør stop på en agritourismo, hvor vi nyder en skøn traditionel frokost fremstillet med husets egne produkter.


    Heldagsudflugt inkluderet.
    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

  • Dag 5: Gudernes kyst og Isbyen Pizzo

    Langs Gudernes kyst kører vi lidt nordpå til fiskerbyen Pizzo. Fiskeri og forarbejdning af tun har altid spillet en vigtig rolle i byens økonomi, men byen er mindst lige så kendt for den berømte is, tartufo di Pizzo og kaldes i folkemunde Città del Gelato, isbyen.

    Vi kommer bl.a. forbi borgen Castello Murat, hvor den tidligere konge af Napoli og Napoleons svoger, Joachim Murat, sad fængslet og blev henrettet. Ad en lille trappe begiver vi os ned mod vandet og den spektakulære kirke Chiesetta di Piedigrotta bygget ind i klippevæggen. Hør hele historien om det anderledes kirkerum med skulpturer udskåret i klippesten.

    Udflugt inkluderet.
    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.


  • Dag 6: Tid på egen hånd eller flere oplevelser

    Nyd en dag ved poolen eller på stranden. Du har også mulighed for at udforske Tropea på egen hånd. Sæt dig på en af byens caféer og nyd stemningen samt et køligt glas Aperol Spritz. Når du slentrer gennem de små hyggelige stræder og gader, bliver du mødt af duftende krydderier og bunker af de røde Tropea-løg, som byen er kendt for.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 7: Syditaliens livlige hovedstad Napoli

    Vi tager afsked med Calabrien og sætter med tog kursen mod Napoli. Den syditalienske hovedstad er levende, farverig og energisk. Den gamle kongeby byder på alt lige fra middelalderslot og barokkirker til blafrende vasketøj spændt ud mellem altanerne.

    Vi kører en panoramatur gennem det historiske centrum, som er på UNESCOs Verdensarvsliste. Det er også i Napoli at Sophia Loren, klovnen Pulcinella og ikke mindst pizzaen blev født. Derfor vil vi anbefale, at du nyder en ægte napolitansk pizza, inden vi kører til indkvartering på hotel ved Napoli.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 8: Hjemrejse fra Napoli til Danmark

    Med Gislevs charterfly retur til Billund, Odense eller Aarhus efter skønne og oplevelsesrige dage i Syditalien.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

Hoteller

  • Dag 1-7

    VOI Le Muse Essentia

    Hotellet, der gennemgik en renovering i 2022, ligger med udsigt over kyststrækningen Gudernes Kyst. Den calabriske kystlinje siges at have været hjemsted for antikke græske guder og gudinder. Hotellet har en privat strand, hvor du kan slappe af til lyden af bølgerne, eller du kan tage en dukkert i hotellets udendørs swimmingpool.

    Hotellet ligger opdelt i mindre bygninger omgivet af grønne områder. Ti kilometer fra hotellet finder du Tropea by.

    Afstand til centrum10 km
    Aftenunder- holdningJa
    AirconditionJa
    BarJa
    CykeludlejningJa
    HaveJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KøleskabJa
    Privat strandJa
    RestaurantJa
    SolterrasseJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 7-8

    Hotel nær Napoli

    Hotelliste sendes ca. ti dage før afrejse.

Kort

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Airseven fra Aarhus/Odense: 15 kg indchecket bagage samt 5 kg håndbagage.
    Atlantic Airways fra Billund: Det er tilladt at medbringe totalt 23 kg bagage inkl. håndbagage. Håndbagage må max veje 8 kg.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkevand i Italien

    Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Elektricitet i Italien

    Strømmen i Italien er på 220V.

    Stikkontakternes udformning kan dog variere; nogle gange passer de til vores stik og andre gange ikke. Det kan derfor være en god idé at medbringe en adapter/rejsestik.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Fly

    Flyet fra Atlantic Airways: Der flyves med et fly af typen Airbus A319 med 174 sæder (maj).
    Flyet fra Airseven: Der flyves med et fly af typen Boeing 737-800 med 189 sæder (september).

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, og alle gæster skal være 100% selvhjulpne.

  • Information om Billund Lufthavn

    Adresse
    Passagerterminalen 10
    7190 Billund

    Læs mere her: www.bll.dk

    Mødested er ved selv check-in skrankerne A-B (se kort). Her venter rejselederen på dig/jer.


  • Information om Odense Lufthavn - H.C. Andersens Airport

    Adresse

    Lufthavnvej 131
    5270 Odense N

    Mødetid og mødested

    Seneste mødetid i Odense Lufthavn fremgår af information der fremsendes ca. 10 dage før afrejse.

    Vigtigt

    Venligst henvend dig til Gislevs repræsentant FØR check-in.

    Parkering

    I Odense Lufthavn er der GRATIS parkering.

    Læs mere om Odense Lufthavn - H.C. Andersens Airport

  • Information om Aarhus Lufthavn

    Adresse

    Ny Lufthavnsvej 24
    8560 Kolind

    Mødetid og mødested

    Seneste mødetid i Aarhus Lufthavn fremgår af information der fremsendes ca. 10 dage før afrejse.

    Læs mere om Aarhus Lufthavn

  • Mad og drikke i Italien

    Caféer
    I Italien har man flere steder 3 forskellige priser på caféerne: Én pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra € 1 til 4 på samme bar.

    På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen: I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst: Servizio escluso, efterfulgt af %-satsen, typisk 15-18%.

    Pane e coperto er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk €1,50 til €3 pr. person.

    Morgenmad
    I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg som generelt også består af diverse slags brød, pålæg, æg, yoghurt, juice osv.

    Restauranter
    Udtrykket ”Pizzeria” dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt spisekort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er ”forno al legno” – dvs. en stenovn, som fyres op med træ.
    Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (ristet brød m/tomat) o.l.
    Primi Piatti: ”Første” hovedretter, hvor man finder pasta- og risretter samt supper.
    Secondi Piatti: "Anden" hovedretter, typisk fisk og kød, der ofte prissættes efter vægt. Der følger ikke meget tilbehør med, da det bestilles separat og kaldes "contorni"
    Contorni: Tilbehør, som oftest serveret til Secondo Piatto/"anden" hovedret  – f.eks. salater, kartofler, bønner etc.
    Formaggio: Ost.
    Dolce: Dessert

    Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter, inkl. en øl el. et glas vin.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse 1.798.
    Afbestillingsforsikring 7% af rejsens pris.
    Forplejning på flyet t/r kr. 240 (bestilles med rejsen).

    Følgende udflugter bestilles med rejsen:
    Reggio Calabria og Scilla ved Messinastrædet kr. 250.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København tur/retur til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Ud- og hjemrejse

    Flyv fra Billund, Odense eller Aarhus med Gislevs eget charterfly fra Atlantic Airways og Airseven

    Fra Billund Lufthavn med Atlantic Airways  i maj
    Fra Billund kl. 08.30 til Napoli med ankomst kl. 11.10
    Fra Napoli kl. 11.55 til Billund med ankomst kl. 14.35

    Fra Odense Lufthavn med Airseven  i september
    Fra Odense kl. 09.30 til Napoli med ankomst kl. 12.15
    Fra Napoli kl. 13.15 til Odense med ankomst kl. 15.55

    Fra Aarhus Lufthavn via Odense Lufthavn med Airseven  i september
    Fra Aarhus kl. 08.15 via Odense til Napoli med ankomst kl. 12.15
    Fra Napoli kl. 13.15 via Odense til Aarhus med ankomst kl. 17.10

  • Valuta og betalingskort i Italien

    Euro.

    På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, ofte fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu