Familien Isaksens generationseventyr
På en forrygende rejse gennem det azurblå Middelhav stævnede familien Isaksen ud på et sandt generationseventyr ombord på Royal Caribbeans imponerende 'Symphony of the Seas'. Læs om ægteparret Maja og Torben, deres datter, svigersøn og børnebørns første krydstogt - og de fantastiske oplevelser, der ventede dem under den varme middelhavssol.
Familien Isaksens første møde med Royal Caribbeans prægtige ’Symphony of the Seas’, et af verdens største krydstogtsskibe, var mildest talt overvældende: ’Vi var simpelthen målløse, da vi stod der på havnen i Barcelona – og kunne slet ikke forestille os, hvad der ventede ombord’, fortæller Maja Isaksen, der havde glædet sig til at tilbringe en uge under lune himmelstrøg med hele familien.
Ægteparret fra Vejle har sejlet en del – og elsker livet på havet, men aldrig overvejet, om et krydstogt kunne være noget for dem. Derfor havde de da også en lille portion sund, skepsis med i håndbagagen, fortæller Maja: ’Jeg havde gjort mig forestillinger om, at krydstogter var meget formelle og man skulle klæde sig om til middagene. Men den forestilling blev hurtigt gjort til skamme.
Allerede fra første sekund bemærkede vi hvor afslappet stemningen var ombord. Besætningen var smilende og hjælpsomme – og de andre gæster vidt forskellige. Der var plads til alle typer mennesker, og man kunne helt selv bestemme, om det skulle være fint eller afslappet ’, fortæller Maja.
Sammen - men også hver for sig
’Symphony of the Seas’ er et skib helt i særklasse med Broadway-shows, skøjtebane, minigolfbane og et kasino, en biograf – og et ‘adults only’-område, med pool, bar og restaurant - hvis man har lyst til at slappe af i rolige omgivelser.
’Det er jo altid helt fantastisk at tilbringe kvalitetstid sammen’, fortæller Maja, ’Og det var virkelig nemt for os at finde en balance, hvor vi kunne tilfredsstille alles behov, uden at nogen skulle gå for meget på kompromis. Torben og jeg var særligt glade for ’The Solarium’, en skøn oase med en fantastisk udsigt, pool område og bar. Her kunne vi slappe helt af alene og bare læse en bog i fred og ro, det var virkelig skønt.
En enkelt aften tog de unge mennesker sågar på ’date night’ alene, mens Torben og jeg gik på opdagelse med børnene andre steder på skibet. Og det var herligt, at man på den måde kunne foretage sig så mange ting samme sted. Det var en virkelig sjov aften – den glemmer jeg aldrig’, smiler Maja.
Flere ferier i én
Og det er netop en af de faktorer, som gør et krydstogt så unikt. Skibet fungerer perfekt som udgangspunkt for en kulturrejse, senior-rejse, solo-rejse eller en kombination af det hele. Både ombord på skibet, men også i de forskellige anløbshavne, hvor udflugterne er tilpasset forskellige aldre og interesser – og hvor man også sagtens kan vælge at blive på skibet og nyde aktiviteterne, udsigten og det gode vejr.
’Vi planlagde ikke så meget på forhånd’, fortæller Maja. ’Der var rigtig mange virkelig interessante udflugter at vælge imellem, og de var planlagt så man havde masser af tid til at snuse til kulturen på de forskellige destinationer om dagen – og sagtens kunne nå tilbage til skibet tids nok til at slappe af om eftermiddagen og aftenen, hvis man havde brug for det’.
Store kulinariske oplevelser
Alle Royal Caribbeans skibe har et bredt udvalg af lækre buffet-restauranter og mindre á la carte-restauranter som tilgodeser selv de mest delikate smagsløg. Og familien Isaksen fik da også testet de kulinariske tilbud ombord: ’Jeg synes ikke, at der var en markant forskel i kvaliteten på madoplevelserne, alt var virkelig lækkert. Og der var simpelthen så mange forskellige retter at vælge imellem i á la carte-restauranterne, som selvfølgelig var mere intime – og med knap så mange børnefamilier’, fortæller Maja. ’Men selvom de større restauranter havde plads til flere mennesker, tog det ikke lang tid at få noget at spise. Og så var serviceniveauet virkelig i top, man sad ikke længe med et halvtomt glas - besætningen var simpelthen helt fantastiske’, fortæller Maja.
Ikke vores sidste krydstogt
Alt tyder på, at krydstogt som rejseform vinder mere og mere indpas blandt danskerne. Muligheden for at opleve flere destinationer på samme rejse er tillokkende, og mange benytter lejligheden til at besøge steder, kulturer og byer, som de aldrig havde forestillet sig at skulle opleve. Og har man først været afsted én gang – vender man ofte tilbage. Det gælder også Familien Isaksen.
’Vi vil meget gerne afsted igen. Torben kunne især godt tænke sig at opleve et eller andet sted, hvor der er dejligt varmt. Han er sådan lidt kuldskær’, griner Maja. ’Og så kunne det da være sjovt at prøve en grupperejse med andre danskere. Nu havde vi jo vores datter med denne gang, og hun har styr på alting. Men skulle Torben og jeg afsted alene – ville det være rart ikke at skulle tænke så meget på praktikken. Nogle gange synes vi, det kan være svært bare at finde rundt i lufthavnen herhjemme, griner hun. ’Og så kunne det være sjovt at prøve at rejse med nogle man ikke kender. Det kunne jeg sagtens se os gøre engang’.
Trygheden er vigtig
Skal man på krydstogt, er det en rigtig god idé at alliere sig med et rejsebureau. I hvert fald første gang man skal afsted. Der skal bestilles flybilletter, transfers og måske også hotelovernatninger før eller efter krydstogtet. Og så er det jo altid en fordel at få vejledning til de forskellige kahytstyper – og hvordan livet fungerer ombord på et flydende luksushotel.
’Vi blev rigtig godt klædt på til turen gennem vores rejserådgiver. For selvom det meste er inkluderet i prisen, er det nemt og rart med kyndig vejledning omkring kahytstyper, drikkepenge, drinkspakker - og lavpraktiske ting, som for eksempel stikkontakter og konkrete detaljer omkring kahytten. Det er så dejligt at slippe for uventede overraskelser og føle sig tryg hele vejen igennem processen’, afslutter Maja.
Vil du på krydstogt med Gislev? Se alle vores krydstoger her
Tak til fotograf Jacob Hoffmann for billeder af familien Isaksen på krydstogt.