På denne rejse forløber dagsprogrammet i omvendt rækkefølge afhængig af, om du tager med på januar- eller novemberafgangen. Januar-afgangen er på 16 dage, mens november-afgangen er på 15 dage. Herunder følger programmet for jer, der rejser til januar:
Dag 1: Afrejse fra Danmark mod store eventyr
Du møder Gislevs rejseleder i Københavns Lufthavn. Natflyvning mod Singapore.
Forplejning inkluderet denne dag: Forplejning på flyet.
Dag 2: Flyskift i Singapore før ankomst til Hong Kong
Vi ankommer til Hong Kong om morgenen. Officielt har Hong Kong siden 1997 atter været en del af Kina, men de 150 år, hvor Hong Kong har hørt ind under Storbritannien, har haft stor indflydelse på både kultur og arkitektur.
Den charmerende blanding af øst og vest gør Hong Kong til en eftertragtet destination for turister fra hele verden. De markante skyskrabere gør at byen har fået tilnavnet Asiens Manhattan. Her findes mange gode muligheder for fordelagtig shopping, imponerende arkitektur, gammel kinesisk kultur med hundredvis af templer og alt sammen omgivet af frodige grønne bjerge og smuk natur.
Overnatning i Hong Kong i en nat.
Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad på flyet, middag i Hong Kong.
Dag 3: Byrundtur i Hong Kong. Om bord på Celebrity Solstice
Glæd dig til en spændende byrundtur, hvor du bl.a. skal nyde den storslåede udsigt fra Victoria Peak samt en sejltur i en sampan når vi besøger fiskerbyen Aberdeen.
Vi skal også se det smukke Wong Tai Sin Temple, hvor tusindvis af mennesker hver dag finder vej for at bede om hjælp med alt lige fra sygdom til forretningsproblemer. Vi besøger også den hyggelige havnefront Tsim Sha Tzui Harbour Park, hvor der venter en traditionel dim sum frokost.
Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet, dim sum frokost samt fuld forplejning på skibet.
Dag 4: Lær det smukke skib, Celebrity Solstice, at kende
Oven på de flotte oplevelser i Hong Kong, er det tid til en afslappende dag på havet. Der er masser af mulighed for at finde en dæksstol og slappe af med en god bog – eller gå på opdagelse på skibet, der har 14 dæk. Skibet har et stort teater som deler sig over dæk 3, 4 og 5. Her er der hver aften fremragende shows, der er inkluderet i rejsens pris.
Derudover findes der mange forskellige restauranter, barer og lounge områder i de nedre dæk. Du kan også benytte fitnesscenteret, køle af i poolen, slappe af i spabadet eller spadsere en tur på dækket. Skibet tilbyder også mange aktiviteter som det kan være hyggeligt at samles omkring.
Bemærk at opholdet om bord er inkl. classic drikkepakke.
Forplejning inkluderet denne dag: Fuld forplejning på skibet.
Dag 5: Hanoi, (Ha Long Bay) Vietnam. Skibet ligger i havn natten over
I dag er det værd at stå tidligt op og nyde den flotte sejlads i Ha Long Bay. Indsejlingen til Ha Long er ubeskrivelig smuk. I bugten er der mere end 3000 kalkstensbjerge og holme. De mange små fiskerbåde, det helt specielle lys og den tynde tåge, der ofte indhyller de grønklædte bjerge, giver bugten et nærmest magisk skær. Netop derfor er bugten optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv og regnes for et af de smukkeste steder i verden.
Vi ankommer til Ha Long kl. 07.00. Glæd dig til at deltage på Gislevs inkluderede udflugt til Hanoi, der ligger 165 km fra Ha Long. Der er næppe nogen anden by i Asien, der er så charmerende som Hanoi. Byens arkitektur bærer tydeligt præg af, at den var centrum for den franske administration af hele Indokina.
De mange franske bygningsværker, villaerne i kolonitidens stil, søerne og de brede alléer giver byen et romantisk skær. Her skal du b l.a. opleve Ho Chi Minhs mausoleum udefra samt den smukke pagode Chua Mot Cot, der blev bygget i 1049 og hviler på en søjle midt i en lotusdam.
Et sagn fortæller, at Kong Ly Thai havde en drøm, hvor han så Barmhjertighedens Gudinde, sidde på et lotusblad, mens hun holdt en dreng op for ham. Kort efter giftede kongen sig med en ung bondepige, som fødte ham den dreng, han drømte om. Efter sigende byggede kongen pagoden i taknemmelighed.
Skibet ligger i havn natten over.
Forplejning inkluderet denne dag: Fuld forplejning på skibet.
Dag 6: Fortsatte oplevelser i Ha long Bay, Vietnam
Skibet sejler først fra Halong kl. 14.00, så der er tid til endnu en af skibets udflugter. Du kan f.eks. tage på en flot sejltur i Halong Bay, hvor du sejler i en mindre båd blandt de imponerende kalkstensbjerge. Undervejs gøres der stop forskellige steder, hvor huler undersøges.
Der bliver også mulighed for at tage sig en dukkert i det klare vand. Når skibet forlader Halong, venter en flot udsejling. Nyd de flotte scenerier fra dækket – Halong er en uforglemmelig oplevelse.
Forplejning inkluderet denne dag: Fuld forplejning på skibet.
Dag 7: Hué/Da Nang (Chan May), Vietnam
Vi ankommer til Chan May kl. 08.00. Chan May ligger 35 km fra Da Nang og og 60 km fra Hué. Dermed er der rig mulighed for at få nogle uforglemmelige oplevelser.
Midt i den skønne natur og for foden af De Lange Bjerge midt imellem Hanoi og Ho Chi Minh, hvor landet er smallest, ligger kejserbyen Hué med sin velbevarede kejserlige charme. Byen er absolut en af Vietnams historiske og kulturelle topattraktioner og var landets hovedstad fra 1802 og helt frem til 1945.
Tag med på Gislevs inkluderede udflugt, hvor der venter en spændende sejltur på parfumefloden. Vi ser også de mange kejsergrave, som er placeret på begge sider af Parfumefloden og den flotte arkitektur ved Tu Duc's Mausoleum. Kejserens by er opført efter de samme principper som Den Forbudte By i Beijing, hvor den inderste del af byen var forbeholdt kejseren og hans familie.
Skibet sejler fra Chan May kl. 20.00.
Forplejning inkluderet denne dag: Fuld forplejning på skibet.
Dag 8: En skøn dag på havet
Oven på de mange spændende oplevelser i Vietnam, er der nu endelig tid til at nyde en fridag om bord på det komfortable skib. Der er masser af aktiviteter om bord, så glæd dig til en svømmetur i poolen eller slap af i et boblende spa-bad.
Du kan også shoppe i de indbydende butikker eller besøge skibets wellness afdeling. Husk også at der hver aften er gratis shows i skibets teater.
Forplejning inkluderet denne dag: Fuld forplejning på skibet.
Dag 9: Ho Chi Minh/Saigon, Phu My, Vietnam
Vi ankommer kl. 07.00 til Phu My, der ligger 66 km sydøst for Ho Chi Minh (Saigon). Skibet tilbyder mange interessante udflugter.
Tag med på Gislevs inkluderede udflugt til Cu Chi tunellerne, der ligger nord for Ho Chi Minh. Her kan du se en del af det mere end 200 km store tunnelnet, som blev bygget af modstandsbevægelsen under den første Indokinakrig mod franskmændene og senere udbygget under krigen mod amerikanerne. Tunnellerne udgør en hel underjordisk landsby og de indbyrdes forbundne underjordiske beskyttelsesrum er anlagt i op til 3 etager. Folk fra modstandsbevægelsen boede i perioder under jorden i flere måneder og fik frisk luft gennem et sindrigt ventilationssystem. Udgravningen af tunnellerne foregik med simple redskaber og er i sig selv en enestående bedrift.
Skibet sejler fra Phu My kl. 19.00.
Forplejning inkluderet denne dag: Fuld forplejning på skibet.
Dag 10: Det gode liv til søs
Ingen tvivl om at besøget i Ho Chi Minh City har gjort stort indtryk. Der er nu tid til at bruge dagen på at fordøje oplevelserne og nyde det dejlige skib.
Hvis vejret er godt, så frister det måske at slappe af på soldækket eller med en svømmetur i skibets indbydende pool. Hele dagen er fri til afslapning og aktiviteter på skibet.
Forplejning inkluderet denne dag: Fuld forplejning på skibet.
Dag 11: Bangkok, Laemchabang, Thailand. Skibet ligger i havn natten over
Vi ankommer til Laemchabang (132 km syd for Bangkok) kl. 08.00. Thailand, smilets land er indbegrebet af venlighed og imødekommenhed. Et land fyldt med traditioner, som udspringer fra den 2500 år gamle buddhistiske filosofi.
Landet er tolv gange større end Danmark, og i den farverige hovedstad Bangkok bor knap 7 millioner mennesker. Byen er på én gang både betagende, lidt snavset og blændende smuk. Skibet tilbyder mange spændende udflugter.
Du kan f.eks. opleve Grand Palace, der tidligere var residens for den thailandske konge. Her kan du også besøge Thailands mest hellige buddhist tempel: Wat Phra Kaew med den berømte smaragd buddha.
Forplejning inkluderet denne dag: Fuld forplejning på skibet.
Dag 12: Bangkok, Laemchabang, Thailand
Skibet sejler først fra Laemchabang kl. 17.00, så du har hele dagen fri til flere oplevelser i Bangkok også kaldet Østens Venedig. Du kan evt. sejle en tur på de mange kanaler eller besøge det flydende marked. Du kan også vælge at besøge Wat Traimit temple, med den mageløse gyldne buddha, der vejer 5,5 tons.
Hvis du godt kan lide at shoppe, så er Bangkok det rene Paradis. Besøg evt. Central World Plaza, der er et af de største shoppingcentre i verden. Der er masser af muligheder hvad enten du tager på oplevelse på egen hånd eller deltager i en af skibets spændende udflugter.
Forplejning inkluderet denne dag: Fuld forplejning på skibet.
Dag 13: Ko Samui, Thailand. En dag i Paradis
Vi ankommer til Thailands 2. største ø, der er omtrent på størrelse med Bornholm, kl. 07.00. Ko Samui er usædvanlig smuk og naturskøn med rismarker, gummiplantager, høje bjerge og indbydende strande
Har du lyst til at smage nogle af de lokale specialiteter, er der masser af gode spisesteder på Ko Samui. Hele dagen er fri til at slappe af, bade i det indbydende hav, shoppe eller måske købe en af skibets spændende udflugter.
Skibet sejler fra Ko Samui kl. 17.00.
Forplejning inkluderet denne dag: Fuld forplejning på skibet.
Dag 14: Sidste dag på havet på vej mod Singapore
Sidste chance for bare at slappe af med et lækkert magasin eller ugeblad i en af skibets hyggelige saloner, nyde den friske vind i håret i en dæksstol eller spille lidt i skibets kasino. Måske frister det også med et slag kort med dine rejsefæller? Gå også en tur i skibets butikker, der er tradition for udsalg den sidste dag om bord.
Forplejning inkluderet denne dag: Fuld forplejning på skibet.
Dag 15: Ankomst til Singapore. Byrundtur
Vi ankommer til Singapore kl. 07.00, men giver os god tid til at nyde skibets gode morgenmad før vi går fra bord. Glæd dig til en orienterende byrundtur med bus i storbyens mange kvarterer som Chinatown, Colonial Quarter og det indiske kvarter. Byrundturen rundes af med sejltur på Singapore River, som giver en god udsigt over byens skyline.
Mulighed for et besøg i Botanisk Have, som byder på en af verdens største orkidésamlinger. Der bliver også mulighed for at shoppe i nogle af byens mange butikker eller tage en tur i Singapore Flyer – et af verdens højeste pariserhjul.
Først på aftenen kører vi til lufthavnen Changi Airport. Ankomst i god tid inden afgang ved midnat.
Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad på skibet.
Dag 16: Hjemrejse og hjemkomst til København
Afgang fra Singapore ved midnatstid. Direkte fly til København, hvortil der er ankomst om morgenen. En flot og eventyrlig rejse er slut.