Skip to main content

Stor rundrejse til det vestlige USA

-
Rejs til store naturoplevelser og det lille hus på prærien

USA The Great American West

Storslået rundrejse med mange forskellige indtryk. Fra Grand Tetons savtakkede bjerge til Yellowstones gejsere og varme kilder. Vi bor bl.a. i Buffalo Bills by Cody, med det fremragende Wild West Museum. I Bighorn Canyon ser vi efter vilde heste og sejler i Devils Canyon. Vi oplever også Mount Rushmores stenansigter og det ufærdige monument Crazy Horse. I Custer State Park er vi vidne til årets helt store begivenhed, når cowboys indfanger 1.400 vilde bisoner, for at de kan få deres vaccine. Oplev også forunderlig natur i Badlands, millioner af solsikker i Pierre samt Laura Ingalls’ lille hus på prærien. Vi slutter i Minneapolis med Minnehaha Falls og spadseretur langs Mississippi. Velkommen til The Great American West – KUN MED GISLEV.

Glæd dig til

  • Smuk natur i Grand Teton National Park
  • Gejsere og varme kilder i Yellowstone
  • Buffalo Bills by Cody og Wild West Museum
  • Devils Canyon og sejltur i Bighorn Canyon
  • Buffalo Roundup med 1.400 vilde bisoner
  • Mount Rushmore og Crazy Horse
  • Ingalls Homestead fra det lille hus på prærien
  • Byrundtur i Minneapolis og St. Paul

Inkluderet i rejsens pris

  • 12 x morgenmad
  • Byrundtur i Salt Lake City
  • Kennecott Copper Mine
  • Grand Teton National Park
  • Yellowstone National Park
  • Buffalo Bill Museum
  • Sejltur i Bighorn Canyon
  • Devils Tower
  • Mount Rushmore
  • Crazy Horse
  • Buffalo Roundup i Custer State Park
  • Badlands National Park
  • Ingalls Homestead fra ”Det lille hus på prærien”
  • Byrundtur i Sioux Falls
  • Minnehaha Falls
  • Byrundtur i Minneapolis
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Transfer
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse til Salt Lake City

    Afrejse fra Billund eller København. Flyskift i Amsterdam. Ankomst til Utahs hovedstad ved middagstid. Transfer til vores hotel, der ligger centralt i Salt Lake City.

    Spadseretur med rejselederen i lokalområdet til Temple Square, hvor mormonernes tempel dominerer. Vi ser templet udefra, da der ikke er adgang for besøgende, der ikke er medlem af den mormonske kirke LSD (Latter-day Saints eller Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige). Uanset tro, så er tempelkomplekset imponerende, og ligeså er den interessante historie om grundlæggeren Joseph Smith og ikke mindst Brigham Young, der havde ikke mindre end 55 koner og 57 børn.

    Måltider inkluderet denne dag: Forplejning på den oversøiske flyvning.
    Antal km i bus: 15 km.

  • Dag 2: Byrundtur

    Under den store immigrationsbølge udvandrede der ikke mindre end 300.000 danskere til USA, ud af en befolkning på 3.000.000. Mange endte i Salt Lake City, da mormonerne hvervede mange danskere og lovede dem, at kirken ville betale rejsen til Amerika, hvis blot de konverterede til den mormonske tro.

    Det første sprog, som Mormonernes bog (bibel) blev oversat til, var dansk. Den danske historie i byen er ikke svær at få øje på. Danske navne som Hansen og Jensen er helt almindelige. Vi hører historien på byrundturen og besøger også regeringsbygningen Utah State Capitol, det gamle rådhus og det historiske Union Pacific Depot, før vi lægger byen bag os.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.
    Antal km i bus: 140 km.

  • Dag 3: Cowboy-byen Jackson

    Vi kører mod nord og hører om immigranternes vej: den 3.492 km lange Oregon Trail. Hjulsporet gik fra Missouri til Villamette Valley i Oregon. Det er interessant, at mange af vores forfædre, der immigrerede til det vestlige USA, kom denne vej.

    Vi får et fint indblik i, hvor strabadserende rejsen var, før vi fortsætter vores rejse mod staten Wyoming. Vi følger floderne Salt River og siden Snake River til cowboybyen Jackson. Byen, der ligger omgivet af imponerende bjerge, er et yndet skisportssted om vinteren. Om sommeren byder den hyggelige by på mulighed for tur med en ægte diligence. Du kan også spadsere til byens lille park, hvor de fire indgange er flankeret af porte af gevirer.

    Om aftenen frister det måske at besøge Million Dollar Cowboy Bar, hvor barstolene består af sadler. I barens indretning er der brugt det særlige knudetræ, og bardisken er dekoreret med sølvdollar. Dette har givet navn til baren.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.
    Antal km i bus: 450 km.

  • Dag 4: Grand Teton og Yellowstone National Park

    Vi forlader Jackson og kører ind i Grand Teton National Park. Køreturen gennem nationalparken er et langt panorama. Mod vest rejser de savtakkede Teton Range sig. Bjergkæden er 64 km lang, og det højeste bjerg er det 4.199 meter høje Grand Teton. Ofte ses vilde dyr som bisoner og forskellige arter af hjorte græsse på engene ved foden af bjergene.

    Den naturskønne køretur gennem Grand Teton National Park tager os til verdensberømte Yellowstone National Park. Vores første stop er ved den trofaste gejser Old Faithful. Cirka hvert 91. minut kan der forventes et udbrud af 14-32m³ 93 grader varmt vand, der skydes 30-55 meter op i luften.

    Efter det imponerende syn fortsætter vi op gennem Upper Geyser Basin. Her findes den største forekomst af gejsere i hele nationalparken. Skønt flere af disse gejsere er større end Old Faithful, så er de ikke så trofaste, og derfor er det tvivlsomt, om vi ser dem i udbrud. Ud over gejserne, så findes der en række af varme kilder. Her samler det varme vand sig i smukke farvestrålende dampende pools. Vi gør et par stop og spadserer på stier og træbroer i det rygende landskab.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad samt take-away pizza og rødvin til aften.
    Antal km i bus: 450 km.

  • Dag 5: Fortsatte oplevelser i Yellowstone National Park

    Vi fortsætter oplevelserne i Yellowstone National Park. Dagens første oplevelse er Mammoth Hot Springs, hvor vi spadserer en tur i det forunderlige landskab, der er skabt af travertinkildekalk. De mange terrasser med små vandhuller er en helt speciel naturoplevelse.

    Herfra kører vi til Tower Falls, et af de store vandfald i Yellowstone. Det 40 meter høje Tower Falls er en fin oplevelse, men der venter en endnu flottere oplevelse, når vi besøger den gule kløft Yellowstone Canyon og ser det 93 meter høje vandfald Lower Falls. Synet af floden Yellowstone River, der kaster sig ud i Yellowstone Canyon, er en uforglemmelig oplevelse.

    Vi kører langs nordsiden af søen Yellowstone Lake, før vi forlader nationalparken. Der venter os nu en naturskøn køretur gennem Shoshone National Forest til Cody. Byen er grundlagt i 1896 af selveste William F Cody alias Buffalo Bill. Vi anbefaler et besøg i det historiske Irma Hotel, der var en gave fra Buffalo Bill til hans datter Irma. Det er oplagt at tage en drink i den legendariske bar, som Buffalo Bill fik i gave af Dronning Victoria.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.
    Antal km i bus: 250 km.

  • Dag 6: Buffalo Bill Museum, sejltur i Bighorn Canyon

    Vi starter dagen med at besøge det spændende Buffalo Bill Center of the West i Cody. Centret består af fem afdelinger under samme tag. Buffalo Bill Museum fortæller historien om de helt store personligheder i Buffalo Bills Wild West Show, såsom Sitting Bull, Annie Oakley og naturligvis Buffalo Bill. Plains Indian Museum har en af bedste samlinger af indiansk kunst i USA og fortæller levende om prærieindianernes stolte kultur.

    I Cody Firearms Museum er der udstillet mere end 10.000 effekter heriblandt 4.000 våben. Draper Natural History Museum er et naturhistorisk museum med fokus på geologi, flora og fauna i Yellowstoneregionen. Det sidste museum, Whitney Western Art Museum, er et formidabelt indiansk kunstmuseum. Kort sagt: der er noget for enhver smag.

    Vi kører til Bighorn Canyon, beliggende på grænsen mellem staterne Wyoming og Montana. Her venter en flot udsigt over Devils Canyon – og en sejltur i kløften på Bighorn River. Der er mange vilde heste i området og vi håber naturligvis at se både dem og mange af de andre vilde dyr såsom bighorn sheeps eller måske endda en bjørn eller to. Herefter til Sheridan, hvor vi overnatter.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.
    Antal km i bus: 300 km.

  • Dag 7: Devils Tower, præsidenter i Rapid City

    Vi forlader Sheridan og kører mod øst ud på prærien. Der findes en del vilde bisoner, så måske ser vi nogle af dem på vores vej. Efter nogle timers kørsel gør vi et stop ved Devils Tower. Den 386 meter høje klippeformation, der rejser sig brat fra den flade prærie, er et helligt sted for ikke mindre end 30 indianske stammer. En Arapaho-legende fortæller, at det er bjørnekløer der har skabt de dybe riller ind i den lodrette klippe. Devils Tower er et yndet sted at klatre, så måske får vi øje på frygtløse klatrere på vej op eller ned.

    Efter den særlige oplevelse fortsætter vi til byen Rapid City. I byens centrum ser vi de 42 bronzestatuer af amerikanske præsidenter, der står side om side på gaderne Main St. og St. Joseph St. Her findes alle præsidenter til og med Barack Obama. De er alle lavet efter korrekte mål og meget veludførte. Herefter til vores hotel i Rapid City, hvor vi indkvarteres for to nætter.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.
    Antal km i bus: 435 km.

  • Dag 8: Buffalo Roundup i Custer, Mount Rushmore og Crazy Horse

    I dag skal vi tidligt op for at få de gode pladser til årets største begivenhed i Custer State Park. Ventetiden, siddende i græsset, belønnes, når det bliver tid til det årlige Buffalo Roundup. Vi ser, hvordan cowboys driver de ca. 1.400 vilde bisonokser sammen, så de kan få deres vaccine. Vi er vidne til det hele lige her i Custer, hvor filmen Danser med ulve med Kevin Costner blev optaget.

    Efter denne særlige oplevelse venter en tur i prærievogn og en helt særlig frokost: Chuck Wagon Lunch. Herefter til Mount Rushmore, hvor de fire præsidenter George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln er hugget ud i et bjerg. De 18 meter høje præsidenter, på toppen af bjerget, er lavet af billedhuggeren Gutzon Borglum, hvis forældre var immigreret fra Danmark.

    Herfra til det ufærdige monument af høvding Crazy Horse. Selv om arbejdet har stået på siden 1948, er det langt fra færdigt – faktisk er de kun i mål med selve ansigtet.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og frokost (chuckwagon lunch).
    Antal km i bus: 200 km.

  • Dag 9: Badlands National Park og solsikker

    Vi forlader Rapid City og fortsætter vores rejse mod øst. Vi gør et kort stop i den lille by Wall, kendt for Wall Drug-skilte. Skilte, der reklamerer for butikken, findes i hundredvis over hele South Dakota og endda flere steder ude i den store verden. Alle skilte er håndmalede, og vi vil se mange af dem på vores rejse gennem South Dakota.

    Fra Wall kører vi gennem den forunderlige natur i Badlands National Park. Vi stopper flere steder og nyder det imponerende syn af et landskab, der nærmest er ubeskriveligt. Røde og hvidstribede klippeformationer dominerer den knap 100 hektar store nationalpark. Måske ser vi nogle af 1.200 bisoner, der lever vildt i parken. I starten af 1800-tallet var der ca. 30 millioner bisoner i USA. Den hvide mand nedbragte dette tal til 1.000 dyr. Det er derfor en stor glæde, når vi får øje på flokke af vilde bisoner, der græsser blandt de særprægede klippeformationer.

    Vi fortsætter mod øst, ad Highway 14, gennem landskaber med millioner af solsikker. South Dakota er den stat i USA, der dyrker flest solsikker. Ikke mindre end 230.670 hektar med millioner af smukke solsikker tiltrækker fotografer fra hele verden i juli og august hvert år.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.
    Antal km i bus: 350 km.

  • Dag 10: Det lille hus på prærien

    Vi starter dagen med at krydse Missouri River. Floden, der er den længste flod i USA, har sit udspring i Rocky Mountains og flyder 2.445 km, før den ender i Mississippi.

    Vi fortsætter gennem South Dakota og ankommer til den lille by De Smet ved frokosttid. De fleste har nok set et eller flere afsnit af ”Det lille hus på prærien” og måske endda læst bøgerne. Bøgerne er skrevet af Laura Ingalls Wilder selv – og tv-serien er baseret på hendes liv. Vi ser, hvordan Laura og hendes familie boede, kører med prærievogn, og der er mulighed for at lave majskolbe-dukker, sno reb og meget andet.

    I selve byen besøger vi et af de andre huse, som familien Ingalls boede i, samt skolen, hvor Laura og Carrie havde deres skolegang. Efter det spændende besøg kører vi til Sioux Falls. Vi spadserer en tur i byens park langs med floden The Big Sioux River. Den grønne velplejede plæne står i stor kontrast til de røde klipper og de fossende vandmasser. Sioux City byder også på mere end 65 skulpturer i centrum og den imponerende bue Arc of Dreams, der spænder hen over The Big Sioux River.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.
    Antal km i bus: 400 km.

  • Dag 11: Minnehaha Falls, Minneapolis

    Vi lægger Sioux Falls bag os, og snart forlader vi også South Dakota. Vi kører ind i staten Minnesota og sætter kurs mod Minneapolis. Byen kaldes, sammen med nabobyen St. Paul, for Twin Cities. De to byer er for længst groet sammen til én stor by kun adskilt af floden Mississippi. Der er mange smukke grønne rekreative områder med søer, bække og floder.

    Vi følger den naturskønne Minneapolis Parkway til det 16 meter høje vandfald Minnehaha Falls, hvor floden Minnehaha River kaster sig ud over klippen og lander midt i den frodige lille kløft. Herfra kører vi ind til Minneapolis, hvor vi indkvarteres for to nætter. Hotellet har en god placering, her er du tæt på både byens flotte skyskrabere, Mississippi River og broen Stone Arc Bridge, der fører over til St. Paul.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.
    Antal km i bus: 395 km.

  • Dag 12: Byrundtur i Minneapolis og St. Paul

    Minneapolis er den største by i staten Minneapolis. Den strategiske beliggenhed ved Mississippi har haft stor betydning. Her var Saint Anthony Falls, det eneste større vandfald i den mægtige flod, og allerede i 1800-tallet begyndte man at udnytte vandkraften til at drive de store møller, der malede korn til mel.

    Minneapolis blev anset for at været det sted i verden, hvor der blev lavet mest mel. De store gamle fabrikker ligger stadig langs floden og vidner om en svunden tid. I dag er de indrettet til museer og meget andet.

    Vi spadserer en tur på Stone Arc Bridge. Her fra den tidligere jernbanebro er der flot udsigt over Mississippifloden. Vi besøger også Minneapolis Sculpture Garden, der især er kendt for den store ske med kirsebærret: Spoonbridge and Cherry. I St. Paul, der er hovedstaden i Minnesota, besøger vi State Capitol. Den imponerende bygning med den smukke kuppel og de forgyldte heste er et flot syn.

    Om eftermiddagen er der tid til egne oplevelser. Du kan f.eks. spadsere langs Mississippi eller besøge et af de fremragende museer.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.
    Antal km i bus: 35 km.

  • Dag 13: Hjemrejse fra Minneapolis

    Formiddagen er fri til afslapning og egne oplevelser i Minneapolis. Ved middagstid kører vi til lufthavnen. Natflyvning mod Europa.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.
    Antal km i bus: 25 km

  • Dag 14: Hjemkomst til Danmark

    Ankomst til Amsterdam om morgenen. Flyskift før vi flyver det sidste stykke hjem til Danmark.

Mere om rejsen

Vi har valgt at kalde denne flotte nyhed for The Great American West, da den i høj grad viser nogle af de største seværdigheder i det amerikanske Midtvesten. Salt Lake City i Utah er et oplagt sted at starte. Smukt beliggende med Rocky Mountains mod øst og den store saltslette og Great Salt Lake mod vest. Her venter arkitektoniske perler som fx mormonernes imponerende tempel og Utahs smukke regeringsbygning. Verdens største kobbermine vil utvivlsomt også gøre stort indtryk.

I cowboystaten Wyoming står Teton-bjergenes sneklædte tinder i skarp kontrast til Yellowstones farvestrålende varme kilder og spruttende gejsere. Vi overnatter i Buffalo Bills by Cody og besøger det fremragende museum Buffalo Bill Center of the West. På Irmas hotel kan du snuppe en drink i baren, som Buffalo Bill fik i gave af den engelske Dronning Victoria. På grænsen til Montana sejler vi i den naturskønne Bighorn Canyon, mens vi spejder efter flokke af vilde heste. Før vi forlader Wyoming, ser vi den særprægede klippeformation Devils Tower, der rejser sig lodret fra den flade prærie.

I den vestlige del af staten South Dakota venter store oplevelser i Black Hills. Det ufærdige monument af Høvding Crazy Horse vil blive et monument af hidtil usete dimensioner. Der er dog lang vej, før det 172 meter x 195 meter store monument står færdigt. Ikke langt derfra ser vi Mount Rushmore, hvor fire præsidenter er hugget ud i et bjerg. Synet af de 18 meter høje ansigter er imponerende. I Custer State Park venter en helt enestående oplevelse, når vi ser 1.400 vilde bisoner blive drevet sammen af cowboys. Badlands National Park byder på forunderlig natur og står i skarp kontrast til millioner af solsikker nær Pierre.

Den østlige del af South Dakota byder på en helt unik oplevelse, når vi besøger Ingalls Homestead. ”Det lille Hus på prærien” er elsket af mange generationer. Det er interessant at se stedet, hvor den virkelige Laura Ingalls voksede op og havde sin skolegang. Både den lille by De Smet og Ingalls Homestead fortæller levende historien. I Sioux Falls venter byens skønne rekreative område. Parkens grønne græs, de røde klipper og det smukke vandfald er endnu en dejlig oplevelse. Vi bor centralt i byen, så det er let at spadsere omkring og nyde centrum med de mange skulpturer.

Rejsen slutter i staten Minnesota. Tvillingebyerne Minnepolis og St. Paul adskilles af floden Mississippi River, men forbindes af utallige broer. Mest ikonisk er den tidligere jernbanebro Stone Arc Bridge. Minneapolis er meget mere end imponerende skyskrabere. Utallige parker, grønne områder og ikke mindre end 22 søer giver byen en helt særlig atmosfære. Vi ser både det 16 meter høje vandfald Minnehaha Falls og den interessante skulpturpark. I St. Paul, der er hovedstaden i staten Minnesota, ser vi den monumentale regeringsbygning med de gyldne heste, før vi starter vores hjemrejse.

Hoteller

  • Dag 1-3

    Fairfield Inn & Suites, Salt Lake City Downtown

    I hjertet af Salt Lake City ligger dette dejlige hotel. Store, rummelige værelser med gratis wi-fi, komfortable senge og et skrivebord. Der er også mulighed for en svømmetur i den opvarmede pool og for at besøge deres fitnesscenter, som er åbent 24 timer i døgnet.

    AirconditionJa
    HårtørrerJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KøleskabJa
    RestaurantJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    Wi-fiJa
  • Dag 3-4

    Mountain Modern, Jackson WY

    Midt I den skønneste natur og omgivet af bjerge ligger dette dejlige hotel med alle de faciliteter, man kan ønske sig og blot 5 minutters gang fra Jackson Town Square. Der er både udendørs og indendørs swimmingpool og spabad, gratis wi-fi, møntvaskeri, restaurant og kaffe/te-faciliteter på værelserne.

    AirconditionJa
    BoblebadJa
    Frisør- og skønhedssalonJa
    HårtørrerJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KøleskabJa
    RestaurantJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    Wi-fiJa
  • Dag 4-5

    Crosswinds Inn, West Yellowstone

    Crosswinds Inn er et 3-stjernet hotel med 69 værelser, som ligger i gåafstand fra adskillige restauranter og butikker i centrum af West Yellowstone. Her er der både mulighed for at tage en dukkert i den opvarmede swimmingpool indendørs eller slappe af i et boblebad.

    Afstand til centrumCa. 200 meter
    BoblebadJa
    ElkedelJa
    FiresengsværelseJa
    Handicap-venligtJa
    HårtørrerJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    KøleskabJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    VaskeriserviceJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 5-6

    Comfort Inn at Buffalo Bill Village, Cody WY

    Du skal bo midt i Buffalo Bills by og i nærheden af mange store attraktioner og mange restauranter i gåafstand. Dejligt hotel, som serverer en dejlig morgenmad med bl.a. æg, yoghurt, frisk frugt, morgenmadsprodukter og meget mere, herunder varme vafler.

    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    KøleskabJa
    RestaurantJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    Wi-fiJa
  • Dag 6-7

    Best Western Sheridan Center, Sheridan

    For foden af Big Horn-bjergene ligger dette hotel i centrum af den historiske by Sheridan. Hotellet har opvarmet indendørs pool, gratis wi-fi, kabel-tv og varm morgenmads-buffet. Hotellet ligger i gåafstand til mange westernudstyrsbutikker, barer, bryggerier, et destilleri og restauranter.

    AirconditionJa
    BarJa
    HårtørrerJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KøleskabJa
    RestaurantJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    Wi-fiJa
  • Dag 7-9

    La Quinta Inn, Rapid City

    Dejligt hotel beliggende øst for Rapid City. Store, dejlige værelser indbyder til en god nats søvn oven på de mange oplevelser. Værelset er indrettet med tv, køleskab og kaffe/te-faciliteter. På hotellet ligger Sliders Bar & Grill, men der er også andre restauranter i gåafstand fx Dakota Steakhouse, der ligger 500 m fra hotellet. Grundet beliggenhed dør-om-dør med det store vandland WaTiki Indoor Waterpark Resort må der påregnes mange familier med mindre børn på hotellet.

    BarJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KøleskabJa
    RestaurantJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    Wi-fiJa
  • Dag 9-10

    AmericInn Wyndham, Fort Pierre

    Dejlig hotel med en skøn terrasse, hvor du kan sidde og nyde udsigten over Missouri-floden. Du kan tage en svømmetur i den indendørs swimmingpool og efterfølgende slappe af i det varme spa-bad. Alle værelser har wi-fi, mini-køleskab, mikroovn, kaffe/te-faciliteter og hårtørrer. Hotellet serverer en dejlig morgenmad med vafler, æg, frisk frugt og meget mere.

    BarJa
    BoblebadJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KøleskabJa
    RestaurantJa
    SolterrasseJa
    TVJa
    Wi-fiJa
  • Dag 10-11

    Country Inn & Suites by Radisson, Sioux Falls

    Centralt hotel beliggende ved Sioux Falls-floden. Der er rig mulighed for at nyde en spadseretur på promenaden langs floden. Den smukke Arc of Dreams ligger få minutters gang fra hotellet. Hotellet har fitnesscenter og indendørs pool. Værelserne er udstyret med køleskab, mikroovn, kaffe/te-faciliteter og tv med et utal af kanaler.

    BarJa
    BoblebadJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    RestaurantJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    Wi-fiJa
  • Dag 11-13

    Best Western The Normandy Inn & Suites, Minneapolis

    Hotellet ligger i hjertet af Minneapolis. Her er du få minutters gang fra byens skyskrabere, og Mississippi er også inden for gåafstand. Dejlige og rummelige, velindrettede værelser. Hotellet har restaurant og cocktail-lounge, opvarmet indendørs pool og spa-bad, fitness-faciliteter og 24 timers betjening i receptionen.

    BarJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KøleskabJa
    RestaurantJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    Wi-fiJa

Kort

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Der må medbringes 1 kuffert på max 23 kg (max 158 cm når L+B+H lægges sammen) samt en håndbagage på max 12 kg (max 55 x 35 x 25 cm). Bemærk at kufferten ikke må være aflåst, medmindre der er tale om særligt godkendte lufthavnslåse.

  • Bemærk

    Alle hoteller, der benyttes på rejsen, er generelt gode hoteller med pæne, velindrettede værelser samt nydelige badeværelser med hårtørrer, shampoo, sæbe m.m. Stort set alle hoteller har aircondition, wi-fi, enten gratis eller mod betaling samt swimmingpool. Enkelte steder kan morgenmaden være af typen Continental Breakfast, hvilket består af en mindre buffet, ofte anrettet i hotellets reception. Her benyttes engangsservice. Vi gør venligst opmærksom på, at et hotelværelse til 3 (eller 4) personer kun er udstyret med 2 senge på hver ca. 120-140 cm x 200 cm eller evt. 1 seng på ca. 120-140 cm x 200 cm samt en træk-ud sovesofa. Det er ikke muligt at garantere 3 separate senge.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge

    Det er kutyme at give drikkepenge. Påregn 18 - 20% på restaurant/bar samt $1-3 til stuepige og chauffør pr person pr dag.

  • Drikkevand

    Vandet fra vandhanen bør ikke drikkes, køb vand på flaske.

  • Elektricitet

    Der er 110 V. Stikkontakter kræver stik med to flade ben - medbring rejsestik.

  • Entréer

    Der er inkluderet entré til alle nationalparker der besøges på turen samt til alle seværdigheder, der er nævnt under dag for dag. Andre entréer er eksklusive.

  • ESTA

    Ved bestilling, af en rejse til USA, vil du have følgende to valgmuligheder:

    ESTA Valgmulighed 1
    Du udfylder selv din ESTA ved at klikke dig ind på følgende link: https://esta.cbp.dhs.gov/esta/ Dette koster $21, som du skal betale med kreditkort. Kravet om ESTA gælder både for rejsende, der blot skal skifte fly i USA samt for rejsende der har USA som den endelige destination. Vi anbefaler at du laver din ESTA mindst 1 måned før afrejse. Det er alene dit ansvar at ESTA udfyldes korrekt og manglende ESTA eller usande oplysninger kan betyde at du ikke får lov at gå ombord på flyet til USA. Skulle du blive nægtet ombordstigning mister du din rejse og da Gislev Rejser ikke har ansvar for din ESTA vil du ikke kunne få refunderet hverken rejsen eller udgift til ESTA

    Vejledning til udfyldning af ESTA
    Der findes desværre flere hjemmesider, der tilbyder ESTA-registrering mod et ekstra gebyr på USD 60 eller mere. Hvis du vil undgå dette, skal du sikre dig, at du vælger ESTA’s officielle hjemmeside https://esta.cbp.dhs.gov/esta/
    Alle felter, der er markeret med en rød stjerne er obligatoriske og SKAL udfyldes på engelsk. Hvis bogstaverne Æ, Ø og/eller Å forekommer i de oplysninger, du skal opgive, så skal disse bogstaver staves hhv. AE, OE, og/eller AA. Vær opmærksom på, at det ikke er nødvendigt at udfylde felter der ikke er markeret med stjerne.

    Når din ESTA er godkendt, vil du få en forhåndsgodkendelse til indrejse og et nummer. Det er en god ide at printe dette nummer – eller skrive det ned og opbevare det sammen med dine øvrige rejsepapirer under hele din rejse. Uden dit ansøgningsnummer kan du risikere at blive afvist ved check-in i lufthavnen med tab af rejsen som følge.

    Er I flere der rejser sammen, skal ALLE rejsende (også børn) udfylde en ESTA. Godkendelsen gælder i 2 år, eller til dit pas udløber, hvis dette sker inden for de 2 år.

    Bemærk, at rejsende, der tidligere er straffet eller rejsende der har opholdt sig længere i USA end tilladt, kan nægtes indrejse. I så fald bør du kontakte den amerikanske ambassade i København. Hvis du har spørgsmål til udfyldelsen af ESTA, skal du kontakte den amerikanske ambassade på tlf. 33 41 71 00. Det er vigtigt at du er i god tid med at få lavet din ESTA – gerne ved bestilling af rejsen og senest 1 måned før afrejse.

    Skulle du ikke blive godkendt til indrejse i USA, beder vi dig venligst om straks at informere Gislev. Gislev Rejser tager forbehold for eventuelle ændringer og gør endnu en gang opmærksom på, at det er den rejsendes eget ansvar at medbringe et gyldigt pas samt en godkendt ESTA.

    ESTA Valgmulighed 2
    Du betaler kr. 500 – og Gislev laver din ESTA for dig. Denne service skal bestilles sammen med rejsen. Det vigtigt at du indsender kopi af pas, samt udfyldt spørgeskema (kan rekvireres ved bestilling af rejsen) Såfremt du ikke ønsker at oplyse eller indgive ovenstående oplysninger – eller indgiver forkerte eller ufuldstændige oplysninger, vil Gislev ikke være i stand til at få lavet en korrekt ESTA og du vil derfor ikke kunne gennemføre din rejse. Selvom Gislev Rejser udfylder din ESTA og videresender disse informationer for dig, så er ansvaret for afgivelsen og rigtigheden af ovenstående oplysninger alene dit ansvar. Gislev Rejser kan ikke gøres ansvarlig for, at du ikke kan gennemføre din rejse på grund af fejlagtige informationer.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Fly

    Der flyves med KLM via Amsterdam. Venligst bemærk at der kun er forplejning inkluderet på den oversøiske flyvning.

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er egnet for alle, der er almindeligt godt gående.

  • Hoteller

    Bemærk: Hotellisten er vejledende.

  • Information om Billund Lufthavn

    Adresse
    Passagerterminalen 10
    7190 Billund

    Læs mere her: www.bll.dk

    Mødested er ved selv check-in skrankerne A-B (se kort). Her venter rejselederen på dig/jer.


  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Klima

    Generelt sommervejr med dagstemperaturer på 15-25° - dog koldere i de højt beliggende egne.  Læs mere om vejret i f.eks. Salt Lake City her.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mobiltelefon

    Forvent ikke dækning i de øde egne. Husk at slå mobildata og roaming fra.

  • Moms

    Alle priser i forretninger i USA er uden moms (GST). Momsen lægges først til varens pris ved betaling. Momsen svinger fra stat til stat men ligger på ca. 10-15 %.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Program

    Programmet kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Påklædning

    Medbring sommertøj men også lunere tøj til bjergene samt en jakke. Gerne praktisk tøj - lag på lag og gode sko. Husk badetøj.

  • Rejseforsikring - Fjerne rejsemål

    Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU. Pr. 1.1.2020 forhandler Gislev Rejser Gouda Rejseforsikring. Venligst bemærk at der kan være særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

  • Rejseleder

    Du møder Gislevs danske rejseleder i lufthavnen i Billund. Rejselederen er med på hele rejsen. Rejsende fra København møder rejselederen ved gaten i den lufthavn hvorfra der flyves til Salt Lake City.

  • Shopping

    Der er mulighed for at købe indiansk kunsthåndværk. Mærketøj er væsentligt billigere end i Danmark.

  • Tidsforskel

    Der er 7-8 timers tidsforskel. Danmark er foran.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 9.000.
    Afbestillingsforsikring kr. 1.700.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Toldregler

    Fra Danmark til USA må man indføre 200 cigaretter og 1,1 liter spiritus eller 1,1 liter hedvin. Fra USA til Danmark må man indføre 200 cigaretter, 1 liter spiritus eller 2 liter hedvin samt varer købt i Canada til en værdi af max. 3.250 kr. Venligst bemærk, at det IKKE er tilladt at indføre frugt, grøntsager, planter, frø, kød eller kødprodukter til USA. Dog tillades konserves og brødprodukter.

  • Vaccinationer

    Der kræves ingen særlige vaccinationer. Spørg dog altid egen læge til råds.

    Ovenstående vejledning inkluderer ikke evt. regler og restriktioner der relaterer til Covid-19 situationen. For yderligere information om evt. vaccinekrav i forhold til Covid-19 se her.

  • Valuta og kreditkort

    En dollar er ca. 7,50 kr (1/10 2022). Det er IKKE muligt at veksle danske kontanter til dollars på turen.

    Især Visa og Mastercard er udbredt. Der kan kun hæves det beløb, varen koster. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankautomater.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Visum

    Der kræves ikke visum for danske statsborgere. Se under ESTA.

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu