Skip to main content

Kombiner storby og krydstogt i USA og Canada

-
Oplev det østlige Nordamerika til lands og til vands

New York og New England i efterårsfarver

Nyd tre dage i evigt spændende New York efterfulgt af et 10-dages luksuskrydstogt op langs New Englands kyst. På sejlturen skal vi opleve stemningsfulde kystbyer, hvide fyrtårne, hummerrestauranter og forrevne klippekyster, som står i skærende og malerisk kontrast til landskaberne i de flammende efterårsfarver, som New England er så kendt for.

Efter tre indholdsrige dage i New York, hvor vi bor et stenkast fra Times Square og tager på guidede udflugter til både Downtown og Midtown, stævner vi ud på eventyr med luksusskibet Liberty of the Seas. Krydstogtet bringer os i første omgang forbi pragtvillaerne i rigmandsparadiset Newport, Massachusetts, der ligger en smuk bustur via Ocean Drive fra storbyen Boston, ligesom vi skal køre en betagende tur gennem Maines perlerække af hyggelige kystbyer flankeret af de brune, røde og gule trætoppe. Men krydstogtet slutter ikke i USA. Vi sejler nemlig videre nordpå til store naturoplevelser og hyggelige kystbybesøg i de canadiske provinser Novo Scotia og New Brunswick.

Et strejf af Canada, Frankrig og Storbritannien

Jo længere nordpå man sejler langs den nordamerikanske østkyst, jo mere betagende, vilde og mindeværdige bliver landskaberne. Det oplever vi ved selvsyn på denne rejse, hvor vi i første omgang lægger til kaj i byerne Sydney og Halifax i den canadiske Novo Scotia-region. Her har du mulighed for at tage med på tilkøbsture til så forskellige højdepunkter som en række kirkegårde med afdøde fra Titanics forlis, en kulmine, et fort fra tiden under de franske kolonister og en lang række hyggelige vandringer i de to hyggelige havnebyer. Herefter sejler skibet videre til delstaten New Brunswick, hvor du har mulighed for at opleve Fundy-bugtens hvaler, ekstreme tidevand og uendeligt smukke natur, inden vi igen sejler sydpå til de sidste oplevelser i New York inden hjemrejse.

Glæd dig til

  • Tre nætter i New York inkl. udflugter
  • 10 dages krydstogt med helpension
  • En betagende køretur på ikoniske Ocean Drive
  • Eksklusive New Port og Vanderbilt-familiens sommerresidens
  • En køretur gennem Maines bølgende landskaber i efterårsfarver
  • Novo Scotias hyggelige kystbyer
  • Den betagende Bay of Fundy i New Brunswick

Inkluderet i rejsens pris

  • 3 x continental morgenmad
  • Sejltur til Frihedsgudinden og Ellis Island
  • Gående byrundtur i det sydlige Manhattan
  • Gående byrundtur i Midttown Manhattan
  • 10 dage/9 nætters krydstogt til New England
  • Fuld forplejning om bord på krydstogtsskibet
  • Heldagsudflugt fra Boston til Newport
  • Heldagsudflugt fra Portland gennem Maine til White Mountains
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Rejseleder

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse

    Du mødes af rejselederen i Københavns Lufthavn, hvorfra gruppen flyver samlet til New York. Vi lander i The Big Apple omkring middag og køres direkte fra lufthavnen til Hotel Hampton Inn Times Square, der som navnet antyder ligger blot en kort gåtur fra storbyens pulserende og neonoplyste hjerte, Times Square.

    Der er ikke noget planlagt program for eftermiddagen. Brug den evt. på at gå en tur rundt i området og sug storbystemningen til dig eller slap af på hotelværelset efter flyveturen.

    Måltider inkluderet denne dag: Måltider på flyet.

  • Dag 2: Udflugt til den sydlige del af Manhattan

    Efter morgenmaden tager rejselederen gruppen med på en gående byrundtur blandt Downtowns skyskrabere og mindesmærker. På turen kommer vi bl.a. forbi Wall Street med de mange banker, New York Stock Exchange og The Wall Street Bull, der er blevet et symbol på kapitalismen, det frie marked og de enorme summer, der hver dag skifter ejer på denne verdensberømte gade.

    Downtown Manhattan huser også et af den vestlige verdens mest fotograferede og velkendte mindesmærker, og på vores gåtur kommer vi naturligvis forbi 911 Memorial Park med de to enorme, kvadratiske huller, der minder os om terrorangrebet, det hedengangne World Trade Center og de mere end 3.000 mennesker, der mistede livet i 2001.

    Inden vi vender tilbage til vores hotel i Midtown, skal vi også opleve Manhattans gamle og smukt restaurerede havnekvarter, South Street Seaport, hvor handelsskibe i tusindvis lagde til kaj op gennem 1800- og 1900-tallet. Ud over de mange hyggelige knejper, museumsskibe og forretninger er her også et fantastisk kig til Brooklyn Bridge, der krydser East River til bydelen Brooklyn på den anden side af floden.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet.

  • Dag 3: Udflugt til Midtown

    I Midtown, hvor vi bor, finder du New Yorks største variation af gammelt og nyt. Her skyder de slanke, himmelhøje skyskrabere med absurd dyre lejligheder og udsigt over Central Park op langs Billionaires' Row. Men det er også her, du finder gamle kulturinstitutioner og ikoniske New York-landemærker som Grand Central Terminal, 5th Avenue, Rockefeller Center og Central Park, der i anledning af årstiden er trukket i det smukkeste, gyldenbrune efterårsdress.

    På vores gåtur rundt i vores nabolag ser vi mange af områdets største attraktioner, som du har mulighed for at opleve på endnu nærmere hold om eftermiddagen eller om formiddagen på dag 4, som begge er til fri disposition.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet.

  • Dag 4: New York på egen hånd og ombord på Liberty of the Seas

    Efter morgenmaden på hotellet har du formiddagen fri til at tage på et af New Yorks utallige museer, shoppe lidt på 5th Avenue eller bare slentre en tur rundt i Central Park med en kop kaffe i hånden og nyde efteråret og den smukke natur i verdens mest berømte park.

    Omkring middag krydser vi Hudson River med bus og kører til krydstogtshavnen Cape Liberty i New Jersey, hvor vi går om bord på Liberty of the Seas, der letter anker og sejler forbi Frihedsgudinden og ud gennem New Yorks havn med kurs nordpå klokken 16.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet og helpension på skibet.

  • Dag 5: En dag til søs på Liberty of the Seas

    Et hav af gode restauranter. Hyggelige barer med forskellige temaer. Liggestole nok til en lille hær. Og flere forskellige swimmingpools, spaafdelinger og træningscentre. Liberty of the Seas har alt det, et moderne luksuskrydstogtskib skal have. Og meget mere til.

    Derfor kommer du bestemt heller ikke til at kede dig i dag, selvom vi befinder os på havet fra morgen til aften og natten med. Du har helpension med i prisen, så du skal ikke bekymre dig om hverken morgenmad, frokost eller middag. Du skal blot nyde de mange muligheder, der findes ombord på denne flydende udgave af et ferieparadis. Og har du spørgsmål, så står både skibets personale og Gislevs rejseleder naturligvis klar til at svare, hjælpe og guide.

    Start evt. dagen med en yogatime eller en gang træning i skibets fitnesscenter. Læg dig herefter til rette på dækket i en liggestol med et lille tæppe og en god bog og se det mægtige Atlanterhav glide forbi i roligt tempo. Om eftermiddagen kan du slå et smut forbi pubben, pianobaren, swimmingpoolen eller spillerummet. Og efter middagen i en af skibets mange restauranter kan du slutte dagen af med et imponerende show i den store teatersal og en nightcab (godnat-drink) i en af de mange hyggelige barer.

    Måltider inkluderet denne dag: Helpension på skibet.

  • Dag 6: Til kaj i Boston og udflugt til Newport

    Over natten er vi sejlet stik nord, og fra morgenstunden lægger vi til kaj i delstaten Massachusetts’ største by, Boston. Her venter en bus, der skal tage os på en inkluderet og smuk køretur via Ocean Drive med de mange pragtvillaer og JFK’s barndomshjem Hammersmith Farm til rigmandsparadiset Newport.

    Hvis man var mere end almindeligt dygtig til at tjene penge i 18- og 1900-tallets USA, så byggede man sig en pragtvilla (eller et mansion, som de kalder det over here) i omegnen af idylliske Newport, Massachusetts. Faktisk fungerede dette område som en decideret magnet for industrifyrster og andre driftige forretningsfolk, der tjente tykt på industrialiseringen, den stigende købekraft og den enorme mængde billig arbejdskraft, der strømmede ind i USA fra hovedsageligt Europa for godt 150 år siden.

    Vi stopper ved Newports kronjuvel, ejendommen The Breakers, der blev opført af Vanderbilt-familien i slutningen af 1800-tallet. At kalde The Breakers for en ejendom er egentlig lidt en underdrivelse, for ord som palads eller slot er langt mere beskrivende for den næsten 6.000 m2 store ejendom i italiensk renæssancestil, der ligger med den mest fantastiske udsigt til Atlanterhavets dybblå bølger. Vi skal på en guidet tur rundt i de overdådigt udsmykkede stuer, soveværelser, køkkener og biblioteker, der for mere end 100 år siden udgjorde Vanderbilt-familiens sommerresidens.

    Efter besøget på The Breakers kører vi tilbage til Boston, og hvis tiden og trafikken tillader det, når vi lige en kørende byrundtur i den historiske storby, inden vi er tilbage på Liberty of the Seas, der afgår fra havnen klokken 18.

    Måltider inkluderet denne dag: Helpension på skibet.

  • Dag 7: Bustur gennem Maines gyldne landskaber

    Hvis du googler ”New England efterår landskaber” (eller kigger igennem galleriet på denne rejse), så dukker der rigtig mange billeder fra delstaten Maine op på din skærm. Og det gør der af den simple grund, at USA’s nordøstligste stat er begunstiget med uendelige mængder af det, vi forbinder efteråret i New England med; hyggelige fiskerlejer, vejskilte med henvisning til hummerrestauranter, hvide landsbykirker og gyldenbrune, røde og gule trækroner så langt øjet rækker.

    Alt det skal vi opleve til overflod, når vi fra morgenstunden lægger til kaj i havnebyen Portland og kort efter begiver os ud på en inkluderet køretur med rejselederen rundt i staten, som ingen af os kommer til at glemme lige med det samme. Glæd dig til en køretur, hvor kameraet kommer på overarbejde, og hvor næsen bliver svær at rette ud igen efter at have været trykket flad mod busruden i timevis. Vi holder naturligvis flere stop undervejs, så du kan nyde den friske New England-luft, gå rundt i nogle af de hyggelige fiskerlejer og smage den allestedsnærværende lobster (hummer), der serveres i alle tænkelige former og prisklasser i havnebyernes restauranter.

    Efter en helt igennem fantastisk køretur, hvor vi også runder White Mountains, der er en særlig smuk del af bjergkæden Appalacherne, vender vi tilbage til skibet i Portland, der afgår med kurs mod den canadiske provins Novo Scotia klokken 18.

    Måltider inkluderet denne dag: Helpension på skibet.

  • Dag 8: En dag til søs

    Inden vi ankommer til Novo Scotia, skal vi nyde endnu en dag til søs. Men hvad gør det, når timerne tilbringes ombord på Liberty of the Seas, der som nævnt i dagsprogrammet på dag 5 er et sandt overflødighedshorn af underholdningsmuligheder, gode restauranter og hyggelige kroge, hvor du kan sætte dig til rette med en kop kaffe og nyde følelsen af at flyde rundt på verdenshavene i et vakuum af velvære, god mad og afslappet luksus.

    Måltider inkluderet denne dag: Helpension på skibet.

  • Dag 9: En dag i Sydney, Novo Scotia

    Fra morgenstunden går vi i land i Canada, nærmere bestemt havnebyen Sydney, der ligger i bunden af en lille bugt på spidsen af Novo Scotias Cape Breton-ø. Der er ikke inkluderet nogle Gislev-udflugter i dag, men det betyder ikke, at du kommer til at kede dig.

    Sydney og Cape Breton bugner nemlig af spændende udflugtsmål, og på skibet kan du booke en eller flere ture, ligesom du naturligvis også kan bruge dagen på at slentre rundt på Sydneys hyggelige havnefront og nyde stemningen i den tidligere ø-hovedstad (den ære tilfalder i dag den noget større Halifax, som vi besøger i morgen).

    Tag evt. med på skibets udflugt til den nærliggende Ocean Deeps Colliery-kulmine, hvor du får hele historien om den industri, der blomstrede på Cape Breton i årene op mod 2. Verdenskrig, og som gav Sydney samme tilnavn som Pittsburgh i USA’s rustbælte; Steel City. Eller hvad med halvanden times historisk gåtur rundt i Sydney med fokus på byens spøgelser, genfærd og kirkegårde? Er du interesseret i canadisk øl, så kan du booke plads på den populære pubtour, der lægger vejen forbi tre af byens mest populære pubber. Og er du mere til historie end våde varer, så er det oplagt at tage med på udflugten, der går til det gamle fort Louisbourg, hvor du får hele historien om den franske kolonitid i 1700-tallet og de skotter, der hundrede år tidligere gav regionen sit nuværende navn.

    Skibet arrangerer et tocifret antal udflugter på dette stop, så der er nok at se og opleve, inden det letter anker klokken 18.

    Måltider inkluderet denne dag: Helpension på skibet.

  • Dag 10: En dag i Halifax, Novo Scotia

    Over natten sejler Liberty of the Seas neden om Cape Breton og lægger til kaj på det canadiske fastland i Novo Scotias regionshovedstad Halifax fra morgenstunden. Byen er på størrelse med Aarhus, og da den samtidig huser en lang række spændende museer, en pulserende havnefront og en kirkegård med nogle meget prominente beboere, så bliver det ikke noget problem at få en dag til at gå her.

    Ligesom i Sydney har du også i Halifax mulighed for at tage med på en lang række udflugter arrangeret af Liberty of the Seas. Og ligesom dagen før skal du blot gå ned i skibets reception, melde dig til din foretrukne tur og betale for den - så er du klar en dag fuld af oplevelser i Halifax og omegn.

    En af disse omhandler en af verdens mest omtalte skibskatastrofer. Efter Titanic mødte sin skæbne ved et isbjerg i det nordlige Atlanterhav en kold februarnat i 1912, blev 121 afdøde passagerer, der blev bjerget fra ulykkesstedet af redningsfartøjer, bragt til Halifax, hvor de senere blev begravet. Derfor kan du i dag vælge at bruge din formiddag i Halifax på en udflugt, der besøger tre af de kirkegårde, der huser de jordiske rester af bl.a. rigmanden John Jacob Astor og ”det ukendte barn”, der døde i Titanics forlis. Turen stopper også ved byens Titanic-museum, der fortæller historien om det verdensberømte skib fra en canadisk vinkel.

    Er du mere til ost og vin end skibskatastrofer, så skal du tage med på udflugten til vingården Annapolis Valley, hvor du både får fortællingen om vinproduktion i Canada og mulighed for at smage lokale vine og oste.

    Skibet udbyder mere end 20 udflugter fra Halifax, så der er nok at vælge imellem, inden ankeret lettes og kursen sættes mod Saint John i regionen New Brunswick klokken 17.

    Måltider inkluderet denne dag: Helpension på skibet.

  • Dag 11: En dag i Saint John, New Brunswick

    Byen Saint John i den canadiske delstat New Brunswick har i en menneskealder fungeret som porten til naturvidunderet Bay of Fundy, der er en 150 kilometer dyb bugt omgivet af en betagende nationalpark. Fundy-bugten er kendt for at huse verdens mest ekstreme tidevand, hvor der enkelte steder kan være helt op til 21 meters forskel på flod og ebbe, og bugten er samtidig hjem for et rigt dyreliv, der bl.a. tæller hele 12 forskellige hvalarter. Af den grund tager man heller ikke på vacation i denne del af New Brundwick - man tager på bay-cation. Ja, den britiske sans for ordspil fornægter sig ikke, selvom det er mere end 150 år siden, den engelske krone havde magten på disse kanter.

    Liberty of the Seas lægger til kaj i havnebyen Saint John fra morgenstunden, og du har dermed en hel dag til at udforske byen og Fundy-bugten, inden skibet letter anker igen lige før midnat. I den forbindelse er det oplagt at booke plads på en af skibets udflugter med mindre både ud på selve Fundy-bugten, der har fokus på eks. hvaler, flotte fotomuligheder eller det ekstreme tidevand ved de ikoniske Hopewell Rocks.

    Du kan naturligvis også bruge dagen på at slentre rundt i Saint John, der ikke ligger på den lade side, når det kommer til hyggelige pubber, flotte udsigtspunkter over den brusende Saint John’s River og spændende fortællinger om de oprindelige beboere fra Mi’kmag- og Wolastog-folkene, der levede i området længe før franskmænd og briter fik øjnene op for dets skønhed og naturressourcer.

    Måltider inkluderet denne dag: Helpension på skibet.

  • Dag 12: Sidste dag til søs

    Vi bruger dagen i dag på at sejle mod syd i retning af New York. Men som altid på Liberty of the Seas, så er en dag til søs ikke bare en transportdag – det er en oplevelsesdag. Nyd de mange gode restauranter, barer og underholdningsmuligheder. Og fordøj de mange indtryk fra de seneste dage i en blød stol med kig til Atlanterhavet.

    Måltider inkluderet denne dag: Helpension på skibet.

  • Dag 13: Sejltur i New Yorks havn og hjemrejse

    Liberty of the Seas lægger til kaj i New Jersey allerede klokken 7 om morgenen, hvilket giver os tid til en sidste New York-oplevelse, inden vi flyver hjem til Danmark. Men det er så til gengæld også en af de mere mindeværdige af slagsen. Vi skal nemlig ud på en sejltur i New Yorks havn, hvor vi stopper ved både Frihedsgudinden og Ellis Island, der i forrige århundrede fungerede som første stop for de millioner af immigranter, der søgte lykken i Guds eget land.

    Efter sejlturen kører vi i lufthavnen og flyver hjem mod Danmark.

    Måltider inkluderet denne dag: Helpension på skibet (morgenmad) og måltider på flyet.

  • Dag 14: Hjemkomst

    Vi lander i Danmark efter en spændende tur i efterårets tegn til New York og New England.

    Måltider inkluderet denne dag: Måltider på flyet.

Skibe

  • Dag 1-4

    Hampton Inn Times Square

    Dejligt, nybygget hotel med en drømmebeliggenhed blot få hundrede meter fra New Yorks pulserende hjerte: Times Square. Den attraktive beliggenhed gør det let at komme rundt på Manhattan – både til fods og med undergrundsbane.

    Værelserne er ikke store, men lyse og velindrettede. Der er 1 eller 2 senge, skrivebord og pæne badeværelser med gratis toiletartikler.

    Trepersoners værelse
    Vi gør venligst opmærksom på, at et hotelværelse til 3 (eller 4) personer kun er udstyret med 2 senge på hver ca. 120-140 cm x 200 cm eller evt. 1 seng på ca. 120-140 cm x 200 cm samt en træk-ud sovesofa. Det er ikke muligt at garantere 3 separate senge.

    Opholdet er inklusive Continental Breakfast.

    Afstand til centrum300 m
    AirconditionJa
    Døgnåben receptionJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TelefonJa
    TVJa
    Wi-fiJa
  • Dag 4-13

    Liberty of the Seas

    Liberty of the Seas er et af Royal Caribbeans mellemstørrelsesskibe med godt 1.900 kahytter, plads til små 5.000 gæster, cirka 1.400 ansatte og et hav af underholdningsmuligheder og spisesteder.

    Skibet råder over et stort vandland med flere pools og rutsjebaner på øverste dæk, men selv hvis du ikke er den store vandhund, så er der masser at tage sig til på skibet på de dage, hvor vi er til søs.

    Du kan slappe af og nyde en drink eller en kop kaffe i en af skibets 12 barer og lounges, og hvis du søger underholdning, så kan du besøge shoppegaden, kasinoet, spillearkaden, teatret, fitnesscentret, spa-afdelingen eller sågar det ombordværende bryllupskapel, hvis du skulle gå i de tanker.

    Inkluderet i rejsens pris er helpension, som indtages i skibets tre etager store hovedrestaurant. Skulle du have lyst til at prøve en af de mange specialrestauranter, hvor du kan nyde lækkerier fra det japanske, amerikanske eller italienske køkken, så kan bord til disse for egen regning.

    Du bor i indvendig kahyt uden vindue i kategori 4N, men det er muligt at opgradere til udvendig kahyt med vindue eller balkon. Se opgraderingspriser under ”Tillæg” i praktiske oplysninger.

    AirconditionJa
    BarJa
    BoblebadJa
    BordtennisJa
    CaféJa
    Døgnåben receptionJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    FrisørJa
    Frisør- og skønhedssalonJa
    HårtørrerJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    KaffebarJa
    LoungeJa
    Morgenmads-restaurantJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    SoldækJa
    SpaområdeJa
    TennisbaneJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    VærdiboksJa
    Wellness områdeJa
    Wi-fiJa

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
13-10-2025Se afrejsetider 14 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 828.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Tillæg

    Udvendig kahyt kat. 4N: kr. 2.500
    Udvendig kahyt med balkon kat. 2D: kr. 6.900

    Enkeltværelse/indvendig kahyt kat. 4V: kr. 9.000
    Enkeltværelse/udvendig kahyt med balkon kat. 2D: kr. 11.500
    Enkeltværelse/udvendig kahyt med balkon kat. 2D kr. 15.900

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København tur/retur til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu