Skip to main content

Flodkrydstogt i Tyskland med afrejse fra Sjælland

-
Badebyer, storbyer og fantastisk natur

Flodkrydstogt fra Stralsund til Berlin

Oplev skønne badebyer, underjordiske tunnelsystemer i Polen, fantastiske landskaber og Tysklands enestående hovedstad på én og samme rejse, når sejler med skibet Victor Hugo fra Stralsund til Berlin.

Efter opsamling flere steder på Sjælland tager vi færgen over Gedser-Rostock og tjekker ind på det gode skib Victor Hugo på havnen i Stralsund. Herfra begynder vores dejlige flodkrydstogt gennem i første omgang "Tysklands badekar" med øerne Rügen og Usedom, som vi naturligvis skal på rundture på sammen med rejselederen. Vi fortsætter til den polske havneby Stettin, hvor vi skal på en spændende rejse gennem historien i byens underjordiske system af tuneller og beskyttelsesrum fra 2. Verdenskrig, og videre ned ad floden Oder til altid fantastiske Berlin.

Dette flodkrydstogt er for dig, der gerne vil kombinere Tysklands smukkeste øer med betagende landskaber på en af Europas mindre kendte floder og storbyoplevelser i både Stettin og Berlin.

Denne rejse er skabt i samarbejde med vores søsterselskab NILLES Rejser.

Inkluderet i rejsens pris

  • 6 nætter ombord på MS Victor Hugo
  • All Inclusive på skibet
  • Velkomstdrink og gallaaften på skibet
  • 2 x frokostbuffet på Scandlines
  • Byrundtur i Stralsund
  • Udflugt rundt på Rügen med bus
  • Udflugt på Usedom i den Pommerske Bugt
  • Byrundtur i Griefswald
  • Byrundtur i Szczecin inkl. entré i den underjordiske bydel
  • Byrundtur i Berlin inkl. klassisk tysk frokost
  • Færge Danmark-Tyskland t/r
  • Rejseleder
    Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • I samarbejde med rederiet gør vi vores bedste for at gennemføre det annoncerede program. Vejrmæssige udfordringer kan have indflydelse på strømforhold og vandstand i floden og derved påvirke sejlrute, slusesejlads og havneanløb. Det kan blive nødvendigt at justere dagsprogrammet med kort varsel.

    Vi gør opmærksom på, at skibet af sikkerhedsmæssige årsager ikke tillader gæster at benytte rollator eller kørestol ombord. Turen kan være krævende for gangbesværede. Kontakt Gislev Rejser hvis du er i tvivl, om rejsen er egnet for dig.

  • Dag 1: Udrejse til Stralsund

    Bussen samler forventningsfulde gæster op på sin rute ned over Sjælland. Når alle er ombord, sættter chaufføren kursen mod Gedser, hvor vi har inkluderet Scandlines lækre frokostbuffet, mens vi krydser Østersøen og fortsætter til den gamle hansestad Stralsund.

    I stralsund går vi ombord på skibet Victor Hugo, der skal være vores flydende hjem de næste fem dage, mens vi langsomt bevæger os sydøstover mod Berlin.

    Vi har All Inclusive under hele opholdet på Victor Hugo, og det får vi den første smagsprøve på om aftenen, hvor der er velkomstmiddag i skibets gode restaurant.

    Victor Hugo ligger i havnen i Stralsund natten over.

    Måltider inkluderet denne dag: Frokostbuffet på Scandlines og middag på skibet.

  • Dag 2: Byrundtur i Stralsund og videre til Rügen

    Efter den første nat ombord og den efterfølgende morgenbuffet i skibets restaurant går vi i land og tager med rejselederen på byrundtur i Stralsund.

    Byen er kendt for sine hyggelige handelsgader, gamle pakhuse, fine torv og smukke kirke, og vi ser alle seværdighederne på den første af mange spændende byrundture på denne rejse.

    Efter et par timers gåtur rundt i skønne Stralsund vender vi tilbage til skibet, der letter anker og sejler den korte men smukke tur over fjorden til Rügen og byen Lauterbach, hvor vores bus venter på os.

    Vi kører en smuk tur rundt på Rügen, der er berømt i hele Tyskland for sine hvide kridtklinter, grønne marker og idylliske badebyer, der har tiltrukket Europas bedre borgerskab på jagt efter ro og afslapning i århundreder.

    Efter busturen rundt på Rügen vender vi tilbage til havnen i Lauterbach, hvor der på Victor Hugo er dækket op til middag i skibets restaurant.

    Skibet ligger i Lauterbach natten over.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

  • Dag 3: Rundtur på Usedom og overnatning i Wolgast

    Fra morgenstunden siger Victor Hugo farvel til Rügen og sejler mod syd til Tysklands anden store bade-ø, Usedom, hvor vi lægger til kaj i byen Peenemünde. Her holder vores trofaste bus og venter på os, og i den kører vi en skøn tur rundt på Usedom med et par stop undervejs, indtil vi krydser broen over til fastlandet og møder skibet igen i havnebyen Wolgast.

    I havnen i Wolgast sætter vi os til rette ved bordene i Victor Hugos restaurant og nyder en god middag, inden der blændes op for aftenunderholdning i skibets lounge med dans og musik.

    Skibet ligger i Wolgast natten over.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

  • Dag 4: Under jorden i Stettin

    Efter morgenmaden letter Victor Hugo anker og krydser ind i polske farvande. Dagens destination er havnebyen Stettin, der ligger lige der, hvor Oderfloden løber ud i Østersøen.

    Vi skal naturligvis på byrundtur i den gamle by, men vi holder os ikke til seværdighederne oppe på landjorden. Vi skal nemlig også på en spændende tur ned i det enorme system af underjordiske tunneller, beskyttelsesrum og bunkere, som byens borgere søgte tilflugt i under 2. Verdenskrigs bombardementer. I dag er dele af tunnelsystemet omdannet til et museum, der fortæller historien om Polens skæbne under 2. Verdenskrig.

    Efter at have udforsket Stettin både over og under jorden, går vi tilbage til Victor Hugo i byens havn, hvor vi spiser middag.

    Skibet ligger i Stettin over natten.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

  • Dag 5: En dag på smukke Oder

    I dag tager vi alvor fat på floddelen af vores flodkrydstogt. Vi sejler nemlig i roligt tempo ned ad floden Oder, der strækker sig fra Østersøen til Ostrava i Tjekkiet.

    Så langt som til Tjekkiet skal vi ikke, men vi skal nyde de fantastiske udsigter fra bådens soldæk, når vi sejler igennem grønne marsklandskaber, små landsbyer og den imponerende skibselevator Niederfinow, hvor Victor Hugo bliver løftet hele 36 meter op i luften for at forsætte sin rejse mod Berlin.

    Inden vi når så langt, gør vi dog holdt for natten i byen Lehnitz, hvor vi også nyder gallamiddagen på skibet.

    Skibet ligger natten over i Lehnitz.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

  • Dag 6: På eventyr i Berlin

    I dag anløber Victor Hugo sin kajplads i udkanten af den tyske hovedstad.
    Dagen byder på en spændende og omfattende byrundtur i den pulserende og historiske metropol. Efter morgenmaden holder vores bus klar til at tage os gennem Berlin, hvor vi bl.a. gør holdt undervejs ved Alexanderplatz, East Side Gallery, Kurfürstendamm og Brandenburger.

    Undervejs spiser vi en inkluderet frokost på den bayersk inspirerede restaurant Maximillians, der ligger centralt i bydelen Mitte.

    Aftenen tilbringer vi tilbage på skibet, hvor vi kan slappe af og fordøje de mange indtryk, som Tysklands hovedstad altid er så leveringsdygtig i.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på skibet. Frokost på restaurant i Berlin.

  • Dag 7: Hjemrejse

    Efter morgenmad på skibet, siger vi farvel til besætningen og bussen kursen mod Rostock, hvor vi tager færgen hjem til Danmark og stopper flere gange undervejs på turen op gennem Sjælland.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på skibet og frokostbuffet på Scandlines.

Skib

  • MS Victor Hugo

    Nyd sejladsen ombord på dette komfortable flodkrydstogtskib fra det franske rederi CroisiEurope. Skibet gennem en større renovering i 2019 og kan rumme 90 passagerer, der er sikret et dejligt ophold i skibets 45 moderne kahytter, der bl.a. råder over tv, værdiboks, aircondition, gratis wi-fi og eget badeværelse. Kahytterne fordeler sig på skibets to indre dæk – øvre dæk og hoveddækket – mens du på soldækket kan slappe af i solstolene og nyde udsigten til de forbipasserende landskaber.

    Skibet har restaurant, hvor vi hver aften spiser middag som del af vores All Inclusive-pakke med god udsigt gennem de store vinduer. Der er også et hyggeligt loungeområde med dansegulv og bløde sofaer.

    AirconditionJa
    BarJa
    HårtørrerJa
    RestaurantJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
14-08-2025Se afrejsetider 7 dageBus fra SjællandMere end 814.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Tyskland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Tyskland

    Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

  • Fast plads i bussen på rejser skabt i samarbejde med NILLES Rejser

    Når du bestiller din rejse hos Gislev, kan du altid købe fast plads i bussen. På vores rejser skabt i samarbejde med NILLES Rejser, som tilfældet er med denne rejse, gælder følgende priser for fast plads i bussen:

    • 0-4 dage: Kr. 80
    • 5-7 dage: Kr. 150
    • 8 eller flere dage: Kr. 230


    Fast plads gælder, fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen.

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Kahyt i kategori A kr. 1.000 pr. person.
    Dobbeltkahyt som enkelt kat. B kr. 4.200.
    Dobbeltkahyt som enkelt kat. A – kun på forespørgsel. 

    Afbestillingsforsikring koster 7% af rejsens pris.

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Tilskud på busrejser fra Sjælland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Sjælland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta og kreditkort i Tyskland

    I Tyskland er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu