Skip to main content

Rejse til La Gomera, La Palma og Tenerife

-
Nyd to uger med enestående natur, hyggelige kolonibyer og et behageligt klima

Kanarieøernes juveler

Velkommen til en uforglemmelig vinterrejse med hele 15 dage på tre af De Kanariske Øer. Den spanske øgruppe ligger som et grønt og frodigt ferieparadis ud for Nordvestafrikas kyst, og her venter dig et dejligt subtropisk klima med temperaturer på omkring 20 grader samt et væld af skønne oplevelser.

Vi begynder rejsen med en flyvetur direkte til Tenerife, inden vi på andendagen sejler den korte tur til naboøen La Gomera, hvor vi har to overnatninger i hovedbyen San Sebastián på et eksklusivt hotel med Atlanterhavsudsigt og swimmingpool. Her kan du nyde livet og det milde klima, når vi ikke er ude at besøge øens charmerende landsbyer, opleve det indfødte guancher-folks særlige fløjtesprog og komme helt tæt på naturen i den UNESCO-beskyttede nationalpark Garajonay, kendt for sin urgamle laurbærskov.

På dag 4 skifter vi ø og sejler til La Palma, hvor vi skal bo de kommende ni nætter på et dejligt hotel med pool, havudsigt og kun 300 meter til en af øens berømte strande. Med sine farverige huse, cigarer og vilde natur kaldes øen også for ’Cubas lillesøster’, og her skal vi den kommende uges tid slappe af, spise lækre middage og på spændende udflugter i de naturskønne omgivelser. Glæd dig bl.a. til at besøge den smukke nationalpark Caldera de Taburiente, en bananplantage og vulkanen San Antonio samt til at smage ø-specialiteter som den lokale rom og den hjemmedyrkede malvasía-vin.

Vi afslutter rejsen med to overnatninger på det nordlige Tenerife i gåafstand til de berømte havbassiner. Du får mulighed for at opleve øens stolthed, vulkanen Teide, og tid til at gå på opdagelse i Puerto de la Cruz, inden vi flyver hjem efter to skønne uger på De Kanariske Øer.

Glæd dig til

  • 15 dage med spændende oplevelser samt tid til ro og afslapning
  • 9 nætter på øen La Palma, 2 nætter på magiske La Gomera og 3 nætter på solrige Tenerife
  • Besøg på romdestilleri med romsmagning
  • Udflugter til natonalparkerne Garajonay og Caldera de Taburiente

Inkluderet i rejsens pris

  • 14 x morgenmad
  • 14 x middag
  • Byrundtur i San Sebastián
  • Ørundtur på La Gomera
  • 4 udflugter på La Palma
  • Romsmagning
  • Færge og fly mellem øerne
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse til Tenerife

    Afrejse fra Danmark med direkte fly til den sydlige del af Tenerife, hvor vores spanske bus og chauffør venter. Herfra kører vi til vores hotel, hvor vi skal bo en enkelt nat. Inden middagen inviterer rejselederen til et velkomstmøde og orienterer om rejsens spændende program.

    Måltider inkluderet denne dag: Middag.

  • Dag 2: La Gomera – i Columbus' fodspor

    Fra havnen i Los Cristianos sejler vi til La Gomera. Øen med kælenavnet Isla Rendona – Den Runde Ø – er ikke stor men byder på en rig kulturhistorie, hyggelige byer og flotte naturoplevelser.

    Efter en ca. 50 minutters sejltur ankommer vi til hovedbyen San Sebastián, hvor vi skal bo de næste to nætter på en historisk ’parador’ – en skøn perle med enestående udsigt og tropiske haver.

    Vi går en tur i den charmerende havneby med de farverige huse i kolonistil. Her får du bl.a. historien om, hvordan byen var sidste stop, inden Columbus drog til Amerika første gang.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 3: Eventyrlige Garajonay Nationalpark

    Midt på La Gomera ligger den subtropiske nationalpark Garajonay, kendt for sin tætte urgamle laurbærskov. Området rummer et helt enestående plante- og dyreliv og er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Tåge og fugt fra passatvindene skaber en eventyrlig, næsten magisk atmosfære.

    Vi besøger nationalparken, landsbyerne Rosas og Angulo, nyder en lokal frokost og får en demonstration af det unikke fløjtesprog Silbo Gomero. Sproget, der har rødder helt tilbage til de indfødte guanchere blev brugt til at kommunikere over de dybe kløfter og dale på øen og kunne høres over afstande på op til fem kilometer. Det særlige sprog er optaget på UNESCOs kulturarvsliste, og selvom mobiltelefoner og moderne kommunikation har gjort sproget overflødigt, indgår det stadig i de lokale skolers undervisning.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, lokal frokost og middag.

  • Dag 4: La Palma – den smukke hjerteformede ø

    Efter morgenmaden er det tid til at tage afsked med La Gomera. Fra havnen i San Sebastián sejler vi til den nordvestligste af Kanarieøerne, La Palma. Øen, der er på størrelse med Bornholm, regnes som den smukkeste og kaldes i foldemunde også for ”La Isla Bonita” – den smukke ø.

    Efter en sejltur på ca. fire timer ankommer vi til hovedbyen Santa Cruz de La Palma, hvorfra vi kører til indkvartering på vores hotel, der er vores base for de næste ni nætter.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 5: Spansk historie og besøg på romdestilleri

    Vi kører den korte tur til Santa Cruz de La Palma, der emmer af historie og minder fra den spanske kolonitid. Byens havn har historisk set været et vigtigt handelsknudepunkt på ruten mellem Europa og de amerikanske kolonier.

    Her skal vi på byvandring i de brostensbelagte gader, hvor noget af det første, vi lægger mærke til, er de farverige huse med de smukt udskårne træbalkoner, der er overdådigt pyntet med blomster.

    Vi besøger et af de mest kendte vartegn, Iglesia El Salvador, en imponerende kirke fra det 16. århundrede med et fantastisk udskåret træinteriør. På den nærliggende Plaza de España kan du, omgivet af historiske bygninger, nyde en kop kaffe og observere det daglige liv.

    Efterfølgende runder vi af med et besøg på et romdestilleri. La Palma har en lang tradition for at dyrke sukkerrør, som er hovedingrediensen i romproduktionen. Vi får en rundvisning og hører om fremstillingsprocessen fra sukkerrør til den færdige rom, og vi skal naturligvis også smage den lokale rom.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 6 - 12: Afvekslende udflugtsprogram på La Palma

  • Nationalparken Caldera de Taburiente

    Fra hotellet sætter vi kursen mod Valle de Aridane, den frodige dal på den vestlige del af La Palma. I den nærliggende nationalpark viser naturen sig fra sin bedste side med dybe kløfter, tætte skove og krystalklare vandløb. Her skal vi nyde naturen og stilheden på en lille vandretur, og fra udsigtspunktet La Cumbrecita venter en flot panoramaudsigt over de bjergtoppe, der danner omridset af nationalparken.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Havsalt, bananplantager, vulkaner og vinmarker

    Vi begiver os mod La Palmas sydlige del til fyrtårnet Faro de Fuencaliente, der markerer øens sydligste punkt.

    Tæt på fyrtårnet kan du gå på opdagelse i det unikke landskab af glinsende hvide saltbjerge og farverige fordampningsbassiner, når vi besøger et af de få tilbageværende traditionelle saltværker på De Kanariske Øer. Her udvindes havsalt, kendt for sin høje kvalitet.

    På den sydlige del finder du også en af øens kendte vulkaner San Antonio. Vi nyder udsigten, og på besøgscenteret ved vulkanen bliver vi klogere på øens vulkanske historie.

    Området på den sydlige del er også kendt for sine bananplantager, vinmarker og lokale vine, især de søde malvasía-vine. Vi besøger en bananplantage samt en vingård og skal naturligvis smage på dråberne.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Øens højeste bjergtop og jomfruen af sneen

    På panoramatur og ad snoede veje begiver vi os mod La Palmas højeste punkt El Roque de los muchachos, som betyder ’mændenes klippe’ og har fået tilnavnet, da nogle af klippeformationerne minder om menneskesilhuetter. Herfra har vi udsigt over store dele af øen og Atlanterhavet, og på klare dage kan du endda se naboøerne.

    Området er også hjemsted for et af verdens vigtigste astronomiske observatorier og centrum for astronomisk forskning, hvor forskere fra hele verden samles for at udforske universets mysterier.

    På tilbagevejen besøger vi den smukt beliggende valfartskirke, der er dedikeret til øens skytshelgen, Nuestra Señora de Las Nieves.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Afslapning og tid til egne oplevelser

    I løbet af rejsen bliver der også god tid til at nyde livet, en dag ved poolen eller på stranden. Har du lyst til flere oplevelser, giver vores rejseleder gerne tips og gode råd om nærområdet.

    Måltider inkluderet disse dage: Morgenmad og middag.

  • Dag 13: Med fly til Tenerife

    I dag tager vi afsked med La Isla Bonita. I bus sætter vi kursen mod lufthavnen på La Palma, hvorfra vi flyver til den nordlige lufthavn på Tenerife. Her venter vores spanske bus, der tager os til Puerto de la Cruz, hvor vi skal bo de næste to nætter på hotel i gåafstand til byen og det berømte havbassinanlæg, Lago Martiánez.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 14: Vulkanen Teide – Spaniens højeste bjerg

    Vi kører i bus ad snoede veje og gennem små pittoreske landsbyer til det højtliggende plateau i Nationalparken Las Canadas. Vi oplever undervejs, hvordan landskabet skifter fra skove med kanariske fyrretræer til et område, der minder om et månelandskab. Du befinder dig nu for foden af den 3.718 meter høje vulkan Teide, og lige så langt øjet rækker kan du se vulkanaske og den unikke flora og fauna, som er tilpasset de barske forhold.

    Du får mulighed for at tage liften til toppen (hvis vejret tillader det – husk jakke). På klare dage kan du se helt til Gran Canaria og La Gomera fra Teide.

    Udflugt kr. 295 ekskl. lift til toppen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 15: Hjemrejse til Danmark

    Efter to dejlige uger med oplevelser, afslapning og hyggeligt samvær på De Kanariske Øer.

Hoteller

  • Dag 1-2

    Hotel på Tenerife

    4-stjernet hotel. Hotelnavn oplyses 10-14 dage før afrejse.

  • Dag 2-4

    Parador de La Gomera

    Pragtfuldt hotel beliggende på en bakketop med udsigt til Atlanterhavet og den nærliggende ø Tenerife med vulkanen Teide. Hotellet er omgivet af smukke tropiske haver og du kan nyde en afslappende stund ved den udendørs pool. Du kan også tage en dukkert ved strand Playa De La Cueva, der ligger ca. 1 km fra hotellet.

    Afstand til centrum500 meter
    AirconditionJa
    BarJa
    CykeludlejningJa
    ElevatorJa
    HaveJa
    HårtørrerJa
    MinibarJa
    RestaurantJa
    SolterrasseJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 4-13

    H10 Taburiente Playa, La Palma

    Godt hotel beliggende ved strandpromenaden få hundrede meter fra feriebyen Los Cancajos og blot 300 meter fra øens berømte strand Playa de los Cancajos. På hotellet finder du et stort poolområde med solsenge og parasoller samt med skøn udsigt ud over havet.

    Hovedbyen Santa Cruz de la Palma ligger 5 km fra hotellet og nås nemt med lokalbussen.

    Afstand til centrum300 meter
    Aftenunder- holdningJa
    AirconditionJa
    BalkonJa
    BarJa
    BordtennisJa
    ElevatorJa
    MinibarJa
    RestaurantJa
    TennisbaneJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 13-15

    Hotel Fergus, Tenerife

    Beliggende i Puerto de la Cruz med udsigt til toppen af vulkanen Teide. Hotellet er omgivet af en frodig have med to swimmingpools. Du finder også i gåafstand fra hotellet det berømte havbassinanlæg, Lago Martiánez, som strækker sig over et areal på over 33.000 kvadratmeter.

    Der er gratis bus shuttleservice til butikscentret Martianez.

    Afstand til centrum500 meter
    AirconditionJa
    BalkonJa
    BarJa
    BordtennisJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    MinibarJa
    RestaurantJa
    SolterrasseJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa

Kort

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
01-02-2025Se afrejsetider 15 dageFly fra Københavns LufthavnRing til os17.498,-

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Norwegian: 23 kg indchecket bagage samt 10 kg håndbagage. Håndbagagens dimensioner må maksimum måle 55 cm x 40 cm x 23 cm.

    SAS: Det er tilladt at medbringe 1 stk. bagage pr. person, maks. vægt 23 kg samt 1 stk. håndbagage der maks. vejer 8 kg. Håndbagagens dimensioner må maksimum måle 55 cm x 40 cm x 23 cm.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkevand i Spanien

    Vandet fra vandhanen bør ikke drikkes, køb vand på flaske.

  • Entréer

    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods.

    Du kan dog deltage, hvis du er indstillet på ikke at deltage i det fulde udflugtsprogram. Dette aftales nærmere med rejselederen, så både gruppen og du får en god oplevelse på rejsen.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Information om Aalborg Lufthavn

    Adresse
    Ny Lufthavnsvej 100
    9400 Nørresundby

    Læs mere her: www.aal.dk

    Bemærk: Rejser du fra Aalborg med tilslutningsfly via København, skal du IKKE møde rejselederen ved 7Eleven i Københavns lufthavn. Du møder rejselederen ved gaten.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 4.000.
    Afbestillingsforsikring: 7 % af rejsens pris.

    Udflugt til Teide kr. 295.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Ud- og hjemrejse

    Afrejse fra Aalborg Lufthavn

    Afrejse 21. januar 2025 med Norwegian
    Mødetid i Aalborg kl. 09:15

    Afrejse fra Aalborg kl. 11:15
    Ankomst Tenerife syd kl. 15:25

    Hjemrejse
    Afrejse fra Tenerife syd kl. 16:15
    Ankomst Aalborg kl. 22:35

    Afrejse fra Københavns Lufthavn

    Afrejse 1 februar 2025 med SAS
    Mødetid i København kl. 06:05

    Afrejse fra København kl. 08:05
    Ankomst Tenerife syd kl. 12:35

    Hjemrejse
    Afrejse fra Tenerife syd kl. 13:55
    Ankomst København kl. 20:15

  • Valuta

    I Spanien bruger man Euro (EUR).

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu