Skip to main content

Oplevelser i Tyskland, Østrig og Schweiz

-
Storslået natur, idylliske alpebyer samt udflugter til lands, til vands og på skinner

Østrig og Schweiz

Tag med på denne spændende rejse med flotte oplevelser i Tyskland, Østrig og Schweiz. Alle udflugter er inkluderet, og under hele rejsen bor vi skønt på det samme gode 4-stjernede hotel i Feldkirch. Byen ligger godt og lunt i Østrigs nordvestlige hjørne med Bodensøen inden for rækkevidde og kort afstand til oplevelserne i Alperne og nabolandet Tyskland. Her skal vi hygge os med god mad og aftenunderholdning efter dagsturene rundt i det imponerende natursceneri.

Vi besøger hyggelige byer, sejler så tæt som muligt på det brusende Rhinvandfald, kører langs den idylliske Bodensø og besøger blomsterøen Mainau. Undervejs drager vi også på eventyr højt i det schweiziske bjerge med en panoramatur over Julierpasset, en malerisk togtur til St. Moritz, en tur med kabelbane til bjerget Hoher Kasten samt en ølsmagning i Appenzell.

Du kan med andre ord glæde dig til en fascinerende rejse fyldt med østrigsk hygge, gode smagsoplevelser og natur i ypperste europæiske topklasse. Kom med på en oplevelsesrig ferie i alpelandene med et strejf af tysk gemütlichkeit.

Glæd dig til

  • Oplevelsesrig rejse med oplevelser i tre charmerende lande
  • Inklusive alle udflugter, to sejladser, togtur, bjergbane og smagsprøver
  • Godt familiedrevet hotel med halvpension, drikkevarer og aftenunderholdning

Inkluderet i rejsens pris

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 2 overnatninger i Tyskland
  • 5 overnatninger på Hotel Weisses Kreuz i Feldkirch
  • 7 x morgenmad
  • 2 x middag på ud- og hjemrejse
  • 5 x 4-retters middag inkl. drikkevarer (øl, vin, vand, kaffe og te)
  • 1 x Velkomstdrink
  • Udflugt til Rhin-vandfaldet inkl. sejlads
  • Udflugt til Mainau inkl. entré og færgeoverfart
  • Udflugt til St. Moritz inkl. togtur
  • Udflugt til Hohe Kasten inkl. bjerglift og ølsmagning
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede, da flere steder kun kan besøges til fods og via trapper og kuperet terræn. Kontakt Gislev Rejser, hvis du er tvivl, om du kan deltage på denne rejse.

  • Dag 1: Udrejse fra Danmark

    Via Nordtyskland gennem de smukke, bakkede landskaber ved Kassel frem til middag og overnatning i Midttyskland.

  • Dag 2: Julebyen Rothenburg

    Efter morgenmaden videre mod Østrig. Vi holder pause i den evige juleby Rothenburg ob der Tauber, én af Tysklands bedst bevarede middelalderbyer.

    Bag de massive bymure oplever vi denne hyggelige by med de gamle kulørte huse og butikker med julepynt.

    Via Bodensøen til Feldkirch for indkvartering de næste 5 nætter.

  • Dag 3: Flotte vandfald, sejlads og skønne byer

    Smukt beliggende ved Rhinen når vi Schaffhausen og Mellemeuropas største vandfald Rheinfall. Her går vi ombord på en lille båd og oplever de flotte vandfald fra søsiden.

    Langs Rhinen til Stein am Rhein, berømt for de flot dekorerede og farvestrålende bindingsværkshuse. Videre herfra til Bodensøen og Konstanz, hvor vi går en byrundtur i den gamle bymidte.
    Inkluderet.

  • Dag 4: Bodensøen og blomsterøen Mainau

    Panoramatur langs Bodensøen til Konstanz og den kendte blomsterø Mainau. Her har vi god tid til at nyde de tusindvis af årstidens blomster i smukt arrangerede bede. Med færge til Meersburg og videre til Lindau, kendt for de karakteristiske løvehoveder ved havnen. Med bus tilbage til hotellet.

  • Dag 5: Med alpetoget til St. Moritz

    Vi står op til endnu en spændende dag i Alperne. Vi kan ikke garantere rækkefølgen af dagens oplevelser, men uanset hvornår de finder sted, venter der os møder med nogle af Europas flotteste bjerglandskaber.

    Fra Tiefencastel tager vi med toget på buede skinner, over broer og gennem Alpernes magiske natursceneri. I løbet af dagen besøger vi også St. Moritz, hvor der bliver tid til at udforske byen og de mange eksklusive butikker.

    Derudover skal vi undervejs på tur med bus ad snoede veje og hårnålesving over Julierpasset i Schweiz, hvorfra vi får de mest betagende panoramaudsigter.

  • Dag 6: Bjerglift og øl i Appenzell

    Via smukke landskaber, bjerge og søer når vi frem til Brülisau, hvorfra vi skal med kabineliften op på Hohe Kasten i 1.794 meters højde. Her på toppen får vi udsigt til Bodensøen, Rhindalen, Appenzell og de østrigske bjerge. Mulighed for at nyde den fantastiske udsigt og drikke en kop kaffe i den roterende restaurant. I den gamle by Appenzell, som er kendt for de mange gavlmalerier, kirken og bytårnet, besøger vi byens bryggeri, hører historien og smager på regionens kendte øl, inden bussen tager os tilbage til hotellet.

  • Dag 7: Hjemrejse via Tyskland

    Vi tager afsked med Feldkirch og kører mod vores hotel i Sydtyskland.

    Indkvartering og mulighed for afslapning på hotellet inden middagen serveres.

  • Dag 8: Hjemkomst

    Morgenmad på vores hotel og retur mod Danmark. Vi når den danske grænse først på aftenen efter en skøn ferie med flotte oplevelser.

Hotel

  • Dag 2-7

    Hotel Weisses Kreuz - Feldkirch

    Nydeligt 4-stjernet hotel med komfortable værelser – alle med bad, toilet, telefon og tv. Her er desuden hyggelig bar, restaurant og sauna. Hotellet ligger i rolige omgivelser ca. to km fra Feldkirchs bymidte.

    Læs mere om Hotel Weisses Kreuz

    BarJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    TVJa
    ElevatorJa
    Afstand til centrumCa. 2 km
    HaveJa
    Wi-fiJa

Kort

Rundrejse i Østrig, Schweiz og Liechtenstein med Gislev Rejser

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
14-06-2025Se afrejsetider 8 dageBus fra Jylland og FynMere end 810.298,-Bestil
19-07-2025Se afrejsetider 8 dageBus fra Jylland og FynMere end 810.298,-Bestil
16-08-2025Se afrejsetider 8 dageBus fra Jylland og FynMere end 810.298,-Bestil
13-09-2025Se afrejsetider 8 dageBus fra Jylland og FynMere end 810.298,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Aftenunderholdning

    Hver aften er der underholdning på hotellet - programmet kan variere.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Elektricitet

    220 V (3-bensstik benyttes ikke i Østrig, så medbring adapter såfremt du har brug for dette).

  • Elektricitet i Schweiz

    220 V. Husk adapter.

  • Elektricitet i Østrig

    220 V (3-bensstik benyttes ikke i Østrig, så medbring forlængerledning såfremt du har brug for dette).

  • Entréer

    Typisk € 5-10 pr. seværdighed.

  • Fast plads i bussen på Gislevs rejser

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da en stor del af udflugterne foregår til fods. Der forekommer både trapper og kuperet terræn.

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 2.398.

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta

    Euro og schweiziske franc CHF (benyttes også i Liechtenstein)

  • Valuta i Schweiz

    Schweizer Franc. CHF 1 = kr. 6,89.

  • Valuta i Østrig

    Euro.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu