Flybillet til Klagenfurt fra Sønderborg
Drømmer du om at rejse til Østrig og helt selv bestemme, hvad din ferie skal indeholde? Køb en flybillet hos Gislev Rejser, og flyv direkte tur/retur mellem Klagenfurt og Sønderborg.
Oplev den fantastiske natur i Østrigs lune hjørne
Klagenfurt er hovedstaden i Kärnten-region, som er Østrigs sydligste delstat på grænsen til det nordlige Italien og Slovenien. Her ankommer du til et naturskønt område med høje bjerge, grønne alme, snoede alpeveje og masser af hyggelige byer, der forputter sig rundt om i betagende omgivelser. Det officielle sprog er tysk og slovensk, men du kommer for det meste også langt med engelsk eller bare et velmenende smil. For gæstfrihed er et sprog, alle taler her i Kärnten.
Der er mildt sagt meget at tage sig til i denne idylliske del af Østrig, uanset om du hælder mest til afslapning og god mad eller store naturoplevelser og opdagelsesture rundt i området. Her i regionen kan du opleve alt fra de fantastiske udsigter fra eventyrborgen Burg Hochosterwitz og det ikoniske udkigstårn Pyramidenkogel til de spektakulære scenerier langs Maltadalens højalpevej til den imponerende Malta-dæmning. Tag evt. også et smut til solrige Lienz, nyd afslappende sejlture på Wörther- og Millstättersøerne eller nyd nogle dejlige dage i charmerende Klagenfurt.
Mulighederne er mange, og i rejsens dagsprogram giver vi dig en masse gode forslag til det, du kan opleve. Og med hele otte dage her i det sommersmukke Østrig har du rig lejlighed for at gå ombord i oplevelserne, inden du flyver direkte hjem til Danmark og Sønderborg igen. Rigtig god ferie.