Den store Østrig-rundrejse
Kom med på en fantastisk rundrejse i Østrig, der har alle ingredienser til en smuk og spændende sommerferie.
Start med at blande natur i alpin topklasse med kejserlig elegance og fortællingerne om nogle af historiens største koryfæer inden for klassisk musik. Drys med en god portion barokke mesterværker, spankulerende lipizzanerheste og en sejltur på Donau gennem Wachaus vidunderlige vinlandskaber. Tilsæt et stænk tyrolerstemning samt den krydrede smag af græskarlikør, og voilà: Så har du et sammenkog af det, der gør Østrig til et evigt populært rejsemål. Samtidig er det en forsmag på de mange spændende oplevelser, der venter os på denne store rundtur i alpelandet.
Smagen, synet og lyden af Østrig
Alle sanser kommer i spil på dette østrigske eventyr. Vi smager lokalprodukterne på en græskarfarm og får god tid til at dufte os frem til Wiens bedste bagværk. Vi lader os betage af udsigterne til alt fra skovomkransede alpesøer til vinmarker og charmerende småbyer langs Donau. Og du kan få en helt enestående musikoplevelse, når vi tager til klassisk Mozart- eller Strauss-koncert i en af Wiens historiske palæer (tilkøb). Derudover kan du glæde dig til at udforske kejserpaladset Schönbrunn, sommervillaen, hvor Kejser Frans Josef officielt erklærede krig mod Serbien i 1914, og det storslåede benediktinerkloster Stift Melk. Alt sammen i kyndigt selskab med dygtige lokalguider.
Direkte fly fra Sønderborg til Østrig
Vi flyver direkte fra lufthavnen i Sønderborg til byen Klagenfurt, hvor vores østrigske rundrejse begynder. Der er gratis parkering i Sønderborg Lufthavn, og vi bliver kørt til og fra lufthavnen i Klagenfurt i den bus, som vi også bruger til udflugter i løbet af hele opholdet.
Glæd dig til
- Alsidige oplevelser i storslåede Østrig
- Guidede byrundture i Klagenfurt, Wien og Salzburg
- En smuk sejltur på Donau gennem Wachaus vinlandskaber
- Besøg i Schönbrunn-paladset inkl. rundvisning