Skibe
Dag 1-7
MS Midnatsol - Hurtigruten
MS Midnatsol er opkaldt efter et af det nordlige Norges mest fascinerende naturfænomener, og med det venter der dig en herlig sejlads langs den norske kyst. Til ære for midnatssolen er skibet lyst og elegant indrettet, og her kan du frit benytte dig af skibets skønne faciliteter under sejladsen.
Skibet råder over panoramalounge, tre restauranter, sauna og fitnessrum, mens stemningen er dejlig afslappet.
Med Gislev Rejser bor du i en udvendig topersoners-kahyt, der er udstyret med alle moderne faciliteter og enkeltsenge. Vi kan ikke på forhånd garantere kahyts-nummer, dæk eller sengetype.Mad om bord
Om bord på Hurtigruten er opholdet med helpension og maden er inspireret af den lokale mad langs den norske kyst. Der er frie pladser til morgenmad og frokost, mens der om aftenen er faste pladser i skibets restaurant.
Livet om bord
Om bord på Hurtigrutens skibe er der en uformel stemning og der er heller ikke dresscode. Her er livet tilpasset den smukke natur og meget af tiden går med at nyde udsigten fra dækket eller skibets panoramalounge. Det er en god ide at medbringe lidt læsestof, måske strikketøjet eller en kikkert. Skibet arrangerer forskellige aktiviteter der er tilpasset den årstid du sejler på, det kan være små foredrag om livet langs den norske kyst og det kan være dåben når vi krydser polarcirklen. De forskellige aktiviteter annonceres om bord eller du kan spørge Gislevs rejseleder.
Betaling om bord
Om bord på skibet betaler du med dit udleverede nøglekort til din kahyt, dette er for at gøre betalingen nem om hurtig. Der oprettes en konto og denne afregnes den sidste aften på krydstogtet. De konti opgøres altid i Norske kroner. Det er muligt at betale ned Norske kroner og der accepteres Visa, American Express, Diners og MasterCard.Vask og strygning om bord
Om bord finder du et vaskerum med vaskemaskine, tørretumbler og strygejern. Det koster penge at benytte sig af dette og der kan i skibets reception købes poletter til formålet.Dag 7-8
Thon Hotel, Kirkenes
Thon Hotel er et nyt og moderne hotel med lyse rum, og med vidunderlig beliggenhed ved fjorden, hvilket giver en udsøgt udsigt. Byens centrum ligger 7 minutters gang væk med små butikker, caféer og restauranter.
Alle værelser er med køleskab, tv, skrivebord, gratis Wi-Fi, værdiboks, hårtørrer og strygejern og strygebræt.
Forbehold for ændringer