Skip to main content

Rejse til Nordkap med fly ud og bus hjem

-
En prisvenlig Nordkaprejse med den optimale kombination af fly og bus

Nordkap og De Tusind Søers Land

Hos Gislev har vi over 50 års erfaring med at tilrettelægge rundrejser i Skandinavien, og på denne kombinerede fly- og busrejse tager vi dig på en flot sommertur med start i det nordligste nord. Efter flyveturen fra København begynder vi rejsen med to overnatninger i Honningsvåg, hvor du ud over den berømte Nordkap-globus også kan glæde dig til andre spændende oplevelser helt ude på kanten af midnatssolens arktiske rige.

Herfra går turen ned gennem den finske vildmark med søer og tætte skove samt gennem det sydlige Sverige, mens højdepunkterne præcis som på vores andre Nordkap-eventyr står i kø som fyrretræerne i Finlands tætte nåleskove. Vi går på opdagelse i både den svenske og finske hovedstad, mens vi langt fra storbyerne får et fascinerende indblik i samernes kultur samt i livet som havfugl på øgruppen Gjesværstappan. Blandt meget andet skal vi også på maleriske ture gennem blågrønne sølandskaber, opleve fjelde badet i fløjlsblød midnatssol samt på en dejlig sejlads i den fantastiske skærgård mellem Stockholm og Turku.

Rejs med fly ud og bus hjem eller vice versa

På denne rejse flyver vi til det nordlige Norge, inden vi kører med bus ned gennem Skandinavien og retur til Danmark. Du kan også opleve rejsen med oplevelserne i den omvendte rækkefølge – altså med bus på udrejsen og fly på hjemrejsen – med afgang 12.06. Begge rejser inkluderer de samme oplevelser og hoteller.

Glæd dig til

  • En rejse med den optimale kombination af fly og bus
  • Midnatssol, Nordkap og mange andre nordiske højdepunkter
  • Oplevelser i storbyerne Helsinki og Stockholm
  • Flot rundrejse med oplevelser hver dag
  • Indblik i samernes fascinerende kultur

Inkluderet i rejsens pris

  • 8 x morgenmad
  • 6 x middag på hotel
  • Middag i Nordkaphallen
  • 1 x buffet inkl. drikkevarer på sejlads
  • Samisk-inspireret frokost
  • Samernes fortælling
  • Entré til Nordkaphallen
  • Nordkapcertifikat
  • Udflugter jf. program
  • Flybillet, afgifter og bagage
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Rejsen er ikke egnet for gangbesværede. Kontakt Gislev Rejser, hvis du er tvivl, om du kan deltage på denne rejse.

  • Dag 1: Udrejse med fly, Honningsvåg og middag i Nordkaphallen

    Vi flyver til det nordlige Norge, hvor vi efter ankomst kører til vores hotel centralt i Honningsvåg. Vi indkvarteres og stiller bagagen, inden vi hen ad eftermiddagen kører gennem et stort set ubeboet område, der nærmest ligner et månelandskab, til Nordkapklippen, der rejser sig 300 meter over ishavets overflade.

    Vi spiser en 3-retters middag i Nordkaphallen, og vi har tilrettelagt besøget, så vi også har god tid til at opleve den forunderlige midnatssol.

    Måltider inkluderet denne dag: Middag.

  • Dag 2: Fuglefjeldstur eller oplevelser i og omkring Honningsvåg

    I dag kan du tage med vores rejseleder på fuglefjeldstur fra Gjesvær. Næstefter Nordkapklippen er fuglesafari den største Nordkap-attraktion, og her får du mulighed for at opleve den enestående natur på en sejlads ud til de kendte fuglefjelde.

    Båden sejler fra Gjesvær til naturreservatet Gjesværstappan 15 km vest for Nordkapklippen. Her ankommer du allerede ti minutter efter, at båden har forladt kajen. Udflugten varer ca. to timer, og fra båden kan du observere de fleste af Nordatlantens fuglearter, herunder søpapegøjer. Ombord på båden findes varme dragter, du kan iføre dig, og undervejs har du mulighed for at købe en varm kop kaffe eller te. Gislevs rejseleder orienterer nærmere om turen, og tilmeldingen samt tilkøb sker hos rejselederen på destinationen.

    Hvis ikke du vil med på turen, kan du også nyde dagen på egen hånd i de maleriske omgivelser. Besøg evt. kirken, som stammer tilbage fra 1885 og blev brugt som overnatningssted, lagerplads og køkken, da indbyggerne vendte hjem til byen efter 2. Verdenskrig. Du kan også besøge det interessante Nordkapmuseum, tage en tur ned på havnen samt smage de kæmpestore kongekrabber.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 3: Samisk frokost i Karasjok

    I dag siger vi farvel til Honningsvåg, går ombord i bussen og sætter kursen sydpå mod flere spændende oplevelser. I bussen kan der under hele rejsen købes drikkelse, og her betales med danske kroner.

    Vi drager på eventyr ned gennem samernes land, der prydes af en bemærkelsesværdig natur med søer, tundralandskaber og endeløse skove. Undervejs kører vi via Kåfjord og langs den imponerende Porsangerfjord.

    Karasjok er i dag hovedstad for samerne i Nordnorge, og her tager vi på et spændende besøg ved Sapmi Park, hvor vi nyder vores frokost i Storgammen på bedste samisk vis. Storgammen er inspireret af de traditionelle samiske gammer, bygget i træ, og du sidder på bløde skind rundt om bålet, mens vi hører om samertraditionerne, fortalt af en af de lokale. En helt unik oplevelse, hvor vi også hører den samerske joik-sang.

    Overnatning i Saariselkä.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

  • Dag 4: Polarcirklen, Rovaniemi og Arktikum

    Vi stopper ved Polarcirklen 66°32’35, inden vi kører videre til Laplands hovedby, Rovaniemi.

    Rovaniemi betragtes som porten til Lapland og er kendt for at ligge på Polarcirklen i Finland og som julemandens hjemsted. Her er det populært at tage et foto med en fod på hver side af Polarcirklen, hvilket vi naturligvis også får lejlighed til.
    Vi besøger Arktikum i Rovaniemi, hvor danske arkitekter har tegnet glaskorridoren, og hvor samernes fascinerende historie præsenteres på enestående vis.

    Efterfølgende fortsætter vi på en dejlig panoramatur ned gennem Lapland, der trods den sparsomme natur byder på unikke oplevelser med de klare fiskevande og lyse sommernætter. Destinationen er Syöte Nationalpark, hvor vi skal bo i skønne naturomgivelser.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 5: Panoramaudsigt fra Puijo-tårnet og besøg hos Det Tavse Folk

    Midt i den finske natur besøger vi kunstprojektet ”Det tavse folk”, hvor du hører historien om det ejendommelige – og lidt uhyggelige – syn af de menneskelignende figurer, vi bliver mødt af på vores vej.

    Herfra fortsætter vi mod Kuopio, men inden vi er fremme, bliver der også mulighed for at nyde panoramaudsigten fra det 75 meter høje Puijo-tårn over byen og landskabet med de mange søer og skove.

    Overnatning i Kuopio.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 6: De tusind søers land

    Vi står op til en dag fyldt med flotte og spændende oplevelser i Finland. Vi besøger Savonlinna og byens middelalderfæstning Olavinlinna, der blev bygget i 1400-tallet af danskerne som forsvarsværk mod øst for Kalmarunionen og i dag er verdens nordligste middelalderfæstning. Savonlinna har et rigt kulturliv, og hvert år i juli bliver slotsgården brugt som scene for internationalt opsatte operaer.

    Vi skal også på en afstikker til Kerimäki for at se den smukke gule trækirke fra 1840’erne. Det er verdens største trækirke og kan rumme 5.000 mennesker.
    Herfra fortsætter vi mod det store søområde Saimaa, hvor man tydeligt ser, hvordan istiden formede søerne og højderyggene i denne del af landet. Vi kører ad en smal panoramavej langs en af disse højderygge og med søer på begge sider.

    Overnatning i Kouvola, en gammel jernbaneby på den tidligere vigtige strækning mellem St. Petersburg og Helsinki.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 7: Besøg i Porvoo, byrundtur i Helsinki og aftensejlads til Sverige

    Vi fortsætter sydpå til Porvoo, som er Finlands andenældste by. En charmerende lille by ved kysten med smukke, pastelfarvede træhuse og brostensbelagte gader. En af de mest ikoniske bygninger i Porvoo er den middelalderlige domkirke, som stammer fra det 15. århundrede. Byen har gennem historien været angrebet af både danskere og russere – og ramt af brand i 1700-tallet, men heldigvis overlevede de smukke røde pakhuse ved floden.

    Herfra fortsætter vi ad Kongevejen til Helsinki, hvor vi på en byrundtur bl.a. passerer Finlandiahuset, der er tegnet af Alvar Aalto, Uspenski-katedralen, som er den største ortodokse helligdom i det vestlige Europa, og Parlamentet.

    Vi besøger også den kendte Tempelkirke, der er sprængt ind i en solid granitklippe og er et arkitektonisk mesterstykke. Kirken har det fineste dagslys, som skinner ind fra oven gennem de tre meter høje og smalle vinduer, som ligger flot i en cirkel om loftet.

    Først på aftenen går vi ombord på Viking Lines moderne skib. Vi nyder den store buffet ombord mens vi sejler ud i skærgården. Der bliver rig mulighed for at nyde udsigten i den lyse sommeraften på turen mod Sverige.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 8: Byvandring i Stockholm

    Vi nyder den dejlige morgenmadsbuffet inden ankomsten til Sverige, hvor vi skal på opdagelse i svenskernes smukke hovedstad, Stockholm.

    Med sin placering midt imellem holme og småøer er bybilledet i Stockholm helt sit eget, og her tager vi på byvandring i den gamle bydel Gamla Stan.

    Bydelen ligger på en ø i hjertet af Stockholm, og her snor de brostensbelagte stræder sig om de farverige, gamle bygninger, der har stået skulder ved skulder i det historiske kvarter siden 1200-tallet. Det er her i Gamla Stan, at flere af Stockholms største seværdigheder befinder sig, og vi kommer bl.a. forbi byens domkirke Storkyrkan, Stortorget og det kongelige palads.

    Der bliver ligeledes tid på egen hånd og måske frister et besøg på et af byens spændende museer som ABBA-museet eller det maritime Vasamuseum.

    Overnatning i Stockholm.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 9: Hjemkomst

    Vi kører til Helsingborg, hvorfra vi sejler til Helsingør med tid til en dejlig pause ombord på færgen. Efterfølgende kører vi retur mod vores danske hjembyer efter et væld af kultur- og naturoplevelser fra syd til nord i det på én gang barske og vidunderligt smukke Skandinavien.

Hoteller

  • Dag 1-3

    Hotel Scandic Honningsvåg, Honningsvåg

    Centralt i Honnngsvåg, tæt på havnen hvor Hurtigruten lægger til. Hotellet er af ældre dato og er fuldt belagt i højsæsonen, derfor kan travlhed hos personale forekomme.

    BarJa
    ElevatorJa
    RestaurantJa
    TVJa
    Wi-fiJa
  • Dag 3-4

    Holiday Club Saariselkä

    Holiday Club Saariselkä er det nordligste spa-hotel og feriested i Europa, hvis ikke i hele verden. Det ligger ved Urho Kekkonen National Park, omgivet af det majestætiske fjeld i det nordlige Lappland. Hotellet er opført i form af en ferieby og er et feriested for hele familien.
    Nyd din dag i den smukke natur i Saariselkä og slap af bagefter i den herlige spa-og sauna afdeling.

    Alle værelser er med badeværelse, aircondition, fladskærms-tv, skrivebord, elkedel, gratis Wi-Fi, værdiboks, hårtørrer og strygejern og strygebræt.

  • Dag 4-5

    Hotelli Iso-Syöte & Safaris, Syöte

    Helt nyrenoveret hotel. Hotellet ligger smukt placeret på toppen af en bakke, den højeste i området. Fantastisk udsigt. Alle værelser er med tv, hårtørrer og kaffe/te faciliteter.

    HårtørrerJa
    TVJa
    BarJa
    ElevatorJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    Wellness områdeJa
    Wi-fiJa
    RestaurantJa
  • Dag 5-6

    Original Sokos Hotel Puijonsarvi, Kuopio

    Hotellet ligger i det smukke Kallavesi-søområde tæt på Kuopio centrum.

    AirconditionJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    MinibarJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 6-7

    Original Sokos Hotel Vaakuna, Kouvola

    Skønt hotel i den gamle jernbaneby Kouvola i Finland, der råder over en restaurant, tre saunaer, fitnessrum samt hyggelige værelser med alle moderne fornødenheder.

    AirconditionJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    KøleskabJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 7-8

    Viking Glory

    Overnatning ombord på Viking Lines moderne skib, Viking Glory. Ombord kan du nyde god mad og drikke samt underholdning.

  • Dag 8-9

    Scandic Talk, Älvsjö

    Glimrende hotel i Älvsjö i det sydlige Stockholm. Har restaurant, bar, udendørs terrasse samt gode og rummelige værelser med alle moderne faciliteter.

    BarJa
    CykeludlejningJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    KøleskabJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
20-06-2025Se afrejsetider 9 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 813.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Til busrejsen må du medbringe 1 kuffert på maks. 20 kg og 1 håndbagage på maks. 5 kg.

    På hjemrejsen flyver vi med Norwegian. Du må medbringe 1 x 23 kg indtjekket bagage samt 10 kg håndbagage (Max 55 x 40 x 23cm).

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Elektricitet i Norden

    I Sverige, Finland og Norge benytter man følgende strømkilde: 230V AC, 50 Hz. Stikkontakterne er som i Danmark.

    På Færøerne og i Grønland benyttes 220 V. Stikkontakterne er som i Danmark

  • Entréer

    Entréer er eksklusive, med mindre andet er nævnt.

    Diverse entréer 2025 (vejledende priser):

    • Tempelkirken i Helsinki: € 8
    • Middelalderfæstningen Olavinlinna: € 14
    • Puijo-tårnet: € 8
    • Arktikumcenteret: € 13,50
    • Fuglefjeldstur: NOK 850

    Entréudgifter betales i de pågældende landes valuta eller med kreditkort.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Rejsen er ikke egnet for gangbesværede. Kontakt Gislev Rejser, hvis du er tvivl, om du kan deltage på denne rejse.

  • Hoteller

    Ændring af hotel kan forekomme. Eventuelle ændringer vil blive til hotel af samme standard.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Mad og drikke

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kost. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

    På denne rejse vil måltiderne være en kombination af fastlagte menuer og buffetanretninger. I vore skandinaviske broderlande må du være forberedt på at fisk ofte indgår i måltiderne

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Rejseforsikring - Rejser til Norden

    Når du rejser til de nordiske lande (Finland, Sverige og Norge) er du dækket af Nordisk Konvention. Reglerne giver danskere ret til behandling på samme vilkår som det pågældende lands statsborgere omfattet af den offentlige sygesikring i det selv samme land.

    Vi anbefaler at tegne en rejseforsiking, der dækker sygdom og eventuel hjemtransport. Kontakt Gislev på tlf. 62291210 for priser og nærmere oplysninger.

    HUSK at medbringe det blå sygesikringsbevis.

  • Tillæg

    Enkeltværelse med indvendig kahyt på Viking Line kr. 1.698

    Enkeltværelse med udvendig kahyt på Viking Line kr. 2.298 

    Dobbeltværelse med udvendig kahyt på Viking Line kr. 300 pr. pers. 

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København tur/retur til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Valuta og kreditkort i Finland

    I Finland benyttes EURO. € 1 = ca. kr. 7,50. Det er muligt at betale med VISA og Mastercard i de fleste større butikker, restauranter, caféer, shopping centre, museer og lign.

    Det anbefales at medbringe EURO hjemmefra i små sedler og mønter, til f.eks. småindkøb på markedspladser m.m. Det er muligt at hæve EURO i de fleste bankautomater rundt i landet.

  • Valuta og kreditkort i Norge

    Norske kroner. 1 NOK = pt. ca. 0,63 DKK (06/11 2024).

    Du kan bruge kreditkort de fleste steder, men det er fint at have lidt kontanter med. Kontanter kan du også hæve i automater i de fleste byer, hvor vi overnatter på rejsen.

    OBS: På Svalbard benyttes der kun kreditkort og ingen kontantbetaling.

    Er du på en busrejse, kan du bruge danske kroner til køb af drikkevarer i bussen.

  • Valuta og kreditkort i Sverige

    Svenske kroner. 1 SEK = pt. ca. 0,64 DKK (06/11 2024).

    I Sverige er valutaen svenske kroner (SEK). 
    Kontanter kan hæves i automater i de fleste byer, hvor vi overnatter på rejsen.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vejr og påklædning

    Klima

    Nordnorge deler breddegrader med Alaska, Grønland og Sibirien, men sammenlignet med disse områder har Nordnorge et noget mildere klima. 

    I Nordnorge kan du opleve midnatssolen fra midten af maj til slutningen af juli. Vejret er varmest fra slutningen af juni til starten af august, hvor temperaturen kan nå op på ca. 20 grader.

    Påklædning

    Vejret kan være omskifteligt fra strålende sol til sågar en lille snebyge. Du behøver ikke overgardere dig med den udendørs påklædning, men let vind og vandtæt beklædning og gode sko anbefales. Støttestrømper til brug i bussen kan også anbefales.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu