Fra Dubrovnik til Athen
Oplev helt nye sider af Europa, når vi tager på rundrejse langs Adriaterhavets dragende kyster og gennem det gamle Osmannerriges historiske byer og fantastiske naturscenerier.
Rejsen starter i den kroatiske ferieby Dubrovnik, og herfra kører vi i bus gennem Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Albanien og Nordmakedonien til slutdestinationen i den græske hovedstad Athen. Vi bor på gode hoteller på hele rejsen, og undervejs sørger rejselederen for, at du får det maksimale ud af besøgene i de mange UNESCO-fredede byer og en region formet af verdenshistoriens største erobrere: osmannerne og romerne.
Glæd dig til at opleve noget af Europas smukkeste natur, fyldt med gamle fæstningsbyer, historiske klostre og interessante fortællinger. Oplev den bjergtagende natur i Lovćen National Park, Tiranas kosmopolitiske bybillede, de dragende landskaber omkring Ohridsøen, Meteoras verdensberømte klippeklostre og meget mere. Det hele i trygt og kyndigt selskab med vores danske rejseleder.