Skip to main content

Busrejse til Holland og André Rieu

-
Vi bor i Valkenburg på Hotel Walram

Valsekongen André Rieu - i hyggelige Valkenburg

Tag med på en busrejse til Holland, hvor vi skal opleve valsekongen André Rieu på hjemmebane i Maastricht med sit berømte Johan Strauss Orkester. Sammen spiller de fantastiske valse, operetter, klassisk musik og stykker fra kendte musicals. På denne rejse bor vi på Hotel Walram, i hyggelige Valkenburg.

Glæd dig til

  • En storslået koncert med valsekongen André Rieu og det berømte Johan Strauss Orkester
  • Ophold på godt hotel i Valkenburg
  • Busrejse med oplevelser i Valkenburg og Maastricht

Inkluderet i rejsens pris

  • 3 x morgenmad
  • 3 x middag
  • Udflugter jf. program
  • Koncertbillet kategori 3
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse fra Danmark

    Vi mødes i bussen hvor rejselederen byder velkommen. Herfra starter vi vores rejse sammen til Valkenburg i Sydholland. Undervejs holdes der løbende pauser og der kan i bussen købes drikkevarer.

    Vi kører sydpå gennem Tyskland, og ankommer sidst på eftermiddagen til vores gode hotel Walram.

  • Dag 2: Koncert med Andre Rieu

    Vi bor midt i Valkenburg, der indbyder til en spadseretur blandt de kønne huse. De fleste bygget af lysegule limsten, hentet i byens bjerg. Her kan du besøge de interessante klippehuler, Gemeentegrot samt byens gågader med hyggeligt caféliv.

    Denne aften spiser vi en tidlig middag, inden vi kører mod Maastricht for rejsens højdepunkt; koncert med André Rieu. Koncerten starter kl. 21 og varer ca. 2,5 time.

    Når koncerten slutter kører vi retur til Valkenburg til vores gode hotel.

  • Dag 3: Oplev Maastricht

    Efter morgenmaden kører vi mod Maastricht for at opleve mere af byen. Vi tager på en byrundtur i den gamle bydel, hvorefter der vil være tid på egen hånd.

    Her kan du gå på opdagelse i den gamle by og måske nå lidt shopping, en frokost eller en dejlig sejltur på floden Maas.

    Herefter retur til Hotel Walram i Valkenburg.

  • Dag 4: Hjemrejse

    Med den dejlige koncertoplevelse og nogle hyggelige dage i bagagen, rejser vi fra Holland efter morgenmaden. Hen på aftenen ankommer vi til Danmark.

Mere om rejsen

Vi skal opleve André Rieu på hjemmebane, hvor torvet Vrijthof i Maastricht endnu en gang bliver forvandlet til en kæmpe romantisk open air-koncert. Nyd stemningen med gæstesolister, lysshow, humor og musik for både ung og gammel. Også denne gang bliver André Rieu ledsaget af det verdenskendte Johann Strauss Orkester. Sammen spiller de fantastiske valse, operetter, klassisk musik og musicals. Det bliver svært at sidde stille til koncerten.

Vi har billetter i kategori 3, sektion B1:

Hotel

  • Dag 1-4

    Hotel Walram

    Hotel Walram i Valkenburg - et populært hotel blandt Gislevs gæster gennem mange år. Hotellet ligger centralt i Valkenburg tæt på gågader, kanaler og de gamle charmerende huse. På hotellet forefindes swimmingpool, sauna, hyggelig gårdhave, restaurant og bar. Hotellet er særligt kendt for sit venlige personale og gode forplejning.

    Værelserne på hotellet er uensartede i størrelse og indretning.

    BarJa
    Indendørs swimmingpoolBemærk: Swimmingpoolen kan være under renovering
    RestaurantJa
    SaunaJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    TVJa
    Wi-fiJa
    Afstand til centrum250 meter
    AirconditionJa
    ElevatorJa

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Holland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Holland

    Der er 220 V. stikkontakter, som ligner de danske.

  • Entréer

    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.
    Gemeentegrotterne: ca. €9. 
    Sejltur på floden Maas: Ca. €10.

  • Fast plads i bussen på Gislevs rejser

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Koncert

    Koncerten starter kl. 21.00 og slutter kl. 23.30. Mulighed for at købe mad og drikke i pausen. 2 storskærme. I tilfælde af regn udleveres regnslag. 

    Rejsen er inklusiv billetter i kategori 3 - sektion B3/B1.

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 1.095.

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta og kreditkort

    Euro. 1 euro = ca. 7,50 DKK.
    Vi anbefaler, at du medbringer både kreditkort samt lidt EURO i kontanter.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

    Især Visakort er udbredt. Der kan kun hæves det beløb, varen koster. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankautomater.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu