Sydholland for solorejsende
Del drømmen er Gislevs slogan – og det er utvivlsomt skønt at dele rejseoplevelser med venner og familie. Men måske er du i den situation, at dem, du kender, ikke elsker at rejse lige så meget som du gør. I så fald er denne rejse måske det helt rigtige. Her er der lagt ekstra vægt på et hyggeligt rejseforløb med spændende udflugter, hvor vi samles om forskellige aktiviteter. Glæd dig bl.a. til ølsmagning i Valkenburg, byrundtur i Maastricht efterfulgt af vinsmagning og chokolade-smagning i Bruxelles. På vores gode Walram Hotel venter der fire nætter med rigtig god forplejning og service i top. Bemærk, at enkeltværelse er uden tillæg på denne rejse.
Gislev har gennem mange år sendt hundredvis af glade gæster til Walram Hotel i Valkenburg, og på denne tur er du i hyggeligt selskab med andre solorejsende. På Walram Hotel nyder vi godt af den gode forplejning, og der er inkluderet et glas øl, vin eller vand til middagen. På dag 4 kommer hotellets husmusiker og spiller op til en festlig aften som kronen på en herlig ferie i Sydholland.