Skip to main content

Vinterrejse med fly til Finland

-
Nordlys og naturoplevelser på stribe i Lapland

Vintereventyr i Lapland

Kom med på en fascinerende vinterrejse til det hvidklædte Lapland i det nordlige Finland. På rejsen deler vi os op i to hold, hvor det ene begynder med to nætter i den lappiske hovedby Rovaniemi, og det andet på Apukka Resort med to overnatninger i en glasiglo med direkte udsyn til nattehimlen, hvor nordlyset forhåbentlig melder sin ankomst. Midt på rejsen bytter vi overnatningssted, og derfor venter der os alle de samme spændende oplevelser i dette magiske sneunivers.

Arktiske oplevelser og jagten på nordlyset

Lapland er en fascinerende naturoplevelse på denne tid af året. Sneen ligger tungt i landskabet, luften er befriende frisk og ren, og vi har de bedste forudsætninger for at se det gådefulde nordlys. Inkluderet i rejsen får du ture med både hundeslæde og rensdyrkaner i de smukke omgivelser, byrundtur i Rovaniemi, en hyggelig nordlysaften i en samisk kåte samt en udflugt til Julemandens Landsby. Derudover har du mulighed for at krydre rejsen med spændende tilkøbsudflugter som et isbrydercruise, en tur i en lappisk sauna, middag i en isrestaurant og en tur på snescooter ud i vildmarken. Læs mere om den enkelte oplevelse i dagsprogrammet længere nede, og glæd dig til en naturrejse af de helt særlige.

Hvorfor er 2025 et særligt godt år for at se det magiske nordlys?

Der er stor chance for at opleve det magiske nordlys i starten af 2025 på grund af solens stigende aktivitet. Solens 11-årige cyklus når sit maksimum i denne periode, hvilket betyder flere soludbrud og kraftigere solstorme.
Disse udbrud sender store mængder ladede partikler mod Jorden, hvilket skaber de smukke lysfænomener, vi kender som nordlys.
Især i de nordlige egne vil man have gode muligheder for at se dette spektakulære naturfænomen på himlen.

Denne rejse er skabt i samarbejde med vores søsterselskab NILLES Rejser.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4 x morgenmad
  • 3 x middag
  • Lille sandwich samt kaffe/te/vand under flyvningen
  • Rensdyrkanetur og nordlysaften i kåte
  • Hundeslædetur
  • Besøg i Julemandens Landsby
  • 2 nætter i glasiglo på Apukka Resort
  • 2 nætter på hotel i Rovaniemi
  • Direkte fly Aalborg/København - Rovaniemi t/r
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Rejsen kan være krævende for gangbesværede. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl, om du kan deltage på rejsen.

  • Afrejse til Finland

    Vi flyver fra København eller Aalborg med en inkluderet kaffe, te eller vand samt en lille sandwich på flyveturen. Vi ankommer til Laplands hovedby Rovaniemi, hvor rejsegruppen bliver delt op i to. Den ene halvdel starter med to nætter her i Rovaniemi, mens den anden gruppe begynder rejsen med to nætter på Apukka Resort.

  • Dag 1-4: Flot udflugtprogram i Lapland

    Uanset om du begynder rejsen i Rovaniemi eller på Apukka Resort, får du det hele med fra det inkluderede udflugtsprogram, som følger herunder.

  • På besøg i Julemandens Landsby

    Glæd dig til et spændende besøg i Julemandens Landsby ved Rovaniemi. Her er julestemningen selvsagt helt i top med hyggelige julelys, rensdyr og snetunge tage på de brune træbygninger. En linje, der løber gennem byen, illustrerer, at den ligger lige på Polarcirklen, og her i byen kan du desuden møde Julemanden, souvenirshoppe i de mange forretninger og eventuelt sende et postkort med Julemandens stempel på fra posthuset til dine kære derhjemme.

  • Tur med rensdyrslæde og nordlysaften

    Som bekendt bringer Julemanden hvert år pakker ud til verdens børn med sin rensdyrtrukne kane, og vi skal også på en skøn rensdyrslædetur. Vi bliver dog på landjorden i den lappiske vintervildmark, hvor vi skal på en naturskøn tur over hvide sletter og gennem sneklædte skove.

    På turen gennem de arktiske landskaber stopper vi ved en kåte, en traditionel samisk bolig midt ude i ødemarken langt fra kunstigt lys og derfor med optimale forudsætninger for at se nordlys på den mørke nattehimmel. I kåten varmer vi os med noget varmt at drikke, og udenfor håber vi at se naturens helt eget lysshow.

  • Hundeslædetur i det lappiske vildnis

    Vi besøger en hundegård og møder de charmerende og flotte huskyhunde, der skal tage os med på en smuk hundeslædetur gennem de vinterklædte landskaber. Turen er på fire til fem kilometer, og derfor får vi rig lejlighed til at betragte de smukke omgivelser og nyde den friske luft, mens vi glider afsted gennem sneen. Efter turen samles vi rundt om et bål med noget varmt at drikke.

  • Tilkøb flere spændende oplevelser

    Har du lyst til mere ud over det inkluderede program, har du mulighed for at tilkøbe flere spændende udflugter. De følger herunder.

  • Wellness i lappisk sauna (tilkøb)

    Angiveligt er der over tre millioner saunaer i Finland, og på denne rejse har du muligheden for at opleve ægte lappisk wellness. Turen går ud i de smukke omgivelser til en privat sauna ved Olkkajärvi-søen, hvor vi lægger ud med en varmende tur i saunaen efterfulgt af en tur i søens iskolde vand – i hvert fald hvis vi vil gøre det på ægte finsk manér.

    Oplevelsen er i selskab med en lokal saunaguide, varer halvanden time og inkluderer saunasko, håndklæde, badekåbe og noget varmt at drikke efterfølgende. Prisen er 600 kr. pr. person, hvis man er to, 450 kr. pr. person for tre og 350 kr. pr. person, hvis I er fire personer. Skal bestilles med rejsen og har begrænset antal pladser.

  • Isbrydercruise i Den Botniske Bugt (tilkøb)

    Denne udflugt går til byen Kemi tæt på den svenske grænse, hvor vi går ombord på en isbryder – et skib, der er bygget til at kunne skære sig gennem isen på havet. Vi kommer på en fascinerende sejlads med en skøn udsigt fra dækket over den frosne havoverflade til lyden af skibet, der skærer sig gennem isen.

    I løbet af sejlturen bliver der mulighed for ikke blot at komme ud at gå på isen men også tage en flydetur på det frostklare vand i de klassiske røde overlevelsesdragter, der er skabt til formålet. Efter turen besøger vi Kemis unikke sneborg, der udelukkende ved brug af sne og is genopbygges hver januar. Udflugten skal bestilles med rejsen – pris kr. 1.400 for voksne og kr. 900 for børn.

  • Middag i isrestaurant (tilkøb)

    Under opholdet i Rovaniemi har du mulighed for at få en helt særlig middagsoplevelse i en isrestaurant, hvor vægge, lofter, gulve, borde og meget andet er lavet af is. Glæd dig til en god madoplevelse i helt unikke rammer. Pris kr. 595.

  • Tur med snescooter i vildnisset (tilkøb)

    Som supplement til de inkluderede ture med hunde- og rensdyrslæde har du mulighed for at tage en tur på snescooter gennem de smukke landskaber. På turen kommer vi langt fra alfarvej, hvor stilheden kun afbrydes af den knirkende sne under scooteren.

    Oplevelsen varer omkring to og en halv time og inkluderer en kørelektion forinden samt en varm drik undervejs på turen. Der kan højst være to personer på én scooter, og chaufføren skal have kørekort til bil. I tilfælde af skader på køretøjet er selvrisikoen maks. 150 euro. Pris for udflugten kr. 990 pr. person, hvis I er to på én scooter, og kr. 1.300, hvis du kører alene.

    Bemærk: Minimums højden for at køre med (også som passagerer) er 140 cm.

  • Dag 5: Hjemrejse til Danmark

    Vi flyver direkte hjem til Aalborg eller København.

Hoteller

  • Apukka Resort

    Nyd et dejligt ophold midt i det vinterklædte Lapland på dette skønne resort. Apukka Resort ligger væk fra kunstigt lys i naturskønne omgivelser 20 minutters kørsel fra Rovaniemi omkranset af skov og to søer. Resortet råder bl.a. over en finsk is-sauna samt mere traditionelle finske saunaer, mens der i restauranten serveres en god morgenbuffet samt en lækker aftenbuffet med fokus på lappiske og nordiske retter.

    På Apukka Resort venter der dig et helt særligt ophold. Her indkvarteres du i en glasiglo, de såkaldte Aurora-hytter, hvor du gennem igloens glastag har frit udsyn fra sengen til stjernehimlen, hvor nordlyset forhåbentlig melder sin ankomst. Igloen har to enkeltsenge, der kan skubbes sammen, og råder over badeværelse med toilet og hårtørrer, elektrisk ildsted, sofa, faciliteter til at lave te og kaffe samt gratis wi-fi.

    Mod tillæg kan du opgradere til kategorierne Aurora King Cabin og Kammi Suite. Alle iglotyper har elektrisk opvarmning af glastaget, så sne og is ikke blokerer din udsigt til himlen.

    Aurora King Cabin
    Egner sig godt til, hvis I er tre personer eller flere, men kan også blot vælges, hvis du ønsker lidt ekstra luksus. Den har alle de samme faciliteter som de normale Aurora-hytter og adskiller sig ved at være lidt større og opdelt i to rum samt have en større seng.

    Kammi Suite
    Dette er resortets bedste, nyeste og største iglotype med plads til fire personer (mulighed for børnerabatter). Den har to etager med bad og toilet, stue, elektrisk ildsted og minikøkken på stueplan og dobbeltsengen under en glaskuppel på første etage, hvorfra du har 360 graders udsigt til nattehimlen. Igloen har de samme faciliteter som Aurora-hytterne, herunder gratis wi-fi.

    Finsk saunaJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KøleskabJa
    RestaurantJa
    Wi-fiJa
  • Arctic City Hotel

    Dette familieejede hotel ligger centralt i Laplands hovedby Rovaniemi tæt på shoppinggaden og et godt udvalg af caféer og restauranter. Hotellet byder på en blanding af lækre egnsretter og velkendte klassikere i hotellets egen restaurant, hvor du også kan gå ombord i en stor morgenbuffet. Dertil har hotellet en hyggelig loungebar, mens du på de komfortable værelser har almindelige fornødenheder som eget badeværelse med toilet og hårtørrer, minibar, tv og gratis wi-fi.

    BarJa
    HårtørrerJa
    LoungeJa
    RestaurantJa
    TVJa
    Wi-fiJa

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
19-01-2025Se afrejsetider 5 dageFly fra Aalborg Lufthavn816.998,-Bestil
23-01-2025Se afrejsetider 5 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 816.998,-Bestil
27-01-2025Se afrejsetider 5 dageFly fra Aalborg Lufthavn416.998,-Bestil
31-01-2025Se afrejsetider 5 dageFly fra Københavns Lufthavn216.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Vi flyver med Norwegian charter, og der må medbringes 15 kg indtjekket bagage samt 5 kg håndbagage.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Elektricitet i Norden

    I Sverige, Finland og Norge benytter man følgende strømkilde: 230V AC, 50 Hz. Stikkontakterne er som i Danmark.

    På Færøerne og i Grønland benyttes 220 V. Stikkontakterne er som i Danmark

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Denne rundrejse er ikke egnet for gangbesværede, og alle gæster skal være 100% selvhjulpne.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Information om Aalborg Lufthavn

    Adresse
    Ny Lufthavnsvej 100
    9400 Nørresundby

    Læs mere her: www.aal.dk

    Bemærk: Rejser du fra Aalborg med tilslutningsfly via København, skal du IKKE møde rejselederen ved 7Eleven i Københavns lufthavn. Du møder rejselederen ved gaten.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Påklædning

    Det er ikke nødvendigt at investere i en masse nyt udstyr til din rejse. Det gælder blot om at finde alt det varme tøj frem.

    Skulle man have tøj fra skiferie, gammelt eller nyt, kan det være en idé at medbringe dette.
    Påklædningen er uformel, du kan derfor godt lade det fine tøj blive hjemme. Når du skal til at pakke skal du tænke praktisk og isolerende.

    Lag-på-lag-princippet kommer virkelig til sin ret nord på. Det inderste lag hjælper dig med at holde varmen samt føre fugten væk fra kroppen. Her anbefales uldundertøj.

    Det mellemste lag isolerer mod kulden. Eksempelvis en god fleecetrøje. Det yderste lag beskytter mod regn, vind og fugt. En varm, vind og vandtæt jakke eller frakke samt overtræksbukser.

    Herudover anbefaler vi gode varme støvler, der er skridsikre, samt uldsokker, hue, handsker eller luffer og halstørklæde samt reflekser.

    Det er vigtigt at huske på, at varm luft holder på varmen. Det er derfor vigtigt at dine handsker, støvler og jakke har ekstra plads til luft. Dette skaber nemlig et isolerende lag mellem dig og de kolde omgivelser.

    På hundeslædetur og rensdyrkanetur udleveres ekstra tøj til at tage uden på dit eget tøj.

  • Rejseforsikring - Rejser til Norden

    Når du rejser til de nordiske lande (Finland, Sverige og Norge) er du dækket af Nordisk Konvention. Reglerne giver danskere ret til behandling på samme vilkår som det pågældende lands statsborgere omfattet af den offentlige sygesikring i det selv samme land.

    Vi anbefaler at tegne en rejseforsiking, der dækker sygdom og eventuel hjemtransport. Kontakt Gislev på tlf. 62291210 for priser og nærmere oplysninger.

    HUSK at medbringe det blå sygesikringsbevis.

  • Tillæg

    • Enkeltværelse i Aurora Cabin kr. 5.200.
    • Aurora King Cabin kr. 1.050 pr. person.
    • Kammi Suite kr. 1.550 pr. person.

     

    Tilkøbsoplevelser:

    • Wellness i lappisk sauna: Kr. 600 pr. person ved 2 deltagere, kr. 450 pr. person ved 3 deltagere og kr. 350 pr. person ved 4 deltagere.
    • Isbrydercruise i Den Botniske Bugt: Kr. 1.400 for voksne og kr. 900 for børn.
    • Middag i isrestaurant: Kr. 595 pr. person.
    • Tur med snescooter i vildnisset: Kr. 900 pr. person ved 2 deltagere og kr. 1.300 ved 1 deltager.  
  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Ud- og hjemrejse

    Vær opmærksom på, at der kan forekomme tidsændringer fra flyselskabet. Gå derfor altid efter mødetidspunkt samt flytidspunkt, som der står skrevet i afrejsebrevet tilsendt af Gislev Rejser.

    Fra Aalborg Lufthavn 19.01.2025 – 23.01.2025
    Fra Aalborg kl. 09.30 til Rovaniemi med ankomst kl. 12.35
    Fra Rovaniemi kl. 11.00 til Aalborg med ankomst kl. 12.10

    Fra Københavns Lufthavn 23.01.2025 – 27.01.2025
    Fra København kl. 07.00 til Rovaniemi med ankomst kl. 10.15
    Fra Rovaniemi kl. 11.50 til København med ankomst kl. 13.05

    Fra Aalborg Lufthavn 27.01.2025 – 31.01.2025
    Fra Aalborg kl. 08.00 til Rovaniemi med ankomst kl. 11.05
    Fra Rovaniemi kl. 10.45 til Aalborg med ankomst kl. 11.55

    Fra Københavns Lufthavn 31.01.2025 – 04.02.2025
    Fra København kl. 06.45 til Rovaniemi med ankomst kl. 10.00
    Fra Rovaniemi kl. 11.00 til København med ankomst kl. 12.10

    Under flyvningerne serveres der en lille sandwich samt kaffe/te/vand under flyvningen.

  • Valuta og kreditkort i Finland

    I Finland benyttes EURO. € 1 = ca. kr. 7,50. Det er muligt at betale med VISA og Mastercard i de fleste større butikker, restauranter, caféer, shopping centre, museer og lign.

    Det anbefales at medbringe EURO hjemmefra i små sedler og mønter, til f.eks. småindkøb på markedspladser m.m. Det er muligt at hæve EURO i de fleste bankautomater rundt i landet.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu