Skip to main content

Julemarkedstur med fly til Færøerne

-
Julekoncert, julemarked og julemiddag inkluderet

Julehygge på Færøerne

Skøn rejse til populære Færøerne. De skønne øer har smidt deres grønne sommerklæder og fremstår nu gyldne i den blege vintersol – måske endda med et let drys sne på klippetoppene. Golfstrømmen sørger for at temperaturerne sjældent kommer under frysepunktet – perfekt til at spadsere rundt i Tórshavns hyggelige gader og betragte de små boder, skøjtebanen og Færøernes største juleby.

Foruden Færøernes unikke natur skal du også opleve verdens eneste rundkørsel under havet, en stemningsfuld julekoncert i et privat hjem og et besøg hos en fårebonde. I Leirvik venter en god frokost med andesteg og risalamande og i Kirkjubøur byder kongsbonden på foredrag i kirken samt en god middag. Måske ser vi endda det dansende nordlys over Atlanterhavet og de vinterlige klipper. Glæd dig til en stemningsfuld rejse til smukke Færøerne.

Glæd dig til

  • 4 nætter på centralt hotel i Torshavn
  • Besøg i fårehus og garnbutik
  • Hyggeligt julemarked i Torshavn
  • Andesteg og risalamande i Leirvik
  • Julekoncert i Elins private stue
  • Middag med vin hos kongsbonden
  • Udflugt til de isolerede bygder

Inkluderet i rejsens pris

  • 4 x morgenmad
  • 2 x frokost
  • 1 x middag med vine hos Kongsbonden
  • Julekoncert i privat hjem
  • Byrundtur i Tórshavn
  • Udflugt til Fårehuset i Nes
  • Besøg i Navia strik og garnbutik
  • Udflugt til De isolerede bygder Saksun og Gjógv
  • Udflugt til vandfaldet Múlafossur ved Gásadalur
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Rejseleder

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Dag 1: Udrejse til Færøerne

    Du møder rejselederen i Billund Lufthavn. Direkte fly til Færøerne. Efter ankomst til Færøerne kører vi til vores hotel for de næste 4 nætter. Hotellet er centralt beliggende i Tórshavn.

    Forplejning inkluderet denne dag: Ingen.

  • Dag 2: Rundkørsel under havet, Klaksvik og julekoncert i Elins stue

    Vi kører gennem den undersøiske tunnel Eysturoyar. Tunnellen er 11 km lang, og den eneste undersøiske tunnel i verden, der har en rundkørsel. Det er den færøske kunstner, Tróndur Patursson, der står bag den enestående lysudsmykning, der er et kunstværk i sig selv.

    I selve rundkørslen ses silhuetter af mennesker, som danser kædedans og synger kvæde rundt om søjlen. Det er interessant at tænke på, at tunnellen ligger 73 meter under havets overflade. Den blev bygget fra 2016 til 2020 og forbinder begge sider af Skálafjørður på øen Eysturoy med hinanden og med hovedstaden Tórshavn, som jo som bekendt ligger på Streymoy.

    Vi kører mod Klaksvik, hvor vi besøger Christianskirken. Kirken, der er tegnet af den danske arkitekt Peter Koch, stod færdig i 1963. De bastante gavle i færøsk basalt og langsider af træ, giver kirken et rustikt udtryk, hvilket står i stor kontrast til det smukke indre. Den smukke altertavle blev egentlig skabt til Viborg Domkirke, der havde glæde af altertavlen fra 1901- 1910. I 1913 blev altertavlen flyttet til Christianskirken. Vi tager forbehold for at kirken kan være lukket ved kirkelige handlinger. I så fald køres ikke til Klaksvik.

    Efter besøget i Klaksvik kører vi til Leirvik, hvor der venter en god frokost med andesteg og risalamande. På vej tilbage til Tórshavn, stopper vi uden for den lille by Nes, hvor vi besøger fårehuset. Her modtages vi af fårebonden, der fortæller om de færøske får og redegør for årshjulet indenfor fårehold. Fortællingen, der foregår i et fårehus i selskab med et par af bondens får, er både interessant, humoristisk og informativ.

    Efterfølgende er der hjemmelavet rabarbersaft og pindemadder, så du kan smage færingernes favoritspise, nemlig fermenteret lam. Vi stopper også ved garnbutikken Navia, hvor der er varm kaffe på kanden og mulighed for at købe strikvarer og færøsk garn, i alle regnbuens farver. Måske der ryger et par julegaver i kurven, før vi forlader den indbydende butik?

    Om aftenen har vi inkluderet en hyggelig julekoncert i Elins private stue. Glæd dig til denne meget stemningsfulde oplevelse i form af en intim julekoncert kun for Gislevs gæster i et privat færøsk hjem. Her oplever vi en uformel, akustisk koncert med sang og musik. Vi nyder denne aften med musik, kaffe og kage, hvorefter vi spadserer de 300 meter tilbage til hotellet.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og frokost.

  • Dag 3: Julemarked i Tórshavn. Julemiddag hos kongsbonden

    Dagen i dag er fri til at opleve Tórshavn, der kalder sig selv for Verdens mindste hovedstad. Byens historie går mere end 1.000 år tilbage, hvor vikingerne valgte, netop denne centrale placering, til deres Tingsted (parlament).

    Selv i dag kan vi føle os sat hundredvis af år tilbage i tiden, når vi spadserer rundt i de smalle, brostensbelagte stræder i Tinganes. Her er de sorttjærede huse med hvidsprossede vinduer og græs på taget bevaret og vores gode rejseleder kender de smalle stræder og små smutveje, så du får den bedst mulige oplevelse af Færøernes hovedstad.

    Efterfølgende vil der være tid på egen hånd til at gå på opdagelse i den julepyntede by, hvor du evt. kan få klaret julegaveindkøbene i en af de mange pop-up butikker i Tórshavns charmerende gader. Her kan du finde alt fra færøsk designertøj til håndlavet julepynt, kunsthåndværk, smykker og strikvarer. Det er også her du finder byens skøjtebane.

    Trænger du til at varme hænderne på en god kop kaffe eller varm kakao, så besøg den lille hyggelige café på havnen: Kaffihúsið. Læg også vejen forbi Færøernes største juleby, der er bygget op ved siden af indkøbscentret SMS. Her er der julestemning for alle pengene.

    Om aftenen kører vi til kongsbondegården i Kirkjubøur. Her byder kongsbonden velkommen, og i den lille kirke fortæller han mere om kongsbønder, kirker og livet som kongsbonde. Siden bænkes du i den 1000 år gamle sal/stue på Kongsgården, hvor vi får en god middag inkl. vine, mens familien rumsterer i det store køkken ude bagved.

    En virkelig unik oplevelse at være på besøg hos denne meget autentiske, færøske kongsbondefamilie. Mange konger og dronninger fra de europæiske kongehuse har også besøgt Kongsbonden, sidst var det den norske dronning. Efter en hyggelig aften i den julepyntede kongsbondegård, er vi måske heldige at se nordlyset danse udeover havet, når vi forlader Kirkjubøur.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad samt middag inkl. vine hos Kongsbonden.

  • Dag 4: Panoramatur til de isolerede bygder

    Efter morgenmaden kører vi nordvest på til Saksun, en lille bygd som bl.a. blev benyttet under optagelserne til Malmros’ film, Barbara. I den lille bygd ser vi kirken og den gamle kongsgård, Dúvugardar udefra. Begge ligger med smuk udsigt over fjorden, eller lagunen, som den blev til efter en kraftig storm blokerede fjordmundingen med sand.

    Vejen ud til Saksun er ensporet med mødesteder undervejs. En bemærkelsesværdig å flyder langs vejen. Det bemærkelsesværdige er, at den midtvejs skifter retning og flyder baglæns.

    Herfra kører vi videre til naboøen Eysturoy og passerer Færøernes højeste bjerg: Slættaratindur på 882 m. på vej til den lille smukt beliggende bygd Gjógv (hvis vejret tillader det). Vi må prise os lykkelige over, at kunne tage turen i bus og ikke på gåben som de måtte ty til i gamle dage.

    Pittoreske lille Gjógv byder både på en smuk naturhavn og et mindesmærke over de mange fiskere, bygden har mistet i årenes løb. Statuen blev indviet af Dronning Margrethe i 1995. Dagens frokost spiser vi på gæstehuset Gjáargardur.

    Efter frokost kører vi den naturskønne vej langs Funningsfjørdur og videre retur til hotellet, hvor der er lidt tid på egen hånd.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og frokost.

  • Dag 5: Vandfaldet i Gásadalur. Hjemrejse fra de smukke øer i nord

    Sidst på formiddagen forlader vi hotellet i Tórshavn og kører til Færøernes højeste vandfald i Gásadalur. Den lille bygd var indtil 2006 helt isoleret fra resten af Færøerne. Den eneste mulighed for at komme hertil var med helikopter eller ved at gå de 4 km ind over fjeldet.

    I 2006 åbnede den 1700 meter lange tunnel, der pludselig forbandt Gásadalur med omverdenen. Dette til stor glæde for os alle, som nu har mulighed for at køre til bygden og se det smukke vandfald Múlafossur. En kort spadseretur fører til en flot udsigt mod det 30 meter høje vandfald, der kaster sig ud over den lodrette fjeldside. Vi nyder udsigten, inden vi kører til lufthavnen.

    Midt på eftermiddagen flyver vi til Billund.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet i Torshavn.

Mere om rejsen

Nyd en lille ferie på Færøerne - en af verdens mest attraktive øgrupper. I 2007 foretog National Geographic en omfattende undersøgelse af 111 forskellige øsamfund i verden. 522 berejste eksperter i bæredygtig turisme skulle vurdere disse øer og sætte dem i rækkefølge med de mest uspolerede som nr. 1. Færøerne blev placeret som verdens mest indbydende rejsemål med ordene: ”Dejlige, uspolerede øer – en fryd for den rejsende”.

Så det er ikke uden grund at Færøerne er mere populær end nogen sinde før og er ikke uden grund kåret som et af verdens mest tiltrækkende rejsemål. Her oplever du uberørt natur samt de livsglade øboere. Omgivelserne er farverige og fortryllende – også om vinteren, for Golfstrømmen sørger for et lunt klima året rundt.

Vi er glade for at kunne præsentere denne hyggelige nyhed til Færøerne i december. Glæd dig til at se de indbydende markedsboder, betragte skøjteløbere på Tórshavns skøjtebane og spadsere i de smalle stræder blandt de kønne gamle huse dekoreret med lyskæder. Der er skruet helt op for julestemningen, når vi besøger julemarkeder, spiser andesteg og risalamande i Leirvik og er til julekoncert hos Elin i hendes private hjem. Vi spiser middag hos Kongsbonden i hans 1000 år gamle stue, besøger fårehuset i Nes, og går på opdagelse i Tórshavns idylliske bydel Tinganes.

Glæd dig også til at høre mere om den færøske kultur og historie, samt opleve den betagende natur, når vi kører sikkert og trygt rundt på øerne og ser de mange små huse med græs på taget og oplever den lille bygd Gásadalur med Færøernes højeste vandfald. Vi har sammensat et program med fokus på julehygge og Færøernes største seværdigheder – og et håb om at se nordlys. Vores danske rejseleder, der er med på hele rejsen, glæder sig til at byde dig velkommen.

Hotel

  • Dag 1-5

    Hotel Hafnia

    Dejligt boutique hotel i hjertet af Tórshavn. Havnen, den historiske bydel, butikker og restauranter ligger kun et stenkast fra hotellet. De 79 værelser er velindrettede og udstyret med kaffe/te faciliteter, tv og gratis wi-fi. Hotellet har sauna, motionsrum, bar og restaurant.

    Afstand til centrum0 m
    BarJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KaffebarJa
    SaunaJa
    TVJa
    VærdiboksI receptionen
    Wi-fiJa

Kort

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Der må medbringes 1 kuffert på max 23 kg (Max 158 cm når L+B+H lægges sammen) samt en håndbagage på max 8 kg (Max 55 x 40 x 20 cm).

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge på Færøerne

    Færøerne har samme drikkepengekultur som Danmark.

  • Drikkevand på Færøerne

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Norden

    I Sverige, Finland og Norge benytter man følgende strømkilde: 230V AC, 50 Hz. Stikkontakterne er som i Danmark.

    På Færøerne og i Grønland benyttes 220 V. Stikkontakterne er som i Danmark

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Information om Billund Lufthavn

    Adresse
    Passagerterminalen 10
    7190 Billund

    Læs mere her: www.bll.dk

    Mødested er ved selv check-in skrankerne A-B (se kort). Her venter rejselederen på dig/jer.


  • Kreditkort

    Især Visa og Mastercard er udbredt. Der kan kun hæves det beløb, varen koster. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankautomater.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mobiltelefon

    Forvent ikke dækning i de øde egne. Husk at slå mobildata og roaming fra.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Påklædning

    Omskifteligt vejr. Vand- og vindtæt tøj, godt fodtøj og paraply. Medbring evt. kikkert, da der er et rigt fugleliv på Færøerne. 

  • Rejseforsikring - Rejser til Norden

    Når du rejser til de nordiske lande (Finland, Sverige og Norge) er du dækket af Nordisk Konvention. Reglerne giver danskere ret til behandling på samme vilkår som det pågældende lands statsborgere omfattet af den offentlige sygesikring i det selv samme land.

    Vi anbefaler at tegne en rejseforsiking, der dækker sygdom og eventuel hjemtransport. Kontakt Gislev på tlf. 62291210 for priser og nærmere oplysninger.

    HUSK at medbringe det blå sygesikringsbevis.

  • Shopping på Færøerne

    Strikvarer, garn og kunsthåndværk.

  • Tidsforskel på Færøerne

    Der er 1 times tidsforskel. Danmark er foran.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 1.400.
    Afbestillingsforsikring: 7 % af rejsens pris.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Vaccinationer

    Der kræves ingen særlige vaccinationer. Spørg dog altid egen læge til råds.

  • Valuta

    Danske eller færøske kroner. Vekselkurs 1:1.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vejret på Færøerne

    Om sommeren er gennemsnitstemperaturen ca. 11-13 grader. Vejret er meget omskifteligt, derfor kan den ene dal være indhyllet i tåge mens nabobygden sagtens kan ligge badet i sol.

    Om vinteren, fra november til april ligger gennemsnitstemperaturen stabilt på op mod 6 grader. Temperaturen på Færøerne er generelt meget ens året rundt, der er ikke de store udsving da øerne beskyttes af den varme Golfstrøm, derfor de meget små udsving.

    Temperaturen på Færøerne er generelt meget ens året rundt, der er ikke de store udsving da øerne beskyttes af den varme Golfstrøm, derfor de meget små udsving.

    Læs mere om vejret på Færøerne her

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu