Skip to main content

Flyrejse til Egypten

-
Oplev pyramiderne i dit helt eget tempo

Egypten i (Cai)ro og mag

Egypten og hovedstaden Cairo kan være et kaotisk og overvældende bekendtskab. Men ikke når du rejser med Gislev og vores nye rejsekoncept – Det Rolige Rejseliv. Her tager vi os nemlig ekstra god tid til at få det hele – og alle - med, når vi besøger områdets fascinerende seværdigheder. Vi har to rejseledere med på hele turen, så der altid er en hjælpende hånd og én til at svare på dine spørgsmål, uanset om du er med på udflugt eller befinder dig hjemme på hotellet. Og apropos hotel, så bor vi på et af byens bedste med en kæmpe swimmingpool, dejlige lyse værelser, elevator og gode senge under hele opholdet i den nordafrikanske metropol.

Nemmere og mere roligt bliver det ikke.

Vi bor syv nætter i udkanten af millionbyen Cairo på det firstjernede Pyramids Park Resort, der som navnet antyder ligger blot fem minutters afkølet buskørsel fra et af verdens syv vidundere; Giza-pyramidekomplekset. Dem, altså pyramiderne og sfinksen, skal vi naturligvis besøge i løbet af opholdet, der også byder på guidede ture til den gamle hovedstad Memphis (Men-nefer), det nyopførte og overvældende store Grant Egyptian Museum samt Afrikas største og mest fascinerende handelsplads; Khan El Khalili-bazaren i det centrale Cairo.

Du er naturligvis ikke forpligtet til at tage med på alle udflugterne. Og selv om der er indlagt både halve og hele dage i programmet til afslapning, så kan du sagtens vælge at springe en eller flere af de inkluderede ture over og i stedet nyde roen, den gode mad og det dejlige vejr på Pyramids Park Resort.

Denne rejse er for dig, der drømmer om at opleve nogle af denne verdens mest ikoniske og fascinerende bygningsværker uden at skulle bekymre dig om hverken det praktiske, logistikken med billetkøb og transport eller tempoet. For når vi rejser under fanerne af Det Rolige Rejseliv, så sørger vi for, at alle kan følge med.

Glæd dig til

  • Nogle af verdens mest ikoniske bygningsværker i roligt tempo
  • Et dejligt hotel fem minutters kørsel fra Giza-pyramiderne
  • Spændende byrundture i Cairos mange forskellige kvarterer
  • Eventyrlig shopping i Khan El Khalili-bazaren
  • Dansk rejseleder med styr på både praktik og historie

Inkluderet i rejsens pris

  • Ophold på 4-stjernet resort inkl. 7 x morgenmad
  • Velkomstmiddag på vores resort samt middag dag 4
  • Udflugt til Memphis og Sakkara inkl. entréer og frokost
  • Entré og rundvisning på Grand Egyptian Museum (G.E.M)¹
  • Udflugt og entré til Pyramiderne i Giza og Sfinksen
  • Shoppingtur i Khan El Khalili Bazaren
  • Kort besøg i det Islamiske Cairo, Al Mooaz Street
  • Cruise på Nilen inkl. gallamiddag
  • Engelsktalende lokalguider/ægyptolog
  • Visum til Egypten
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Transport og transfers jf. programmet
  • 2 x Rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.
    ¹Hvis G.E.M ikke er fuldt åbnet for offentligheden, besøger vi i stedet det gamle Egyptiske Museum
    Bemærk: 8-10 dage før afrejse fremsender vi et AFREJSEBREV til alle gæster, med nærmere information omkring flybilletter, rejseleder m.v.

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse

    Du møder dine to rejseledere i Københavns Lufthavn. Her hjælpes vi ad med at tjekke bagage ind og komme igennem security i god ro og mag, inden vi går ombord på Norwegian-maskinen, der flyver direkte til Sphinx International Airport, beliggende kun 30 min. kørsel fra vores hotel..

    Vi får udleveret vores bagage og går ud i den ventende bus, der kører os direkte til Pyramids Park Resort, hvor vi tjekker ind og får nøglerne til værelserne. Vi spiser fælles velkomstmiddag i hotellets restaurant, og herefter er der tid på egen hånd til at lære hotellet bedre at kende, drikke en drink i baren eller blot gå til ro i de gode senge.

    Måltider inkluderet denne dag: velkomstmiddag på hotellet.

    Udrejse
  • Dag 2: Den gamle kongeby Memphis

    Den første hele dag i Egypten byder på muligheden for at tage med på den inkluderede heldagstur til den gamle kongeby Memphis, der ligger cirka en times kørsel fra hotellet.

    Du kan også vælge at blive på hotellet og akklimatisere efter gårsdagens flyrejse, men uanset hvad du er i humør til, så starter vi dagen med at spise et godt måltid i restaurantens morgenbuffet, der byder på alt hvad hjertet kan begære af frugt, brød, lune retter, juice og kaffe.

    Vælger du at tage med på turen til Memphis, så venter der dig en enestående oplevelse i et af Egyptens mest historiske og imponerende områder. Her skal vi nemlig på opdagelse i roligt tempo og se bl.a. trinpyramiderne Zoser og Unas. Når man går rundt mellem de store pyramider, er det tydeligt at se, hvor faraoen Khufu (senere Keops) fik inspirationen til sine giganter længere mod nord et par hundrede år senere, og da vi er i selskab med både en af turens to rejseledere samt en lokal guide, får du masser af muligheder for at stille spørgsmål og blive klogere på de fascinerende, gamle egyptere og deres byggekunst.

    Vi spiser frokost i Memphis (inkluderet i prisen) og besøger også et gravkammer, inden vi ud på eftermiddagen vender tilbage til vores hotel, hvor resten af dagen og aftenen er til fri disposition.

    Måltider inkluderet denne dag: morgenmad på hotellet og frokost på udflugten til Memphis.

    Den gamle kongeby Memphis
  • Dag 3: Grand Egyptian Museum

    Vi starter dagen med at spise morgenmad på hotellet, og herefter har du mulighed for at tage med på en inkluderet udflugt til det nyopførte GEM – Grand Egyptian Museum. Museet ligger kun ti minutters kørsel fra vores hotel og har været under konstruktion de sidste ti år. Det indeholder intet mindre end 100.000 genstande fra den egyptiske historie – fra dødsmasker til enorme statuer af faraoer -, og her kan du for alvor dykke ned i fortællingen om den egyptiske oldtid.

    Den officielle åbning af GEM har været udsat flere gange pga. bl.a. brand, Covid og konstruktionsfejl, men det forventes, at museet åbner sine døre for offentligheden, inden vi ankommer til Cairo første gang i december 2024. Skulle GEM mod forventning ikke være åbnet, når vi er i Cairo, besøger vi The Egyptian Museum i centrum af Cairo i stedet.

    Om eftermiddagen har du også mulighed for at tage med på en spændende tilkøbsudflugt. Turen inkluderer en flot sejltur ned ad Nilen på en felluca, der er de klassiske, egyptiske sejlbåde, samt High Tea på det fornemme Ritz Carlton Hotel.


    Måltider inkluderet denne dag: morgenmad på hotellet.

    Grand Egyptian Museum
  • Dag 4: En dag på egen hånd

    Dagen i dag er til fri disposition på hotellet. Du kan bruge den på at nyde det milde, egyptiske vinterklima i en solstol ved poolen, på en af de hyggelige terrasser ved loungeområdet eller på den private balkon, som alle værelser er udstyret med.

    Måske har du mod på at tage en tur ind til Cairo og opleve millionbyen på egen hånd? Rejselederne er naturligvis behjælpelige med at guide dig til den rette bus eller booke en taxa, så du kan komme nemt frem og tilbage.

    Du kan også vælge at tage med på en tur til The National Museum of Egyptian Civilization. Museet ligger med den smukkeste udsigt over en lille sø i centrum af Cairo og viser på fornemste vis tidslinjen fra de første mennesker i denne del af verden til det moderne Egypten.

    Turen til The National Museum of Egyptian Civilization er ikke inkluderet og skal bestilles med rejsen (kr. 470).

    Måltider inkluderet denne dag: morgenmad og middag på hotellet.

  • Dag 5: Pyramiderne i Giza

    I dag skal vi opleve et af rejsens absolutte højdepunkter, når vi besøger det imponerende Giza-kompleks med den enorme Keopspyramide tronende højt over alt andet. Indgangen til et af verdens syv vidundere ligger blot ti minutters kørsel fra hotellet, og vi har således de bedste muligheder for at få det hele med, når vi i roligt tempo går rundt mellem de gigantiske pyramider og den ikoniske sfinks, der står i deres skygge.

    Vi har både en dansk rejseleder og en egyptisk lokalguide med, og du skal derfor hverken bekymre dig om at sige nej til nærgående sælgere eller at finde det nærmeste toilet. Det har vi styr på. Du skal blot nyde de gigantiske bygningsværker og følelsen af at befinde dig et sted, der er så mættet med historie, som det er tilfældet med pyramiderne i Giza.

    Vi er tilbage på hotellet om eftermiddagen, hvor du har resten af dagen til fri disposition.

    Om aftenen kan du vælge at tage med på en tilkøbstur, hvor vi kører tilbage til Giza-komplekset og oplever det enorme lysshow, der udspiller på siderne af de enorme pyramider efter mørkets frembrud. Nogen vil nok kalde dette show kitsch eller dårlig smag. Men det er faktisk en både smuk og bevægende oplevelse at se de over 4.500 år gamle pyramider oplyst af moderne teknologi.

    Lysshowet ved Giza er ikke inkluderet og skal bestilles med rejsen (kr. 350).


    Måltider inkluderet denne dag: morgenmad på hotellet.

    Pyramiderne i Giza
  • Dag 6: Khan El Khalili-bazaren

    Morgen og formiddag er til fri disposition på hotellet.

    Om eftermiddagen kan du vælge at tage med på den inkluderede tur til Khan El Khalili-bazaren i centrum af Cairo. Vi tager bussen ind til bazaren og går herefter i samlet flok igennem de hundredvis af smalle stræder med tusindvis af boder og butikker, der udgør Afrikas største markedsplads. Det siges om Khan El Khalili-bazaren, at hvis en vare ikke findes her, så findes den ikke noget sted på jorden. Om det er helt rigtigt, skal vi lade være usagt, men sikkert er det, at selv den mest skeptiske handlende bliver fristet til at købe en lampe, en pung, nogle krydderier, et smykke eller nogle af de millioner af andre varer, der dækker vægge, lofter og gulve i dette fascinerende handelsmekka.

    Efter endt shoppetur i bazaren kører vi en kort tur gennem ’det islamiske Cairo’ og ser nogle af byens imponerende moskeer, inden vi er tilbage på hotellet ud på aftenen, som er til fri disposition.

    Måltider inkluderet denne dag: morgenmad på hotellet.

    Khan El Khalili-bazaren
  • Dag 7: Det coptiske kvarter og dinnercruise på Nilen

    Morgen og formiddag er på egen hånd. Efter frokost kan du tage med på vores tilkøbsudflugt til Cairos coptiske kvarter (kr. 240), sammen med den ene af vores rejseledere samt en lokalguide.

    Det coptiske kvarter er betegnelsen for et område i Cairos gamle bydel, hvor de kristne indbyggere holdt til i midten af 1.000-tallet. I modsætning til det øvrige Cairo er denne del af byen præget af kirkespir og synagoger, og vi skal på en gåtur rundt bag de tykke mure, der skarpt adskiller denne del af byen. Vi kører lige til indgangen, og gåturen rundt i bydelen foregår som altid i et roligt tempo, ligesom du kan stille alle de spørgsmål, du vil, til den lokale guide og Gislevs rejselder.

    Vi er tilbage på hotellet ud på eftermiddagen, hvor du kan tage dig et tiltrængt hvil eller slappe af i hotellets café med en kop varm kaffe eller en øl.

    Om aftenen runder vi vores rolige Egyptenrejse af på vandet. Vi tager nemlig på dinnercruise med skibet Maxim Nile, der som navnet antyder sejler op og ned ad Nilen, mens gæsterne spiser en dejlig middag og ser Cairos lys flyde forbi.

    Vi er hjemme på hotellet igen ud på aftenen.

    Måltider inkluderet denne dag: morgenmad på hotellet og dinnercruise på Nilen.

    Det coptiske kvarter og dinnercruise på Nilen
  • Dag 8: Hjemrejse

    Vi spiser morgenmad på hotellet og har formiddagen til fri disposition. Om eftermiddagen bliver vi hentet af vores bus, og vi kører til lufthavnen, hvor vi tjekker vores bagage ind, går igennem security i samlet flok og flyver hjem til Danmark.

Hotel

  • Dag 1-8

    Pyramids Park Resort Cairo

    Dejligt 4-stjernet resort med den bedste beliggenhed blot ti minutters kørsel fra indgangen til Giza-komplekset. Pyramids Park Resort Cairo ligger i udkanten af den enorme millionby og er dermed lidt væk fra larmen og osen i centrum.

    Resortet er centreret rundt om den sæsonåbne pool, og selvom temperaturen i vinterhalvåret sjældent sniger sig op på badevejr, så kan du også i december og marts nyde det milde klima fra de mange liggestole, der står til fri afbenyttelse ved poolen og på de grønne områder, der omkranser hotellet. Hotellets øvre etager nås med elevator, og det er nemt at komme rundt i de brede gange og i restauranterne, der serverer spændende lokale retter og internationale klassikere.

    Værelser er store og rummelige, og de er alle udstyret med gode senge, stort TV, balkon eller terresse, minibar, badekåbe, hårtørrer, aircondition, strygejern, stikkontakt nær sengen og naturligvis eget bad og toilet.

    Resortet huser to restauranter, to caféer og en bar:

    I Al Shorfa-restauranten kan du nyde klassiske retter fra det internationale køkken. Restauranten er åben hver dag til morgenmad og middag.

    På den italienske resturant Le Pistou kan du spise alt det bedste fra det italienske køkken. På Le Pistou kan du også vælge at nyde din middag på restaurantens terrasse, der er placeret lige ved swimminpoolen.

    Il Doumo er resortets lobbybar. Den har døgnåbent, og her kan du nyde et bredt udvalg af cocktails, drinks, øl, vand og vin.

    Café Blanc er til den lille sult eller en hurtig kop kaffe. Caféen serverer mange forskellige former for snacks, kager og sandwiches samt både kolde og varme drikke.

    Konouz Café er placeret tæt på resortets store swimmingpool. Her er der skruet op for den arabiske stemning, og du kan således nyde en vandpibe eller en kop arabisk te, mens du slapper af i de bløde stole.

    Afstand til centrum10 km
    Aftenunder- holdningJa
    AirconditionJa
    BalkonJa
    Døgnåben receptionJa
    ElevatorJa
    Handicap-venligtJa
    HaveJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    LoungeJa
    MinibarJa
    Morgenmads-restaurantJa
    Restaurant2 styk
    SolterrasseJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolmed liggestole
    VaskeriserviceJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiPå værelserne

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
05-12-2024Se afrejsetider 8 dageFly fra Københavns Lufthavn210.998,-Bestil
13-03-2025Se afrejsetider 8 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 811.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Afbestillingsforsikring

    Afbestillingsforsikring 7% af rejsens pris.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge

    Drikkepenge til lokalguider og chauffører er ikke inkluderet.

    Beregn samlet ca. EUR 30 pr. person (ca. 1500 EGP).

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen i Det Rolige Rejseliv

    Du kigger på en rejse, der tilhører vores Rolige Rejseliv-koncept, og det betyder, at kravene til din fysiske formåen generelt er lavere end på resten af vores rejser. Generelt er det vigtigt, at du er selvhjulpen, men derudover er konceptet skabt for at sikre, at alle får en god oplevelse, uanset om du er gangbesværet eller døjer med andre skavanker.

    Konkret betyder det, at du skal kunne spadsere i et roligt tempo i op til én kilometer uden pause, og såfremt du vil med på udflugter og byrundture, skal du hen over en hel dag kunne gå op til tre-fire kilometer i alt.

    På rejserne i Det Rolige Rejseliv kan du forvente elevator på hotellerne. Det gælder ikke altid på skibene, men med kun to-tre dæk og ganske få trapper er det ikke svært at komme rundt på skibet. Vi kan anbefale at bestille en kahyt på samme dæk som restauranten.

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har brug for hjælp i lufthavnen?

    Hvis du har brug for assistance i lufthavnen, eksempelvis til transport til eller fra gaten, skal du give os besked ved bestillingen af rejsen, så vi kan arrangere det nødvendige på forhånd.

  • Hvad skal jeg være opmærksom på med flodkrydstogter i Det Rolige Rejseliv?

    Vi gør opmærksom på, at der ikke altid er elevator i de skibe, vi anvender på vores flodkrydstogter. De fleste skibe har dog blot to-tre dæk og ganske få trapper. Vi kan anbefale at bestille en kahyt på samme dæk som restauranten og loungen. Vil du vide mere om skibets indretning, finder du yderligere information under fanen ’skibet’ på selve rejsen.

    Bemærk desuden, at når skibet lægger til kaj, kan vi ikke på forhånd vide, om vi ligger inderst eller yderst. Skibets personale sørger for en sikker landgang, men det kan forekomme, at vi skal henover et eller flere andre skibe.

  • Hvilke transportmidler benytter vi os af på udflugterne?

    Når det er nødvendigvigt at køre ud til oplevelserne, benytter vi os af vores egne eller lokale busser som transport til og fra de seværdigheder, som er inkluderet i rejsens program. I byer hvor der findes turisttog og/eller hop-af-hop-på busser, er det en mulighed, at vi benytter os af disse som transportmiddel.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Kan jeg medbringe rollator?

    Det er muligt for dig at medbringe rollator på vores rejser i Det Rolige Rejseliv. I så fald er det dog vigtigt, at du giver os besked ved bestilling af rejsen, så vi kan informere rejselederen og chaufføren på forhånd.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Tilkøbsudflugter

    • Aftenlys- og lydshow ved pyramiderne og Sfinksen kr. 350.
    • NMEC Museum inkl. transport og entré kr. 470.
    • Udflugt til det koptiske Cairo kr. 240.

    Ovenstående 3 tilkøb er alle inklusive privat transport og engelsktalende guide.

    Derudover:

    • Felucca-sejltur inkl. High Tea-servering på The Ritz Carlton Hotel kr. 450. inkl. privat transport


    En af Gislevs rejseledere deltager også på ovenstående udflugter.

     

  • Tillæg

    Tillæg for enkeltværelse: kr. 1.700

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu