Skip to main content

Rejse til Sydhavsøerne

-
4 hyggelige dage på familiedrevet hotel på en af Danmarks dejligste øer.

Sommer på Sydhavsøerne

Nyd sommeren på Danmarks skønne Sydhavsøer. Lolland, Falster og Møn er blandt Danmarks dejligste øer og altid et besøg værd. Sydhavsøerne, er beriget med skøn natur, åbne vidder, smukke slotte og gamle herregårde, med hver deres spændende historie. Vi kombinerer opholdet med hyggelige udflugter rundt på øerne og oplever bl.a den ottekantede kirke i Nyord, Møns Klint, Corzelitze Gods og Hesnæs fiskerleje med de karakteristiske huse. I Rødby får vi fortællingen om Femern og i Maribo skal vi sejle på søerne. Vi krydrer det hele med smagsprøver på Byghuset Møns velbryggede øl og de prisvindende kirsebærvine på Frederiksdal Gods.

Vores hotel i Nykøbing Falster er det perfekte udgangspunkt for de spændende udflugter og værtsparret samt personalet på Hotel Falster yder en fantastisk service og du vil hurtigt føle dig velkommen her.

Glæd dig til

  • Spændende udflugtsprogram med bl.a. Møns Klint og sejltur i Maribo
  • Smagsprøver og rundvisning Bryghuset Møn og Frederiksdal Kirsebærvin
  • Skønt ophold på det familieejede Hotel Falster med halvpension inkluderet

Inkluderet i rejsens pris

  • 3 x morgenmad
  • 3 x 2-retters middag med kaffe
  • Byrundtur i Nykøbing
  • Udflugt til Møns Klint og Nyord
  • Udflugt til Rødby og Maribo med sejlads
  • Rundvisning og ølsmagning på Bryghuset Møn
  • Rundvisning og vinsmagning på Frederiksdal Kirsebærvin
  • Færgeoverfart Tårs-Spodsbjerg
  • Kørende rejseleder
    Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt.

    Dagsprogram

    • Dag 1: Udrejse via Sjælland til Falster

      Fra Jylland og Fyn via Storebæltsbroen mod Falster. Gislevs kørende rejseleder informerer om de næste dages oplevelser.

      Undervejs holder vi frokoststop inden, vi sidst på eftermiddagen, ankommer til vores hotel i udkanten Nykøbing Falster. Den gamle købstad byder på fredede huse, torvet med Bjørnebrønden, Klosterkirken fra det 15. århundrede og det gule vandtårn med den smukkeste udsigt over Guldborgsund. Vi går en lille tur i den hyggelige bymidte og hører om den gamle by.

      Om aftenen nyder vi en 2-retters middag med kaffe på hotellet.

      Udrejse via Sjælland til Falster
    • Dag 2: Flotte broer, 5 øer og Møns Klint

      Efter morgenmaden kører vi via Storstrømsbroen og Farø til Sjælland. Langs Sjællands sydkyst til Dronning Alexandrines bro der fører fra Kalvehave til Møn.

      Turen går via Nyord, hvor vi får følelsen af at blive ført 100 år tilbage i tiden. Vi ser sennepsmøllen, den gamle købmandsgård og byens specielle 8 kantede kirke midt i byen, samt den lille havn. Lige i udkanten af byen ligger Danmarks mindste museum. Videre til Møns Klint, hvor interesserede har mulighed for at besøge formidlingscenteret GeoCenter Møns Klint.

      Udstillingen er gravet ned i selve klinten og opbygget som en spændende tidsrejse på 70 millioner år. Også mulighed for at bestige selve klinten, som ligger 128 meter over havet, eller bare nyde den fantastiske udsigt. Fra GeoCenteret er der en god trappe med ca. 500 trin ned til havet, hvorfra der er en enestående udsigt op mod klinten. Man kan også gå 300 trin op til Dronningespiret, hvor der er udsigt over klinten ovenfra.

      På vejen retur til Nykøbing gør vi stop ved Bryghuset Møn, som er beliggende lidt udenfor Stege by. Her får vi indblik i bryggeprocessen og naturligvis smager vi også på de gyldne dråber. I godt humør går turen retur til Hotel Falster via Bogø til Hesnæs fiskerleje med de karakteristiske stråtækte huse. Den spændende dag rundes af med et ophold ved Corselitze herregård, hvor den smukke park er åben for besøgende.

      Vel tilbage på hotellet venter endnu en god middag.

      Flotte broer, 5 øer og Møns Klint
    • Dag 3: Femern, Maribo og hyggelig sejlads på Maribosøerne

      Vi kører til den lille velbevarede købstad Nysted, dejligt beliggende ved både skov og strand. Fra havnen har vi et fint kig til Aalholm Slot, som er en af Danmarks få bevarede middelalderborge. Slottet er opført i 1200-tallet, men er udvidet og ombygget flere gange senere og nu ført nogenlunde tilbage til sit oprindelige udseende og med fuld voldgrav. Byggestilarten er middelalderlig og nygotisk. I næsten 1000 år har Aalholm Slot ligget på sin holm inde i Nysted fjord og er et af de gamle danske krongodser som i middelalderen tilhørte den danske konge. Som meget andet krongods blev også Aalholm pantsat i begyndelsen af 1300-tallet, hvor kronen desperat søgte at skaffe sig midler til at stabilisere kongemagten. Valdemar Atterdag indløste senere Aalholm Gods og godset forblev efter Valdemars død et af den danske krones vigtigste slotte.

      Videre til Lungholm Slot, hvor vi gør et kort stop inden turen går videre til Rødbyhavn. Vi besøger Infocenter Femern med den fine udstilling over verdens største sænketunnel. Rødbyhavn huser i dag ca. 1.700 indbyggere. Byen blev grundlagt i 1912 som havneby for Rødby med bl.a. fiskeri, men større byvækst er først sket med udbygningen af trafikhavnen efter Fugleflugtslinjens indvielse i 1963. Færgerne til Puttgarden i Tyskland, havnen og de tilknyttede aktiviteter er vigtige arbejdspladser. Et bådeværft og en fiskefabrik er blandt byens fremstillingsvirksomheder. I byen ligger Kofoedsminde (det tidligere Rødbygård), der siden 1929 har huset bosteder for udviklingshæmmede. Feriestedet Lalandia, der er Danmarks 2. største feriecenter ligger lige uden for Rødbyhavn og tiltrækker mange turister hele året.

      Omkring middag når vi Maribo. Navnet Maribo stammer fra den første bebyggelse i området, nemlig et Birgittinerkloster, som munke fra Birgittinerordenen grundlagde her. Deraf navnet Marias bolig eller Marias bosted – Maribo. Vi går en tur gennem de hyggelige brostensbelagte gader og ser Maribo Domkirke, klosteret og Kapellangården. På torvet ser vi det fine gamle Rådhus fra 1856. Der bliver også tid til at gå på opdagelse og nyde en frokost i byen inden vi stiger ombord på turbåden Anemonen og sejler på Maribosøerne.

      I roligt tempo kører vi tilbage til Hotel Falster og nyder de smukke landskaber undervejs.

      Femern, Maribo og hyggelig sejlads på Maribosøerne
    • Dag 4: Hjemrejse, Dodekalitten og dejlig vine

      Afslappende morgen på hotellet inden bussen pakkes og turen går ad små veje til Dodekalitten.

      Vi parkerer ved Kragenæs havn, der ligger ud mod Smålandsfarvandet ved Fejø, Femø og Askø. Vi går ad Glentehøjstien til Dodekalitten – ca. 15 minutters gang. Dodekalitten består af 10 stenstøtter, som fortæller historien om Lolerne, er placeret i en oval kreds - hver 7-9 m høje.

      Fra Dodekalitten har vi kun en lille køretur til Frederiksdal Gods, hvor vi får en rundvisning og hører historien om den prisvindende og anmelderroste danske kirsebærvin, der tog sin begyndelse i 2006 ved en tilfældighed. Vinen har fra begyndelsen opnået fornemme placeringer i både danske og internationale konkurrencer, ligesom anmeldere over hele verden har været begejstrede for den danske kirsebærvin. Vi hilser af med stil og smager på de dejlige vine inden vi kører det sidste korte stykke vej mod Tårs, hvorfra vi sejler til Spodsbjerg på Langeland og videre til vores hjembyer.

      Hjemrejse, Dodekalitten og dejlig vine

    Hotel

    • Dag 1-4

      Hotel Falster

      Hotel falster er et hjemligt familiedrevet hotel, som i 1986 blev bygget af Ove Jørn Hansen og Lise Jørn Hansen. Det bliver nu drevet videre af deres tre børn.

      Hotel Falster byder på en uhøjtidelig og dejlig atmosfære midt på Falster og har i mange år huset egnens begivenheder, store som små. Pæne værelser med tv, wi-fi og telefon. God forplejning.

      TVJa
      Wi-fiJa
      RestaurantJa

    Kort

    Afrejser og bestilling

    AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
    08-06-2025Se afrejsetider 4 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 44.998,-Bestil
    13-07-2025Se afrejsetider 4 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 44.998,-Bestil
    03-08-2025Se afrejsetider 4 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 44.998,-Bestil
    31-08-2025Se afrejsetider 4 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 44.998,-Bestil

    Praktiske oplysninger

    Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

    • Brug af mobiltelefon under busrejsen

      Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

    • Chaufføren

      Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

      Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

    • Forplejning i bussen

      Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

    • Køre- og hviletid

      Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

    • Medicin på busrejser

      Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

      Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

      Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

      Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

      Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

    • Møn og Møns Klint

      Når du står på toppen af Møns Klint - 128 meter over havet - står du samtidig på toppen af det danske kridtfundament. Danmark er helt unikt bygget på en platform af kridt, og derfor vidner Møns Klint om de enorme kræfter, der har skabt landet og den enestående flora og fauna i området.

      Få steder byder på så mangfoldig natur og velbevaret kulturarv, som Møn og de omkringliggende øer og vandområder. UNESCOs udnævnelse gør Møn Biosfæreområdet til det første danske modelområde for bæredygtig udvikling, hvor mennesker arbejder aktivt med bevaring, læring og udvikling i samspil med naturen. Nyd dit ophold, oplev naturen, udforsk kulturen og lad dig inspirere af de engagerede mennesker i Møn Biosfæreområdet.

      Et UNESCO biosfæreområde er kendetegnet ved en natur i verdensklasse og en sjælden rigdom af særlig sårbare dyre- og plantearter, som indgår i nationale og internationale lister over truede arter. I Møn Biosfæreområdet kan du opleve de fleste danske naturtyper samlet på 450 kvadratkilometer, både på land og i vandet.

    • Pas - på busrejser

      Husk at medbringe gyldigt pas.

      Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

    • Tillæg

      Enkeltværelser uden tillæg.

      Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

    • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

      Kør gratis over Storebælt
      Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

      Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

      Transport til nærmeste påstigningssted
      Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

      Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    • Udflugter

      Bemærk venligst at rejselederen ikke modtager betalig via mobilepay, i forbindelse med ekstra udflugter / transport udgifter m.v. 

    • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

      Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

    • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

      Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

    • Vil du vide mere om din busrejse?

      Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

    • Vil du vide mere?

      Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

    • Ønsker til indkvartering på busrejser

      Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

    Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
    Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

    Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

    62 29 12 10Se åbningstider
    Luk menu