Skip to main content

Ferie på Bornholm

-
Fantastisk natur, hyggelige byer og hjemmelavede ø-specialiteter
  • Danmark,
    Bornholm - Danmarks dejligste ferieø - 6 dage
  • Transportform
    Bus
  • Varighed
    Nye afgange på vej
  • Pris fra
    Nye afgange på vej

Bornholm - Danmarks dejligste ferieø - 6 dage

Klippeøen Bornholm er Danmarks dejligste ferieø og velsignet med flere solskinstimer end resten af landet, så der er ikke noget at sige til, at mange vender tilbage år efter år. Vores hotel Balka Strand sørger for god mad, dejlige omgivelser og hyggelig bornholmsk stemning tæt ved vandet. Hertil kommer flotte landskaber, en masse seværdigheder og ikke mindst lækre delikatesser. Øen har deres egne specialiteter, så måske skal du nyde en sol over Gudhjem eller en god øl fra Svaneke Bryggeri.

Med Gislev oplever du alle de kendte seværdigheder som Hammershus, hyggelige Gudhjem, Dueodde med det fine kvartssand, Ekkodalen, mulighed for at se Christiansø og meget mere. Bornholm er en dansk favorit, og Gislev har mere end 40 års erfaring med rejser til den dejlige solskinsø. Glæd dig til at nyde nogle skønne dage på solskinøen.

Glæd dig til

  • Gislev har langt over 40 års erfaring med rejser til Bornholm
  • Godt og varieret udflugtsprogram med det bedste af solskinsøen
  • Skønt hotel tæt på stranden, gode faciliteter og en øl eller et glas vin til middagen

Inkluderet i rejsens pris

  • 5 x morgenbuffet
  • 4 x kaffe/te om eftermiddagen
  • 5 x 4-retters buffet inkl. aftenkaffe
  • Alle udflugter ekskl. Christiansø
  • Bro- og færgeafgifter
  • Kørende rejseleder
    Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Med bus og Bornholmerfærgen til Rønne

    Fra Danmark til Ystad i Sverige og vi er allerede godt på vej. Herfra tager vi færgen til Rønne og ankommer på vores hotel Balka Strand, hvor hotellets personale står klar med aftensmaden.

  • Dag 2 - 5: Varieret udflugtsprogram

    Klippelandskab, smuk natur og Hammershus.
    Vi tager på en dejlig ø-rundtur til nogle af Bornholms største seværdigheder. Vi kører over øen til Vang og Hammershus, Nordeuropas største borgruin, som ligger på en 74 meter høj klippeknude. Fra Hammer Havn er der, i stille vejr, mulighed for at sejle ud og se de flotte klippeformationer Løvehovederne og Den Våde Ovn, som er en ca. 70 meter dyb hule i klippen. Herfra kører vi den smukke tur langs kysten og retur til vores hotel til middag. Inkluderet.

    Maleriske Christiansø
    Vi kører til Gudhjem, hvor du har mulighed for at sejle med til Christiansø, som er en del af ø-gruppen Ertholmene. Christiansø har fantastisk natur, kun omkring 80 indbyggere, og alt på øen er fredet. Øen er en velbevaret kulturarv og har desuden spillet en vigtig rolle i at forsvare Danmark tilbage i 1600-tallet, hvor svenskerne var vores arvefjende, samt i 1800-tallet under Englandskrigene. Der bliver god tid til at opleve, hvordan livet leves midt i Østersøen. Inkluderet. Sejltur til og fra Christiansø er ikke inkluderet. Pris for sejltur ca. kr. 260. Turen gennemføres kun i godt vejr og køres kun på 6-dages ture.

    Bjergbyen og Bornholms største borgruin
    Vi besøger Østerlars Rundkirke, som er den mest kendte af Bornholms 4 rundkirker og én af Bornholms største seværdigheder med ca. 120.000 besøgende om året. Den menes at være bygget helt tilbage i år 1150 og er Bornholms største og flotteste rundkirke. Herfra kører vi til Gudhjem, Danmarks eneste bjergby, hvor vi har tid til at nyde den hyggelige stemning i Guds hjem, inden vi kører videre mod Helligdomsklipperne nord for Gudhjem. De forrevne klipper med dybe grotter og stejle granitsøjler ligger i dag ca. 20 meter over havet og er et flot syn. Inkluderet.

    Ekkodalen, Svaneke og Dueodde
    Efter morgenmaden kører vi til Danmarks femtestørste skov Almindingen og Ekkodalen, som er Bornholms største sprækkedal på ialt 12 km og som løber tværs gennem landet til Saltuna på Bornholms østkyst. Her findes også, på de stejle klipper, en næsten 200 år gammel fredet skov. Herfra til øens østligste by Svaneke med de fint bevarede bindingsværkshuse og det hyggelige torv. Her kan du f.eks. nyde en røget sild fra Svaneke Røgeri til frokost eller en god øl fra Svaneke Bryggeri. Vi kører til Bornholms sydspids til besøg ved Dueodde med det fine kvartssand, som er så fint, at det har været brugt i timeglas. Inkluderet.

  • Dag 6: Hjemrejse

    Efter morgenmaden kører vi til Rønne, herfra med færgen til Sydsverige og med bus hjem mod Danmark efter nogle herlige dage på Bornholm.

Hotel

  • Dag 1-6

    Hotel Balka Strand

    Godt hotel beliggende kun 150 meter fra dejlige Balka Strand. Det moderne hotel har reception, restaurant, bar og en dejlig opholdshave.

    Alle værelser har egen terrasse med havemøbler, åben garderobe, bad og toilet, hårtørrer, strygejern, strygebræt, små svaleskabe, tv og telefon. Værelserne er placeret i forskellige bygninger. Hotel Balka Strand byder også på solcelle-opvarmet swimmingpool (åben maj-september), sauna, petanque, skak, minigolf, cykeludlejning og gratis wi-fi.

    Måltidernes serveres som 4-retters menu (der kan være enkelte dage med buffet).

    Afstand til strand150 m
    HårtørrerJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    Wi-fiJa

Kort

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bemærk

    Ved grænseovergangen til Sverige skal der medbringes gyldigt billedelegitimation. 

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Entréer

    Er ikke inkluderet med mindre det er anført i teksten. Der køres udflugter hver dag - så der er masser af oplevelser.

    Sejltur Hammer Havn
    Ca. kr. 75. (afhængig af vejret).  

    Østerlars Rundkirke
    Entré: Kr. 20.

    Sejltur til Christiansø
    Ca. Kr. 260.

  • Fast plads i bussen på Gislevs rejser

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Internet

    Gratis wi-fi i hovedbygningen.

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Leje af cykel

    Pr. dag kr. 85. 2 timer kr. 60.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Swimmingpool

    Åben kl. 7-21 i maj-september.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 1.498.

    Rundkirke kr. 25.

    Sejltur Christiansø ca. kr. 260.

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Udflugter

    Bemærk venligst at rejselederen ikke modtager betalig via mobilepay, i forbindelse med ekstra udflugter / transport udgifter m.v. 

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Vil du vide mere?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu