Istrien er det mest populære og kendte feriemål i Kroatien. Adriaterhavet lokker med det lune, krystalklare vand. Langs kysten ligger de smukke, historiske byer med fæstninger, kringlede gader og spændende historie, som perler på en snor. På en ferie i Istrien i den ferieglade kystby Rabac kan du også nyde halvøens fantastiske natur og de frodige vinmarker med ophold på et dejligt hotel et stenkast fra vandet.
På vores rejse til Istrien kan du også glæde dig til at tage med på besøg i flere af de historiske byer på den frodige halvø. Vi besøger bl.a. kystbyen Pula, der emmer af romersk historie, ikke mindst på grund af det flotte amfiteater, der er et af de mere velholdte af slagsen tilbage. Vi besøger også øen Cres samt havnebyen med det samme navn, hvor vi kan souvenirshoppe, caféhygge og slentre på den hyggelige havn.
På rejsen er der også mulighed for flere tilkøbsudflugter, hvis du vil opleve endnu mere af det naturskønne, historiske og charmerende Kroatien.
Rejse til Kroatien med dansk rejseleder
Med Gislev Rejser har du altid en dansk rejseleder med på hele din ferie i Kroatien. Det er din garanti for, at du får det bedste ud af din ferie, og så kan du bare læne dig tilbage og lade vores dygtige rejseledere fortælle dig om Kroatiens historie og seværdighederne undervejs.
Nyd vin og østers i Kroatien
Kroatien er et paradis for dig der elsker god vin og østers. Havet mellem fastlandet og halvøen giver de bedste betingelser for dyrkning af østers. Og de lune temperaturer allerede fra det tidlige forår giver de lokale vinbønder helt optimale betingelser. På de lokale vingårde kan du smage nogle af Kroatiens bedste vine.
Ferie i Dubrovnik
Dubrovnik er noget helt for sig selv. Den gamle bydel har været beboet siden 600-tallet og er fyldt med smukke historiske bygninger. Du oplever bedst den gamle bydel i Dubrovnik på en gåtur på den to kilometer lange og seks meter tykke ringmur. Mellem de smukke byporte kan du gå på den brede gågade Stradun, der er lavet af blankpoleret marmor. Uanset hvilken gade, du vælger at gå ned af, så er der små hyggelige butikker, restauranter, isbarer og et mylder af liv. Skulle du have set den kendte serie Game of Thrones, så har du også mulighed for at se flere af de steder, hvor serien er indspillet. Dubrovnik, der er kendt som en af Europas smukkeste byer, er en del af oplevelserne, når vi tager på rundrejse til hele seks af regionens billedskønne lande.
Rejse til Kroatien med fly eller bus
Du vælger selv, om du rejser til Kroatien med fly eller bus, og du kan rejse med fra flere steder i landet. Vi har flyafgange til Kroatien fra København samt busafgange fra Sjælland, Fyn og Jylland.