Skip to main content

Faglighed og flot natur i Slovenien

Oplev "Europa i miniformat"

På rundrejse i Europa eller en smuttur til Slovenien? Østrigs store bjerge og grønne bakker, Italiens vinmarker, oliventræer og gastronomi, Kroatiens krystalklare kystlinje og Ungarns helbredende kilder og termiske bade. Slovenien har taget alt det bedste fra sine nabolande og tilsat det en umiskendelig slovensk kant, hvilket er udmundet i kælenavnet ”Europa i miniformat”.

Fra knejsende bjergtinder til rolig kystlinje

Slovenien er en naturskøn perle, der grænser op til Ungarn, Kroatien, Italien og Østrig, og med disse store turistmål som nabolande, har Slovenien formået at gå uden om masseturismen, hvilket gør det til et perfekt rejsemål, hvis I gerne vil have lokale og autentiske oplevelser. Landet er kun halv størrelse af Danmark, men det råder alligevel over alsidig natur, gastronomi og arkitektur. På få timer kan I køre fra høje, hvide bjergtoppe, forbi floder, vinmarker og store grotter og til krystalblå kystlinje ved Adriaterhavet. Her spiser man oftest italiensk-inspireret seafood og pastaretter, mens man længere inde i landet også bliver budt på kød-og simreretter med inspiration fra Ungarn og Kroatien.

Mere eller mindre midt i Slovenien ligger landets hovedstad Ljubljana, som er et glimrende eksempel på den varierede arkitektur i landet. Ljubljana var tidligere præget af italiensk barokstil, men i 1895 blev store dele af byen jævnet med jorden under et voldsomt jordskælv, hvilket efterfølgende gav plads til, at lokale og østrigske arkitekter kunne gøre stilen art nouveau til en del af bybilledet. Disse to stilarter præger stadig den charmerende, lille hovedstad i dag sammen med det gamle middelalderslot, som troner over byen på Grajski Grič-højen.

Fra Triglav Nationalpark....

I den nordvestlige del af Slovenien ligger de Juliske Alper og landets højeste bjerg Triglav, som også har lagt navn til den omkringliggende Triglav Nationalpark. Parken har været UNESCO-beskyttet siden 2003, hvor den blev erklæret et UNESCO Biosfære Reservat, men arbejdet med at bevare og beskytte det skrøbelige økosystem startede allerede i 1924, hvor lokale kræfter satte ind imod udbredelsen af industrialiseringen og gjorde dengang en mindre del af Triglav Nationalpark til et beskyttet område. I dag udgør parken et område på næsten 84.000 hektar, som er kendt for sin spektakulære natur med store skove, dramatiske bjerglandskaber, klare floder, smukke søer og et rigt dyreliv. I Triglav Nationalpark kan den smukke natur bl.a. opleves i kombination vandre- og cykelture, rafting eller en scenisk togtur.

....Til kystbyen Piran

Godt gemt væk mellem Kroatien og Italiens berømte badestrande og ferieresorts ligger Sloveniens blot 46 kilometer lange kystlinje, som snor sig mellem små middelalderbyer og det klare Adriatrerhav. Mest charmerende er den venetianske kystby Piran, der ligger bedårende placeret på spidsen af en halvø med kig til Italien mod nord og Kroatien mod syd. Små, hyggelige stræder smyger sig fra den lille havn og markedspladsen op ad skråningerne til de gamle bymure fra Middelalderen, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Piran indbyder til afslapning, smukke solnedgange og store gastronomiske oplevelser med udgangspunkt i seafood, trøffler og lokal vin. Men byen udgør samtidig en perfekt lokation for dagsudflugter til f.eks. Pirans historiske saltmarker, Fondas bæredygtige fiskelandbrug samt besøg i hovedstaden Ljubljana eller Trieste i Italien.

Qué miras, bobo?

bobo bobo

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

Vinder af Danish Travel Award

Vi er enormt stolte over at vi for anden gang på kun tre år, igen har modtaget prisen som Danmarks bedste rejsearrangør til Danish Travel Awards 2024.

Stor tak til alle der stemte på os, og til alle der rejser med os. En kæmpe stor tak skal også lyde til vores dygtige rejseledere, chauffører, lokalguider, lufthavnsmedarbejdere, vognmænd og samarbejdspartnere.
Vi sender også en kærlig tanke til Kathrine og Poul Andersen, der grundlagde Gislev Rejser i 1946.

Det siger vores gæster

Vel tilrettelagte og planlagte ture med stor viden fra rejseleder

Gislev har gjort det igen. En fantastisk rejse!!

Flot tur god service på krydstogtet

Vi fik set utroligt meget og fik mange flotte naturoplevelser. Så det har indfriet mine forventninger til rejsen og mere til

En rejse som jeg var meget tilfreds med og som jeg mindes med glæde

Rejseforedrag & messer

Ønsker du at få frisk rejseinspiration før din næste rejse, kan du deltage i vores spændende rejseforedrag. Vi afholder regelmæssigt rejseforedrag på matriklen i Odense, men også andre steder i landet. Du kan deltage ganske gratis, men tilmelding er nødvendig. Vi deltager også på messer rundt om i landet i løbet af året.

Klik her og se vores aktuelle rejseforedrag og messer samt videoer af tidligere rejseforedrag.

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu