Bo i den "hippe" St- Pauli-bydelSt. Pauli er et af de mest interessante kvarterer i Hamborg, og det er især kendt for gaden Reeperbahn, hvor barer, natklubber og restauranter ligger som perler på en snor. Men St. Pauli er også blevet scenen for spændende kulturelle og kunstneriske tilbud, og her finder I flere vartegn for Hamborg som fx St. Pauli-teatret og det berømte fiskemarked. I kvarteret ligger også det flotte designerhotel East Hotel, som i tråd med St- Pauli-ånden er et populært overnatningssted for kunstnere fra hele verden. Brug et øjeblik på at betragte hotellets flotte facade med de to glasdøre designet i alverdens farver. Hotellet har en lang række faciliteter som fx både inden- og udendørs lounge-og barområde, en sushi-restaurant, et fitnesscenter og et wellnessområde. | |
Bo med udsigt til ElbenKun syv kilometer uden for den vibrerende storbys centrum, finder I en afslappende stemning og en smuk natur på det charmerende 4-stjernede Elaya Hotel Hamburg Finkenwerden. Hotellet ligger placeret på Elbens bred, og fra den store solskinsterrasse kan I sidde og nyde en drink, imens I betragter fuglelivet eller de mange store skibe, der sejler forbi. Hotellet har også meget at byde på indvendigt, hvor der bl.a. er en restaurant, en bar, et fitnesscenter, en finsk sauna og konference- og mødelokaler. Hotellet har egen privat bådebro, hvor mindre skibe kan lægge til, og der er mulighed for at tage på forskellige sejlture på Elben og i Hamborgs kanaler. I kan bl.a. tage på et privat dinner cruise, hvor I spiser middag ombord, imens I sejler igennem både by og natur. | |
Bo "der, hvor det sker" på Reichshof Hotel HamburgHotel Reichshof Hamburg er et 4-stjernet hotel med placering i hjertet af den nordtyske hansestad. Her bor I med de fleste seværdigheder inden for kort afstand, og der er ikke mere end nogle minutters gang til bl.a. shopping-gader, Alstersøerne og Hamborg Rådhus. Selve hotellet åbnede for mere end 100 år siden og er selvfølgelig blevet gennemrenoveret flere gange siden, men den flotte facade og det store atrium, man træder ind i, vidner om en bygning med sjæl og historie. Der er både fitness og spaområde samt en restaurant og en bar i et fantastisk lokale.
Qué miras, bobo?
|