Sådan forløber vores busrejser i Danmark
Oplev Danmark i første parket fra dit komfortable sæde i bussen, som bringer dig helt tæt på et væld af seværdigheder. På vores busture er du altid sikker på at opleve noget af det bedste, kongeriget kan byde på. Vi bor på gode hoteller og har mulighed for at tage med på spændende udflugter og stifte bekendtskab med landets smukkeste områder. I løbet af din ferie i Danmark får du også tid på egen hånd til shopping, til at nyde atmosfæren i de charmerende byer og til hyggelige cafébesøg.
Alle vores rejser i Danmark foregår med en dansk rejseleder, der ofte ovenikøbet er lokal ekspert og dermed dybt forankret i de steder, vi oplever. Du er altså garanteret en spændende ferie, hvor du kommer helt tæt på mange af Danmarks mest interessante seværdigheder med overnatninger undervejs på håndplukkede hoteller.
Der er med andre ord mange gode grunde til at holde ferie i Danmark, uanset om du foretrækker Nordjylland, Sønderjylland, Fyn, Sjælland eller nogle af landets skønneste øer.
Solskinsøen Bornholm
Danmarks dejligste ferieø er altid et besøg værd. Her er naturskønne omgivelser, kulturelle oplevelser og god mad i lange baner - den klassiske Sol over Gudhjem er et must. Glæd dig til at opleve de dramatiske klipper, det brusende hav, de store skove og den spændende historie, bl.a. i form af de karakteristiske rundkirker og de hyggelige byer, øen har at byde på.
Skagen - på toppen af Danmark
Kør med til livsnydernes højborg, skønne Skagen, der i århundreder har tiltrukket kreative sjæle og eventyrlystne rejsende på jagt efter det gode liv - og det helt særlige lys, der siges at være her på toppen af Danmark. Kør med Sandormen ud på Grenen, en særligt charmerende form for transport, og stå med et ben i hhv. Skagerrak og Kattegat, mens blikket drager på langfart. Spis en lækker middag på en af byens mange restauranter, betragt de charmerende skagensgule huse og nyd stemningen, hvis lige ikke findes andre steder i det ganske land.
Det Sydfynske Øhav
Vores dejlige land danner rammen om mange skønne oplevelser, og Sydhavsøerne Lolland, Falster og Møn er ingen undtagelse. På disse smukke øer finder du storslået natur, åbne vidder, herregårde og gamle slotte - hver med en spændende historie, det er værd at dykke ned i. På en busrejse hertil oplever du Danmark fra en ny vinkel og kan nyde både hygge, afslapning og spændende attraktioner.
Nordsjælland
På Danmarks største ø, Sjælland, finder du Nordsjælland, der er en skønsom blanding af varieret natur og spændende Danmarkshistorie. Ovenikøbet med hele to seværdigheder, der figurerer på UNESCOs Verdensarvsliste, nemlig Helsingørs Kronborg, hvor Holger Danske hviler i kasematterne, og Roskilde Domkirke, hvor de kongelige er begravet. Derudover er det oplagt at aflægge Kongens sommerresidens, Fredensborg Slot, et besøg, samt Karen Blixens smukke kunstnerhjem i Rungsted.
Ærø og Læsø
Danmark har et væld af skønne øer, og på en ferie i Danmark kan du opleve nogle af dem. På Læsø kan du bl.a. se de karakteristiske tangtage og bevidne, hvordan det berømte Læsø Sydesalt produceres.
På Ærø emmer alt af ro, idyl og gode historier, og det er som at være på et besøg tilbage i tiden, når du vandrer ad Marstals hyggelige, brostensbelagte gader.
Fejr højtiden i Danmark
Holder du af at kombinere vinterens højtider med skønne rejseoplevelser, kan vi anbefale at holde øje med siden her. Hen over sommeren har vi for vane så småt at åbne for vores jule- og nytårsrejser, så du i god tid kan få decemberturen på plads. Kom med til festlige nytårsfejringer med god mad, musik og hygge, eller kom med på en af vores traditionsrige julerejser.