Skip to main content

Flyrejse til New York

-
Oplev byen, der aldrig sover, med andre solorejsende

New York for solorejsende

Tag en stor bid af The Big Apple i godt selskab med andre solorejsende. Vi bor på et dejligt hotel tæt på Times Square, og herfra følger vi rejselederen på opdagelse i storbyens virvar af brede boulevarder, skyskrabere, sorte jakkesæt og gule taxier.

Vi har inkluderet alle udflugterne, som ud over de mange ikoniske højdepunkter også tager os ud i mindre befærdede og mere autentiske afkroge af New York. Kom med på en rejse, hvor fællesskabet vægtes lige så højt som oplevelserne, og hvor der er gode chancer for at få nye venskaber med hjem fra byen, der aldrig sover.

Manhattans mange højdepunkter

For at give dig så meget som muligt med hjem fra New York, og især Manhattan, har vi planlagt en række spændende oplevelser. I dagsprogrammet ser du et udpluk af de kendte bygninger, monumenter og kvarterer, vi kommer forbi i godt selskab med rejselederen, og derudover skal vi hygge os med en picnic i Central Park og med hotdogs fra den berømte pølsevogn Nathan’s Hotdogs. Der bliver naturligvis også god tid til shopping, afslapning, museumsbesøg, og hvad hjertet ellers begærer.

Glæd dig til

  • Dejligt hotel tæt på Times Square
  • At opleve New Yorks seværdigheder og berømte kvarterer
  • Hygge med picnic og hotdogs

Inkluderet i rejsens pris

  • 5 x continental morgenmad
  • Kort til ubegrænset kørsel med undergrundsbane
  • Sejltur til Frihedsgudinden og Ellis Island
  • Udflugt til Brooklyn med spadseretur over Brooklyn Bridge
  • Gående byrundtur ad 5th Avenue til Central Park
  • Entré til One World Trade Center
  • Middag med burger og drikkevarer"
  • Nathans Hotdog Roposevelt Island
  • Entré til The Edge
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse

    Du møder rejselederen og dine nye rejsefæller i lufthavnen, hvorefter vi flyver til New York med ankomst samme dag. Fra lufthavnen tager det knap en time at komme til hotellet, der ligger midt på Manhattan nær Times Square.

    Måltider inkluderet denne dag: Forplejning på flyet.

  • Dag 2: Ud på vandet og op under himlen

    Efter morgenmaden tager vi undergrundsbanen (kort til ubegrænset kørsel med New Yorks undergrundsbane er inklusive i rejsens pris) til det sydlige Manhattan. Her venter en flot sejltur ud i byens havn, mens skyskraberne rejser sig bag os. Vi ser Frihedsgudinden og besøger Ellis Island, som var immigrationsmodtagelse for millioner af indvandrere. Tilbage på fastlandet tager vi på en gående byrundtur på Lower Manhattan, hvor vi bl.a. passerer The Wall Street Bull, New York Stock Exchange og musicalgaden Broadway på vores vej til New Yorks mindste Park Bowling Green.

    Vi kommer også forbi 911 Memorial, der tidligere var kendt som Ground Zero. Her er der mulighed for at besøge One World Observatory, der ligger på toppen af bygningen, der kendes som Freedom Tower eller New World Trade Center. Den imponerende skyskraber, der har erstattet det gamle World Trade Center, er 1776 fod/541 meter høj. Tallet 1776 refererer til det år, USA fik sin uafhængighed, og derfor har bygningen fået tilnavnet Frihedstårnet.

    Fra 102. etage er udsigten over Manhattan storslået. Elevatorturen, der tager 58 sekunder, beskriver Manhattans historie på en helt utrolig måde. Udflugten er inkluderet, dog eksklusive entré til One World Observatory, der skal bestilles sammen med rejsen.

    Måltider inkluderet denne dag: Continental morgenmad på hotellet.

  • Dag 3: Majestætiske Midtown

    I dag skal vi på rundtur i området lige syd for Central Park; Midtown med de mange nye, smalle skyskrabere og gamle kulturikoner som Empire State Building, Rockefeller Center, Plaza Hotel og FN-bygningen. Rejselederen viser rundt i denne fascinerende del af storbyen, der også huser ”den dyre ende” af shoppegaden over dem alle, 5th Avenue, Saint Patrick’s Cathedral og den smukke, højloftede Grand Central Station.

    Om aftenen venter en middag i hyggeligt selskab bestående af USA's nationalspise: burgere.

    Måltider inkluderet denne dag: Continental morgenmad på hotellet og middag med burger og drikkevarer på restaurant.

  • Dag 4: Brooklyn og udsigtspunktet The Edge

    I dag forlader vi Manhattan for en stund, når vi sammen med rejselederen tager undergrundsbanen til bydelen Brooklyn, der ligger lige ovre på den anden side af East River. Her spadserer vi gennem Brooklyn Heights med et flot kig mod Manhattans skyskrabere og over Brooklyn Bridge tilbage til Manhattan. Udsigten over New York fra den gamle stolte bro er mageløs. 

    Om eftermiddagen laver rejselederen en udflugt til det nye spændende kvarter Hudson Yards, der ligger på den vestlige side af Manhattan. Området er kendt for imponerende og nyskabende arkitektur, og vi besøger den arkitektoniske perle The Vessel, der bedst kan beskrives som en enorm, udvendig trappe med fantastiske kig til floden og de omkringliggende skyskrabere. Vi spadserer også forbi Triumfbuen i Washington Square Park i hyggelige Greenwich Village og slentrer hen ad The Highline, der er New Yorks gamle men nyligt istandsatte højbane, der nu fungerer som et skønt rekreativt område højt hævet over gadeplan

    Måltider inkluderet denne dag: Continental morgenmad.

  • Dag 5: Central Park og hotdogs

    Vi starter dagen med at tage med undergrundsbanen til Columbus Cirkel. Vi kommer forbi Dakota Building, hvor John Lennon blev skudt uden for sin egen hoveddør i 1980. Vi går ind i Central Park og ser mosaikken Imagine i mindeparken Strawberry Fields. Vi fortsætter tværs igennem New Yorks smukke åndehul Central Park og ser bl.a. statuen af HC Andersen, der sidder og læser Den grimme ælling. Vi forlader parken og går mod floden East River, som vi krydser ombord på en svævebane for at komme til øen Roosevelt Island. Her byder rejselederen på hotdogs fra den berømte pølsevogn Nathans Hotdogs, som vi nyder i den lokale park. Herefter tager vi svævebanen retur til Manhattan og dagens udflugt slutter. Hvis du stadig har energi tilbage og mod på at gå, så kan du evt. besøge et af de mange museer, der ligger langs Central Park eller shoppe i stormagasinet Nordstrøm.

    Måltider inkluderet denne dag: Continental morgenmad og frokost på Nathans Hotdogs.

  • Dag 6: New York på egen hånd

    Dagen er fri til egne oplevelser, før vi midt på eftermiddagen kører til lufthavnen, og flyver hjem til København.

  • Dag 7: Ankomst i Danmark

    Hjemkomst til København om morgenen.

Hotel

  • Dag 1-6

    Marriott Marquis Time Square

    Godt hotel, beliggende centralt på Times Square i New York.

    Tre-personers værelse:
    Vi gør venligst opmærksom på at et hotelværelse til 3 (eller 4) personer kun er udstyret med 2 senge på hver ca. 120-140 cm x 200 cm eller evt. 1 seng på ca. 120-140 cm x 200 cm samt en træk-ud sovesofa. Det er ikke muligt at garantere 3 separate senge.

    FitnessrumJa
    RestaurantJa
    Wi-fiJa

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
29-08-2025Se afrejsetider 7 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 823.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Der må medbringes 1 kuffert på max 23 kg (Max 158 cm når L+B+H lægges sammen) samt en håndbagage på max 8 kg (Max 55 x 40 x 23 cm). Bemærk at kufferten ikke må være aflåst medmindre der er tale om særligt godkendte lufthavnslåse. 

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge

    Det er kutyme at give drikkepenge. Påregn 18 - 20% på restaurant/bar. Vi anbefaler 2$ pr. person pr. dag til stuepigen og 4-5 $ pr. person pr. dag til chaufføren.

  • Drikkevand

    Vandet fra vandhanen bør ikke drikkes, køb vand på flaske.

  • Elektricitet

    Der er 110 V. Stikkontakter kræver stik med to flade ben - medbring rejsestik. 

  • ESTA

    ESTA Valgmulighed 1
    Du udfylder selv din ESTA ved at klikke dig ind på følgende link: https://esta.cbp.dhs.gov/esta/ Dette koster $21, som du skal betale med kreditkort. Kravet om ESTA gælder både for rejsende, der blot skal skifte fly i USA samt for rejsende der har USA som den endelige destination. Vi anbefaler at du laver din ESTA mindst 1 måned før afrejse. Det er alene dit ansvar at ESTA udfyldes korrekt og manglende ESTA eller usande oplysninger kan betyde at du ikke får lov at gå ombord på flyet til USA. Skulle du blive nægtet ombordstigning mister du din rejse og da Gislev Rejser ikke har ansvar for din ESTA vil du ikke kunne få refunderet hverken rejsen eller udgift til ESTA

    Vejledning til udfyldning af ESTA
    Der findes desværre flere hjemmesider, der tilbyder ESTA-registrering mod et ekstra gebyr på USD 60 eller mere. Hvis du vil undgå dette, skal du sikre dig, at du vælger ESTA’s officielle hjemmeside https://esta.cbp.dhs.gov/esta/
    Alle felter, der er markeret med en rød stjerne er obligatoriske og SKAL udfyldes på engelsk. Hvis bogstaverne Æ, Ø og/eller Å forekommer i de oplysninger, du skal opgive, så skal disse bogstaver staves hhv. AE, OE, og/eller AA. Vær opmærksom på, at det ikke er nødvendigt at udfylde felter der ikke er markeret med stjerne.
    Når din ESTA er godkendt vil du få en forhåndsgodkendelse til indrejse og et nummer. Det er en god ide at printe dette nummer – eller skrive det ned og opbevare det sammen med dine øvrige rejsepapirer under hele din rejse. Uden dit ansøgningsnummer kan du risikere at blive afvist ved check-in i lufthavnen med tab af rejsen som følge.
    Er I flere der rejser sammen skal ALLE rejsende (også børn) udfylde en ESTA. Godkendelsen gælder i 2 år, eller til dit pas udløber, hvis dette sker inden for de 2 år.
    Bemærk, at rejsende, der tidligere er straffet eller rejsende der har opholdt sig længere i USA end tilladt, kan nægtes indrejse. I så fald bør du kontakte den amerikanske ambassade i København. Hvis du har spørgsmål til udfyldelsen af ESTA, skal du kontakte den amerikanske ambassade på tlf. 33 41 71 00. Det er vigtigt at du er i god tid med at få lavet din ESTA – gerne ved bestilling af rejsen og senest 1 måned før afrejse.

    Skulle du ikke blive godkendt til indrejse i USA, beder vi dig venligst om straks at informere Gislev. Gislev Rejser tager forbehold for eventuelle ændringer og gør endnu en gang opmærksom på, at det er den rejsendes eget ansvar at medbringe et gyldigt pas samt en godkendt ESTA.

    ESTA Valgmulighed 2
    Du betaler kr. 500 – og Gislev laver din ESTA for dig. Denne service skal bestilles sammen med rejsen. Det vigtigt at du indsender kopi af pas, samt udfyldt spørgeskema (kan rekvireres ved bestilling af rejsen) Såfremt du ikke ønsker at oplyse eller indgive ovenstående oplysninger – eller indgiver forkerte eller ufuldstændige oplysninger, vil Gislev ikke være i stand til at få lavet en korrekt ESTA og du vil derfor ikke kunne gennemføre din rejse. Selvom Gislev Rejser udfylder din ESTA og videresender disse informationer for dig, så er ansvaret for afgivelsen og rigtigheden af ovenstående oplysninger alene dit ansvar. Gislev Rejser kan ikke gøres ansvarlig for, at du ikke kan gennemføre din rejse på grund af fejlagtige informationer.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Program

    Program kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Rejseforsikring - Fjerne rejsemål

    Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU. Pr. 1.1.2020 forhandler Gislev Rejser Gouda Rejseforsikring. Venligst bemærk at der kan være særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

  • Tidsforskel

    Der er 6 timers tidsforskel. Danmark er foran.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København tur/retur til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Valuta og kreditkort

    En dollar er ca. 7,50 kr (1/10 2022). Det er IKKE muligt at veksle danske kontanter til dollars på turen.

    Især Visa og Mastercard er udbredt. Der kan kun hæves det beløb, varen koster. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankautomater.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu