Skip to main content

Flodkrydstogt på Elben

-
Med All Inclusive fra Hamborg til Berlin

Eventyr på Elben

Kom med på et dejligt flodkrydstogt, der tager os ud på den nordtyske livsnerve og ældgamle vandtransportvej Elben mellem storbyerne Hamborg og Berlin.

Vi har opsamling flere steder på Sjælland, inden vi sætter kursen mod Gedser – Rostock-færgen, og efter et par timer på de nordtyske motorveje befinder vi os i Tysklands største hansestad Hamborg.
Her går vi går ombord på MS Elbe Princesse, der bliver vores flydende hjem de næste syv dage, men inden vi letter anker, skal vi se nærmere på den store metropol, der igennem de seneste årtier har udviklet sig til en decideret kulturperle.

Vi siger herefter farvel til Hamborg og bevæger os ud på Elben. Undervejs på krydstogtet besøger vi hansestæderne Lübeck og Lüneburg, hvor vi skal på byvandringer i de gamle bykerner, der med deres smukke bygninger og store handelspladser emmer af fortidens storhed og rigdom. Vi besøger også bilbyen Wolfsburg, hvor du har mulighed for at opleve det enorme bilmuseum Autostadt, inden Magdeburgs 100 meter høje domkirkespir dukker op i horisonten. Efter et spændende besøg i en af Tysklands ældste byer sejler vi mod Berlin, hvor krydstogtet afsluttes med en byrundtur i den historiske hovedstad og et besøg ved rokokoslottet og den UNESCO-beskyttede Sanssouci-park i Potsdam.

Lev som en royal på MS Elbe Princesse

MS Elbe Princesse er et af rederiet CroisiEurope’s mest moderne flodkrydstogtskibe, og selvom oplevelserne i land er mange og dragende, så kommer du bestemt ikke til hverken at kede dig, sulte eller tørste, når du er ombord. Skibets 39 kabiner er alle udstyret med alle moderne bekvemmeligheder, og i den store restaurant og det hyggelige barområde kan du nyde godt af All Inclusive under hele krydstogtet.

Denne rejse er skabt i samarbejde med vores søsterselskab NILLES Rejser.

Glæd dig til

  • Spændende byrundture i selskab med rejselederen
  • Dejligt ophold på MS Elbe Princesse med All Inclusive
  • Storbystemning i Hamborg og Berlin
  • Udflugt til den UNESCO-beskyttede Sanssouci Park

Inkluderet i rejsens pris

  • All Inclusive på skibet
  • Velkomstdrink på skibet
  • Gallaaften på skibet
  • Byrundtur Hamborg
  • Byrundtur i Lübeck
  • Byrundtur i Luneburg
  • Byrundtur i Wolfburg
  • Byrundtur i Magdeburg
  • Udflugt til Sanssouci-paladset
  • Byrundtur i Berlin
  • Færge Gedser-Rostock t/r
  • Rejseleder
    Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Med bus fra Sjælland til Hamborg

    Efter flere opsamlinger på Sjælland kører vores bus til Gedser, hvor vi tager færgeoverfarten til Rostock. Herfra kører vi cirka to timer til Hamborg, hvor vi går ombord på MS Elbe Princesse og finder os til rette i de dejlige kabiner. Efterfølgende er der velkomstdrink i loungen, hvor kaptajnen præsenterer skibets besætning og fortæller om de mange faciliteter, der er ombord på MS Elbe Princesse. Dagen afsluttes med en middag i skibets restaurant.

    Måltider inkluderet denne dag: Middag på skibet.

  • Dag 2: På opdagelse i Hamborg og Lübeck

    Efter en god nats søvn og et solidt morgenmåltid er det blevet tid til at udforske metropolen Hamborg sammen med rejselederen. I første omgang med bus, hvor vi oplever mange af byens store seværdigheder som handelsgaden Mönckebergstraße, Alster-søerne, Rathausmarkt, børsbygningen og St. Michaelis-kirken. Efter rundturen i bus står vi af og oplever den gamle bydel til fods.

    Vi er tilbage på skibet til frokost, og når vi har indtaget den, går turen med bus til Lübeck. Vi bruger eftermiddagen i den smukke hansestad og UNESCO-by, der bugner af marcipan til de lækkersultne, smukke bygninger til æstetikerne og spændende fortællinger om byens handelsfortid til de historieinteresserede. Vi er tilbage på skibet i Hamborg Havn sent på eftermiddagen, og efter en dejlig middag i skibets restaurant er der underholdning i loungen.

    Det er også muligt at bruge eftermiddagen på skibet eller gå på opdagelse på egen hånd i Hamborg.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    På opdagelse i Hamborg og Lübeck
  • Dag 3: Farvel til Hamborg og goddag til Lüneburg og Wolfsburg

    I dag begynder krydstogtet for alvor. Fra morgenstunden stævner skibet ud fra havnen i Hamborg, og forude venter en skøn sejltur til Lüneburg. Inden vi kommer så langt, skal vi igennem Scharnebeck-liften, der løfter skibet intet mindre end 38 meter op i luften på en af Elbens bifloder, så vi kan fortsætte rejsen ind mod Lüneburg. En helt igennem spektakulær oplevelse.

    Vel ankommet til Lüneburg skal vi bruge formiddagen på at udforske den smukke middelalderby, der i lighed med sine øvrige ”hansesøskende” har en smuk og hyggelig bykerne med mange historiske og velbevarede huse.

    Vi bruger eftermiddagen og aftenen på at sejle til Wolfsburg, som vi ankommer til om natten. Hvis vi ankommer rettidigt denne aften i Wolfsburg, vil rejselederen invitere til en lille aften-spadseretur efter middagen.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Farvel til Hamborg og goddag til Lüneburg og Wolfsburg
  • Dag 4: Bilbyen Wolfsburg og ankomst til Magdeburg

    Efter at have nydt den gode morgenbuffet i skibets restaurant, er det blevet tid til at kigge nærmere på Wolfsburg. Byen er først og fremmest kendt for sin Volkswagen-fabrik, der siden 1945 har sendt mere end 45 millioner biler på gaden, gjort byen berømt i hele verden og har beskæftiget en stor del af dens indbyggere.

    Vi skal ikke se selve fabrikken, men vi skal til gengæld opleve noget, der kan få enhver bilentusiast til at tabe både næse og mund: Autostadt er et gigantisk museum dedikeret til biler i alle former og afskygninger. Der er naturligvis fokus på de mange Volkswagen-modeller, der er blevet produceret over de seneste 80 år, men der er også rig mulighed for at se alt fra italienske sportsvogne til amerikanske firhjulstrækkere. Vi går fra skibet til Autostadt, og efter besøget vender vi tilbage til skibet, som sejler til Magdeburg, imens vi spiser frokost ombord. Ankomst i Magdeburg ud på aftenen.

    Besøget i Autostadt er en tilkøbstur med rejselederen, som koster kr. 150. Ønsker du ikke at deltage på denne tur, kan du i stedet vælge at udforske Wolfsburg på egen hånd. Her kan du f.eks. se nærmere på byens smukke renæssanceslot, der ligger med den flotteste udsigt over floden og i gåafstand fra skibet.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Bilbyen Wolfsburg og ankomst til Magdeburg
  • Dag 5: Byrundtur i Magdeburg og sejlads til Potsdam

    I dag skal vi på byvandring i hansestaden Magdeburg, hvis romansk-gotiske domkirke kan ses langvejs fra. Byen har været et gejstligt hovedsæde i århundreder, og kombineret med den fordelagtige placering lige ud til Elben var byen op gennem middelalderen en af Europas rigeste og mest magtfulde.

    På vores byvandring skal vi naturligvis se den 100 meter høje og altoverskyggende Magdeburger Dom samt det tilhørende museum. Vi kommer også forbi den tidligere barokgade Breiter Weg, der på grund af bombardementerne under 2. Verdenskrig i dag fortrinsvis består af DDR-byggerier, og Grüne Citadelle, der er designet af den østrigske kunstner og arkitekt Friedensreich Hundertwasser.

    Efter rundturen vender vi tilbage til skibet, og vi bruger resten af eftermiddagen på at sejle mod Nedlitz, hvor vi lægger til for natten.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

  • Dag 6: Sanssouci Park og panoramatur gennem Berlin

    I de tidlige morgentimer sejler skibet fra Nedlitz mod Potsdam, og vi kan nyde den gode morgenmad, inden dagens program starter. I dag skal vi på to spændende udflugter i og omkring Tysklands hovedstad. Vi starter i Potsdam, der i mere end 500 år har været beboet af kejsere, fyrster og adelige, hvilket den lille by med kun omkring 200.000 indbyggere i dén grad bærer præg af.

    På vores udflugt fokuserer vi på Sanssouci-parken, der ligger rundt om det smukke barokslot af samme navn. Parkanlægget, der er byens største turistattraktion, er på UNESCO’s Verdensarvsliste, og det er en fuldstændig enestående oplevelse at gå rundt blandt de velplejede buske, snorlige grusstier og bede i mange niveauer. Ønsker du også at se selve Sanssouci-slottet, koster indgangen til dette ca. EUR. 14.

    Om eftermiddagen kører vi ind til selve Berlin, hvor vi kører rundt og ser byens største seværdigheder. Vi er nok lidt ømme i fødderne efter at have gået rundt i Sanssouci-parken hele formiddagen, så det passer os sikkert fint at se Brandenburger Tor, Rigsdagsbygningen, Berliner Dom og mange af byens øvrige seværdigheder gennem bussens store ruder. MS Elbe Princesse ankommer i Berlin om eftermiddagen, og du vil få mulighed for enten at fortsætte til fods rundt i hovedstaden eller gå ombord og slappe af inden aftenens gallamiddag ombord på skibet.

    Måltider inkluderet denne dag: All Inclusive på skibet.

    Sanssouci Park og panoramatur gennem Berlin
  • Dag 7: Hjemrejse

    Efter at have nydt morgenmaden og pakket kufferterne, tager vi afsked med MS Elbe Princesse og sætter kurs mod Rostock. Vi sejler til Gedser om eftermiddagen, og vi ankommer til de forskellige stoppesteder på Sjælland i løbet af aftenen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på skibet.

Skib

  • Dag 1-7

    MS Elbe Princesse

    Velkommen ombord på det femstjernede MS Elbe Princesse. Skibet er et af CroisiEurope's mest moderne, og overalt på de tre dæk er der kælet for detaljerne. Interiøret er holdt i lyse farver, og de mange træpaneler er med til at give skibet et umiskendeligt nordisk præg.

    Skibet har 39 kabiner fordelt på hoved- og øvre dæk. Kabinerne har alle fladskærms-tv, Wi-Fi, hårtørrer, værdiboks, gode senge samt eget bad og toilet, og det er muligt at opgradere til Kategori A-kabine.Du kan under hele opholdet på MS Elbe Princesse nyde godt af skibets All Inclusive-service, der indbefatter alle måltider ombord samt diverse drikke og snacks i skibets bar og lounge.

    Øverst på skibet finder du soldækket, hvor du i en af de mange liggestole kan nyde den friske luft og landskaberne, der driver forbi. I skibets loungeområde kan du slappe af i de bløde stole indendørs og spille et spil eller læse en bog, mens der om aftenen arrangeres både musik og dans.

    To kahytskategorier:

    A: Dobbeltkahyt på øverste dæk med fransk balkon.
    B: Dobbeltkahyt på hoveddækket med stort vindue (kan åbnes foroven).

    Alle kahytter er ca. 14,5 kvm. med 2 separate senge (TWIN), bad, toilet, håndklæder, hårtørrer, tv, gratis wi-fi, og pengeskab. Bemærk at alle kahytter er dobbeltkahytter. Hvis du bestiller en enkeltkahyt, er det samme størrelse, indretning m.m.

    Sengene står helt tæt sammen med en lille kant imellem sig. De kan separeres fra hinanden.

    Giv venligst besked ved bestilling såfremt I ønsker dette.

    Læs evt. mere om skibet her.

    Aftenunder- holdningJa
    AirconditionJa
    Balkon på nogle værelserJa
    BarJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    LoungeJa
    Morgenmads-restaurantJa
    RestaurantJa
    SoldækJa
    TVJa
    Wi-fiJa

Kort

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Tyskland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Tyskland

    Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

  • Fast plads i bussen på rejser skabt i samarbejde med NILLES Rejser

    Når du bestiller din rejse hos Gislev, kan du altid købe fast plads i bussen. På vores rejser skabt i samarbejde med NILLES Rejser, som tilfældet er med denne rejse, gælder følgende priser for fast plads i bussen:

    • 0-4 dage: Kr. 80
    • 5-7 dage: Kr. 150
    • 8 eller flere dage: Kr. 230


    Fast plads gælder, fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen.

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Kahyt kategori A kr. 1.800 pr. person.
    Dobbeltkahyt som enkelt kat. B kr. 2.000.

    Entré til Autostadt, Wolfsburg kr. 150. Skal bestilles med rejsen.

    Afbestillingsforsikring er 7% af rejsens pris.

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Tilskud på busrejser fra Sjælland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Sjælland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta og kreditkort i Tyskland

    I Tyskland er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu