Skip to main content

Rundrejse til det skotske Højland og Orkneyøerne

-
Loch Ness, North Coast 500, Orkneyøerne, Inverness, Aberdeen

Det skotske højland og Orkneyøerne

Velkommen på vores rundrejse til det smukke skotske Højland og Orkneyøerne – en øgruppe med mere end 5.000 års historie.

Vi kører på Skotlands smukkeste rute North Coast 500 og sejler til Orkneyøerne, hvis unikke historie har rødder i Norden. Vi kommer rundt på hele hovedøen med mange spændende oplevelser som Skara Braes forhistoriske landsby, smukt beliggende ved en sandet bugt samt stencirklen Ring of Brodgar, som dateres tilbage til år 2000 f.Kr. Der bliver også tid til en flot panoramatur i den vilde natur. Det hele opleves i selskab af vores lokale guide.

Du kommer også rundt i Højlandet med besøg på Culloden Battlefield samt til whiskysmagning af den gyldne drik, og der bliver tid til at besøge søen Loch Ness med søuhyret Nessie og slotsruinen Urquhart Castle.
Overnatning i Aberdeen med de smukke victorianske bygninger, hvor der bliver tid til en orienterende byrundtur i byen, der flere gange er kåret som vinder af Britain in Bloom.

Vi flyver til Aberdeen for at koncentrere rejsen omkring Højlandet og Orkneyøerne og med 10 dage får du et afslappet rejseforløb og tid til fordybelse.

Glæd dig til

  • Nyt i 2024: Hele 3 nætter på Orkneyøerne giver dig tid til mange oplevelser
  • North Coast 500, Højlandet og Storbritanniens blomsterby
  • Inklusiv flere entréer på Orkneyøerne og besøg på Urquhart Castle
  • Inklusiv whiskysmagning og alle udflugter
  • Rutineret rejseleder og direkte fly fra Esbjerg til Aberdeen

Inkluderet i rejsens pris

  • 9 x morgenmad
  • 9 x middag
  • Entréer til Urquhart Castle og Italian Chapel
  • Entréer til Skara Brae og Skaill House
  • Entré til Cawdor House
  • 1 x whiskysmagning i Højlandet
  • Lokalguide på Orkneyøerne
  • Udflugter jf. program
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Rejseleder.

    Entréer er eksklusive, med mindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i anden rækkefølge.

    Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt Gislev Rejser hvis du er tvivl om du kan deltage på denne rejse.

  • Dag 1: Udrejse fra Esbjerg Lufthavn

    Vi flyver med det skotske selskab Logan Air direkte til Aberdeen. I Aberdeen venter vores skotske bus og kører os med passende pauser til vores hotel lidt nord for Inverness for de næste 2 nætter.

  • Dag 2: Inverness og Loch Ness

    Dagen starter i Inverness, Højlandets største by, hvor rejselederen laver en orienterende byrundtur.
    Der bliver tid til at nyde byen, gøre lidt indkøb eller blot slentre i de hyggelige gader.

    Efter besøg i Inverness forlader vi byen og kører ad en malerisk strækning til Loch Ness, hvor vi besøger det legendariske slot, Urquhart Castle, lige ved søen. I besøgscentret får du hele historien om det mystiske søuhyre.

    Der bliver tid til at gå turen ned til slottet og nyde de smukke udsigter. Måske er du så heldig at få et glimt af søuhyret Nessie.

    Dagens udflugt fortsætter til Fort Augustus i søens sydlige ende. Her findes en stor bådelevator, og måske kan du opleve den i drift.

    Inklusiv entré til Urquhart Castle.

  • Dag 3: Betagende North Coast 500

    Vi forlader vores hotel og kører med passende pauser ad North Coast 500, som også kaldes Skotlands egen Route 66.
    Undervejs holder vi passende fotostops og pauser.

    Der er en fascinerende natur, og du vil føle, at du er kommet til en helt anden verden.

    Vi overnatter 1 nat nær Thurso på Skotlands nordkyst.

  • Dag 4 til 6: De skønne Orkneyøer

    Vi sejler til Orkneyøerne, hvor vi mødes af storslået natur og en historie, der går mere end 5.000 år tilbage. Vi kommer hele hovedøen rundt og ser dens rigdom af forhistoriske monumenter såsom Skara Brae og Skaill House samt Italian Chapel – bygget under 2. Verdenskrig og kendt for sin smukke indretning og malerier.

    Vi har god tid på Orkneyøerne, så der bliver også tid til en panoramatur forbi steder som Broch of Gurness – en lille ø ud for nordkysten samt de dramatiske Yesnaby-klipper.

    Du får tid til at opleve Stromness, en charmerende by med smalle gader og stenbygninger.

    Vi bor tre nætter i den hyggelige havneby Kirkwall.

  • Dag 7: Fra Orkney til besøg på privatejet slot og Højlandet

    Vi kører til Stromness, hvorfra vi sejler med Northlink Ferries til Scrabster i Nordskotland.

    Herfra fortsætter turen langs North Coast 500's snoede veje til besøg på det privatejede slot Cawdor Castle, hvor der bliver lejlighed til at udforske slottets smukke have samt nogle af de private rum på selve slottet.

    Vi overnatter 2 nætter i det skotske Højland.

    Entré til Cawdor Castle er inkluderet.

  • Dag 8: Det skotske Højland og besøg på whiskydestilleri

    Skøn dag i Højlandet med besøg på Culloden Battlefield, hvor højlænderne, der støttede Bonnie Prince Charlie, led det forsmædelige nederlag til englænderne i 1746.

    I det navnkundige whiskybælte besøger vi en producent af whisky, hvor vi får en flot rundtur og en god fortælling om det gamle håndværk. Turen slutter med en smagsprøve.

    Whiskysmagning inkluderet.

  • Dag 9: Blomsterbyen Aberdeen

    Vi forlader Højlandet og kører med passende pauser til Aberdeen med de victorianske bygninger samt grønne og blomstrende parker.

    Vi kører en orienterende byrundtur inden check-in på vores centrale hotel.

  • Dag 10: Hjemrejse direkte til Esbjerg

    Vi flyver retur til Esbjerg efter 10 dage med store oplevelser i Det Skotske Højland og på Orkneyøerne.

Hoteller

Pæne klassiske skotske 3- eller 4-stjernede hoteller med traditionel indretning i Højlandet og moderne hotel i Aberdeen. Alle hoteller har restaurant, bar og lobby. Uens værelser kan forekomme, men alle er med tv, kaffe/te faciliteter. Gratis wi-fi på de fleste hoteller.

Der sendes hotelliste ca. 8 dage før afrejse.

Kort

Rundrejse til Skotland og Orkneyøerne med Gislev Rejser

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Det er tilladt at medbringe 1 kuffert til check-in à 15 kilo samt 6 kilo håndbagage.

  • Bus

    Der anvendes nyere skotske busser af god standard med aircondition. Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge i Skotland

    Ingen påbud, men det er almindeligt at give drikkepenge til chauffører samt tjenere og personale på restauranter som en gestus for god service.

  • Elektricitet i Skotland

    Der benyttes 220 V, men det er nødvendigt at medbringe en adapter, da selve stikket har en speciel udformning med tre store ben.

  • Entréer

    Følgende entréer er inkluderet:

    • Entré til Urquhart Castle
    • Entré til Italian Chapel
    • Entré til Skara Brae og Skaill House
    • Entré til Cawdor Castle
    • 1 x whiskysmagning i Højlandet

      Yderligere entréer er for egen regning.
  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Fly

    Vi flyver med skotske Logan Air.

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede pga. mange hotelskift og da flere steder kun kan besøges til fods.

  • Husk at pakke...

    Fotoudstyr, eventuelt kikkert og adapter til elektriske produkter.

  • Information om Esbjerg Lufthavn

    Det er nemt og bekvemt at rejse fra Esbjerg Airport. Du kommer hurtigt igennem check in og security på grund af lufthavnens størrelse. Lufthavnen råder over 700 parkeringspladser, så du kan parkerer næste lige ved døren.

    Adresse
    Esbjerg Lufthavn
    John Tranums Vej 20
    6705 Esbjerg Ø

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Pas og visum til Storbritannien

    Du skal medbringe gyldigt pas, når du rejser til Storbritannien (England, Wales, Skotland og Nordirland).

    Fra og med 2. april 2025 bliver det et krav for alle rejsende at udfylde en ETA (Electronic Travel Autorisation) forud for indrejse til Storbritannien - samme system som vi kender fra den amerikanske ESTA, der også skal søges om inden afrejse.

    ETA’en koster £10 person (knap kr. 90) og skal søges online og kan søges fra d. 2. marts 2025.

    Tilladelsen gælder for 2 år - dog højst til dit pas udløber.

    Passet skal være gyldigt i 6 måneder efter afrejse fra Storbritannien.

    Gislev Rejser har ikke mulighed for at udfylde ETA på vores gæsters vegne, da godkendelsen er personlig, men vi udsender vejledning til, hvordan du skal søge ETA ca. 2 uger før afrejse.

    Dette kan gøres via en computer eller ved at downloade en app til din telefon senest 3 dage før afrejse.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Program

    Programmet i Højlandet kan forekomme i anden rækkefølge.

  • Påklædning

    Lette uldne trøjer, vind- og vandtæt beklædning. Almindeligt aftenstøj. Gode sko.

  • Rejseleder

    Du vil møde rejselederen i Aberdeen. I Esbjerg tager vores lufthavnsguide imod dig og hjælper med check-in.

  • Tidsforskel i Skotland

    Der er en 1 times tidsforskel i forhold til Danmark, stil urene tilbage. Når klokken er 13 i Danmark, er den 12 i Skotland.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 2.498 - begrænset antal enkeltværelser.
    Afbestillingsforsikring 7% af rejsens pris. 

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Ud- og hjemrejse

    Udrejse
    Mødetid: Kl. 11.45.
    Afrejse med Logan Air LM0058 kl. 13.15. Ankomst til Aberdeen kl. 13.45 lokal tid.

    Hjemrejse
    Hjemrejse kl. 10.15 med Logan Air LM0057. Ankomst Esbjerg Lufthavn kl. 13.45 dansk tid.

  • Valuta og kreditkort i Skotland

    Kontanter accepteres kun få steder.
    Medbring derfor kreditkort - Visakort, Mastercard eller Eurocard.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vejret

    Kan være lidt omskifteligt. Temperaturer omkring 20 grader.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu