Skip to main content

Flyrejse til Montenegro og Kroatien

-
Flot forårsrejse med sydlandsk stemning og mange skønne oplevelser

Maleriske Montenegro og Dubrovnik

Allerede i de tidligere forårsmåneder er klimaet mildt og solrigt i Montenegro, og det gode vejr fortsætter langt hen på sensommeren. Dermed er der lagt op til en skøn rundrejse i det smukke land, der frister med gamle fæstningsbyer, en indbydende Adriaterhavskyst, dejlige strande og en rig kulturarv, der gennem tiden er blevet opflasket af mange forskellige kulturer og styrer.

På denne rejse besøger vi flere historiske byer, herunder både den nuværende og den gamle hovedstad, ligesom vi bliver betaget af den blændende natur i Durmitor National Park og ved den maleriske Kotorbugt. På vores rejse gennem landets flotte, bjergrige natur ser vi bl.a. den ikoniske Tara-bro, det berømte Ostrogkloster og nogle af landets smukkeste vandfald. Der bliver også tid til at smage på de montenegrinske vine og lokale delikatesser. På turens ud- og hjemrejse gæster vi Kroatiens smukkeste by Dubrovnik med overnatning i den lille naboby Mlini.

Glæd dig til

  • Spændende rundrejse til højdepunkterne i Montenegro
  • Alle udflugter og gode hoteller med halvpension inkluderet
  • Skønne oplevelser i selskab med dansk rejseleder og lokale guider

Inkluderet i rejsens pris

  • 9 x morgenmad
  • 9 x middag
  • Byrundtur med lokalguide i Dubrovnik
  • Snack ved Tara-broen
  • Entré Crno-søen
  • Entré og lokalguide i Ostrogklosteret
  • Specialbus ved Ostrogklosteret
  • 1 x let frokost ved Ostrogklosteret
  • Byrundtur med lokalguide i Podgorica
  • Entré til Templet i Podgorica
  • 1 x vinsmagning
  • Entré i Kong Nikolas Palads
  • 1 x smagning af ost og skinke
  • Byrundtur med lokalguide i Budva
  • Byrundtur med lokalguide i Kotor
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Rejsen er ikke egnet for gangbesværede, da flere steder kun kan besøges til fods og via trapper og kuperet terræn. Kontakt Gislev Rejser, hvis du er tvivl, om du kan deltage på denne rejse.

  • Dag 1: Udrejse til Dubrovnik

    Via Zagreb eller Wien tiI Dubrovnik, hvor vores chauffør byder os velkommen. Herfra til middag og indkvartering for de næste to nætter i Mlini.

  • Dag 2: Charmerende Dubrovnik – Europas smukkeste by

    I Dubrovnik mødes vi med vores lokalguide ved én af byens flotte porte, og til fods oplever vi byens største seværdigheder. Den gamle middelalderby har ry for at være en af Europas smukkeste. Byen ligger helt ud til det azurblå vand, og rundt om den løber den gamle forsvarsmur som et vidnesbyrd om Dubrovniks dramatiske historie. På byrundturen oplever vi attraktioner som Plac Stradun - byens hovedgade med de mange fine butikker - Rektorpaladset, Domkirken, den charmerende havn og meget mere.

    Dubrovnik er ikke en stor by, og du bliver hurtigt stedkendt mellem de små listige og charmerende stræder. Her er liv og en dejlig stemning, og det får også rig mulighed for at opleve på egen hånd. Gå evt. en tur på bymuren for at beundre udsigten over havet eller byhusenes klassiske rød-orange tegltage, eller nyd livet på én af de mange indbydende cafeér. I løbet af eftermiddagen retur til vores hotel i Mlini.

  • Dag 3: Historiske Niksic og Zabljak

    Vi forlader Kroatien for nogle dage og krydser grænsen til Bosnien-Hercegovina. Vi fortsætter via den bosniske by Trebinje og over endnu en grænseovergang, inden vi er fremme i den vestlige del af Montenegro. Her har vi et stop i Niksic, der er den næststørste by i Montenegro og rummer en rig historie, der går tilbage til oldtiden. Området blev bosat af illyrerne, et oldtidsfolk, der havde hjemme i Vestbalkan, og senere af romerne. Siden satte flere andre kulturer deres præg på byen, da den eksempelvis også var underlagt både venetiansk og osmannisk kontrol, før Montenegro blev en uafhængig stat.

    I centrum findes byens torv, som blev bygget i 1885 på opfordring af Kong Nikola og i dag er et af de smukkeste i Montenegro. Du får tid på egen hånd i byen, og midt på eftermiddagen fortsætter vi til Zabljak i det nordlige Montenegro for indkvartering og overnatning i to nætter.

  • Dag 4: Den ikoniske Tara-bro og spejlblanke søer

    Gennem flotte landskaber til Tara River Canyon, som er en del af Durmitor National Park og en af de dybeste flodkløfter i verden. Vi krydser Tara-floden, kendt for sit krystalklare vand, sin naturskønhed og naturligvis den imponerende Tara-bro, som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Broen strækker sig hele 365 meter gennem de grønne landskaber med Tara-floden strømmende 150 meter under sig på sit højeste sted. Under 2. Verdenskrig, få år efter den stod færdig, blev dele af broen sprængt i luften, men allerede i 1946 var den genopbygget på ny. I dag er den med sine fem buer, heraf den længste på 116 meter, én af verdens mest ikoniske broer.

    Vi ankommer til Crno-søen, hvor der er mulighed for at gå en tur rundt om søen, der er den største af i alt 18 gletsjer-søer her i Durmitor National Park. Vandrestien er ca. tre km lang, og søen ligger smukt ved foden af Medjed-bjerget.

  • Dag 5: Ostrogklosteret og pilgrimme

    I dag går vejen til Montenegros hovedstad Podgorica, og undervejs besøger vi Ostrogklosteret, som er et af de mest bemærkelsesværdige klostre i Montenegro.

    Klosteret er en vigtig pilgrimsdestination i den ortodokse kristendom, og det er bygget ind i en stejl klippevæg, hvor det med sin fine, hvide facade står ud midt i de rustikke klippevægge, der omgiver det. Klosteret blev grundlagt i det 17. århundrede af St. Basil of Ostrog, en kendt ortodoks helgen i Montenegro, og det besøges hvert år af tusindvis af troende, som beder for helbredelse, trøst og åndelig vejledning. Det er opført 900 meter over Zetadalen, og således venter der os her en storslået udsigt over de omkringliggende landskaber.

    Inden vi forlader dette særegne sted og kører mod Podgorica, spiser vi en let frokost for foden af bjerget. Indkvartering og to overnatninger i Podgorica.

  • Dag 6: Montenegros hovedstad Podgorica, vinsmagning og vandfald

    Vores lokale guide byder os velkommen til Podgorica og tager os på en byvandring i byens centrum.

    Byen er det administrative, økonomiske og kulturelle centrum i landet og har en lang historie, der går helt tilbage til oldtiden. Podgorica har gennemgået perioder med byzantinsk, osmannisk og østrig-ungarsk kontrol, og det har både betydet, at byen har haft forskellige navne gennem historien, men også at byen i dag rummer et interessant kulturmiks. Podgorica har været Montenegros hovedstad siden 1946, og her findes en blomstrende kulturscene med teatre, museer og gallerier. Arkitekturen er en skøn blanding af gamle og moderne bygninger, og byen er tillige omgivet af naturskønne bjerge og floder med utallige rekreative muligheder.

    Om eftermiddagen besøger vi en lokal vinbonde, hvor vi smager på dråberne, inden vi fortsætter til Niagaravandfaldet i udkanten af Podgorica. Niagaravandfaldene er en del af canyon-floden Cijevna og er blandt de smukkeste vandfald i Montenegro.

  • Dag 7: Kongebyen Cetinje og Njegusi

    Flot panoramatur op i det bjergrige bagland og videre til Cetinje, der var hovedstad før Podgorica, med besøg i Kong Nicolas palads. Herfra skabte fyrstebiskop Njegos i 1800-tallet et parlament og fundamentet for en moderne stat. Det var også her, landets første uddannelsesinstitutioner, ambassader og teatre blev etableret.

    Videre med vores bus gennem de smukke snoede bjergveje med spektakulære udsigter til Njegusi i den grønne dal, som er kendt for sin gode lufttørrede skinke og smagfulde oste. Vi smager på de lokale specialiteter, inden vi fortsætter turen mod Budva for middag og to overnatninger.

  • Dag 8: Fæstningsbyen Budva

    Med vores lokale guide går vi en byrundtur inden for de gamle fæstningsmure i den gamle bydel Stari Grad, hvis historie kan spores helt tilbage til år 500 før Kristi fødsel. I den lille labyrint af charmerende, smalle brostensstræder oplever du fine kirker, små pladser, hyggelige butikker, caféer, restauranter og en herlig adriaterhavsstemning. De mange små stræder leder ned mod citadellet, der læner sig majestætisk ud mod Adriaterhavet til klippeøen Sv. Nikola.

    Tid på egen hånd til at opleve denne charmerende by eller besøge Citadellet, hvorfra du får en fantastisk udsigt over byen og bugten.

  • Dag 9: Europas sydligste fjord og Dubrovnik

    Vi tager afsked med Budva og Montenegro på en flot panoramatur langs Kotorbugtens turkisblå vand. Undervejs besøger vi den vidunderlige, gamle by Kotor. Byen er en sand perle med fine palæer, kirker, små butikker og indbydende caféer. Historien strækker sig tilbage til antikken, og selvom byen oprindeligt blev grundlagt af romerne, har den også haft mange andre herredømmer i løbet af sin historie.

    Overalt i byen skimtes den enorme bymur, som kravler langt op på byens omkringliggende bjerge. Kotors gamle by er på UNESCO-verdensarvslisten, og byen er en af de bedst bevarede middelalderbyer i Adriaterhavsområdet. Vi krydser igen grænsen til Kroatien for vores sidste overnatning i Mlini.

  • Dag 10: Hjemrejse til København

    Transfer til lufthavnen i Dubrovnik og via Zagreb eller Wien til København efter ti flotte dage med store oplevelser.

Hoteller

  • Dag 1-3

    Hotel Astarea, Mlini

    Dette moderne, 3-stjernede hotel ligger lige ved vandet og ca. ti min. gang fra byens marina og gamle bydel. Hoteller råder over inden- og udendørs swimmingpools, to restauranter og barer, elevator og gratis wi-fi. Her bor vi på komfortable værelser med balkon, aircondition, tv, telefon og hårtørrer. Der er mulighed for lufthavnstransfer, billeje og udflugtsprogram.

    AirconditionJa
    BalkonJa
    BarJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    RestaurantJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    Wellness områdeJa
    Wi-fiJa
  • Dag 3-5

    Hotel Polar Star, Zabljak

    Det nyligt renoverede Hotel Polar Star ligger i Borje-byen, fire km fra Zabljak, på vejen til den verdensberømte Tara-bro. Hotellet er designet i en traditionel bjergstil med hjemlig atmosfære og er omgivet af uberørt natur, enge og bjerge. Her findes enkelt indrettede værelser og lejligheder med to senge, skrivebord, tv og minibar. Hotellet har restaurant, bar samt et mindre wellness- og spacenter.

  • Dag 5-7

    Hotel Ramada, Podgorica

    Hotellet ligger i hjertet af byen ca. tre min kørsel fra centrum og lige ved Mall of Montenegro. Alle værelser har aircondition, satellit-tv, bruser el. badekar, minikøleskab, værdiboks og hårtørrer. Her er adgang til fitness- og spacenter, sæsonåben pool og sauna samt et udvalg af butikker, bar og restauranter i nærområdet.

  • Dag 7-9

    Hotel Bracera, Budva

    Hotel Bracera åbnede i juli 2015 i centrum af Budva, 100 m fra havet og 400 m fra den gamle bydel. Hotellet har lobby, restaurant, spa- og wellness område, indendørs swimmingpool og gratis wi-fi. Her bor du på lyse og moderne værelser med skrivebord, tv og hårtørrer.

  • Dag 9-10

    Hotel Astarea, Mlini

    Dette moderne, 3-stjernede hotel ligger lige ved vandet og ca. ti min. gang fra byens marina og gamle bydel. Hoteller råder over inden- og udendørs swimmingpools, to restauranter og barer, elevator og gratis wi-fi. Her bor vi på komfortable værelser med balkon, aircondition, tv, telefon og hårtørrer. Der er mulighed for lufthavnstransfer, billeje og udflugtsprogram.

    AirconditionJa
    BalkonJa
    BarJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    RestaurantJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    Wellness områdeJa
    Wi-fiJa

Kort

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Du må medtage 23 kg checked-in bagage samt 8 kg i håndbagage.

  • Bus i Montenegro

    Montenegrinsk bus af god standard med aircondition. Der kan ikke forventes toilet i bussen, men der holdes passende pauser undervejs.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge i Kroatien

    Det er kutyme at give drikkepenge til restaurations- og servicepersonale.

  • Drikkepenge i Montenegro

    Frivilligt - dog normalt til chaufør, hotel- og servicepersonale.

  • Elektricitet i Kroatien

    220 v – europæiske stik med 2 ben.

  • Elektricitet i Montenegro

    220 v – europæiske stik med 2 ben.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Fly

    Afrejse den 27. maj – 5. juni 2024
    Der flyves med Croatia Airlines via Zagreb til Dubrovnik i Kroatien – flyvetid ca. 4 timer. Fra Aalborg flyves der med SAS til København.

    Afrejse den 14. – 23. oktober 2024
    Der flyves med Austrian Airlines via Wien til Dubrovnik i Kroatien – flyvetid ca. 3 ½ time. Der er ikke mulighed for tilslutning fra Aalborg Lufthavn på denne afgang.

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forplejning på flyet

    Der er ingen forplejning på flyene.

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. Der forekommer mange trapper og kuperet terræn. Der er desuden mange hotelskift undervejs, og du skal kunne håndtere din egen bagage. Spørg ved bestilling, så du får en god oplevelse på rejsen. 

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Information om Aalborg Lufthavn

    Adresse
    Ny Lufthavnsvej 100
    9400 Nørresundby

    Læs mere her: www.aal.dk

    Bemærk: Rejser du fra Aalborg med tilslutningsfly via København, skal du IKKE møde rejselederen ved 7Eleven i Københavns lufthavn. Du møder rejselederen ved gaten.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Shopping i Montenegro

    Vin, olivenolie, sko og lædervarer.

  • Strande i Montenegro

    Da mange strande er stenstrande, anbefaler vi, at du medbringer badesko.

  • Tillæg

    Enkeltværelse: kr. 3.298.

    Flytilslutning fra Aalborg til København t/r kr. 1.300. '

    Bestilles med rejsen. 

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Ud- og hjemrejse

    Afrejse den 27. maj – 5. juni 2024
    Udrejse fra Aalborg kl. 08.15 til København med ankomst kl. 09.00.

    Udrejse fra København kl. 11.20 til Zagreb med ankomst kl. 13.10. Videre fra Zagreb kl. 14.45 til Dubrovnik med ankomst kl. 15.40.

    Hjemrejse fra Dubrovnik kl. 06.15 til Zagreb med ankomst kl. 07.10. Videre fra Zagreb kl. 08.35 til København med ankomst kl. 10.30.

    Hjemrejse fra København kl. 12.50 til Aalborg med ankomst kl. 13.35.

    Afrejse den 14. – 23. oktober 2024
    Udrejse fra København kl. 07.00 til Wien med ankomst kl. 08.40. Videre fra Wien kl. 11.00 til Dubrovnik med ankomst kl. 12.15.

    Hjemrejse fra Dubrovnik kl. 13.00 til Wien med ankomst kl. 14.20. Videre fra Wien kl. 15.10 til København med ankomst kl. 16.50.

    Der er ikke mulighed for tilslutning fra Aalborg Lufthavn på denne afgang.

  • Valuta i Kroatien

    Euro. 1 € = 7,5 kr.

  • Valuta i Montenegro

    Der anvendes Euro i Montenegro.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vejret

    Montenegro har tradition for behagelige temperaturer i forårs- og sensommermånederne. Luften er normalt 20-26 grader.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu