Skip to main content

Rejs med fly til Toscanas herligheder

-
Oplev Pisa, Lucca, Cinque Terra og Elba

På solsiden af Toscana

Toscana er berømt for sine stolte vintraditioner, bølgende bakker og flotte gamle byer, og på denne rejse oplever vi den smukke norditalienske region fra vores base på kysten ved Det Tyrrhenske Hav. Vi bor alle nætter i badebyen Tirrenia på et godt hotel, hvor der er både pool og privat strand, et ideelt sted for en afslappende sommerferie ved havet.

Undervejs udforsker vi områdets rige historie, hvor middelalderslotte, smalle historiefyldte gader og charmerende piazzaer sætter en helt speciel scene sammen med de smukke landskaber, der gemmer sig blandt sirlige vinmarker, cypresser og olivenlunde. Oplev blandt andet byerne Pisa og Lucca samt det UNESCO-beskyttede Cinque Terre-område, hvor de pastelfarvede byer på de stejle klippeskrænter udgør et spændende krydderi til de rolige stunder ved havet.

Glæd dig til en ferie i den enestående region der byder på kultur, kunst og sjældne monumenter fra både etruskernes og romernes storhedsperioder, hvor mægtige kunstneriske og videnskabelige personligheder som Dante, Leonardo da Vinci og Machiavelli har efterladt deres spor.

Glæd dig til

  • En afslappende ferie på kysthotel med halvpension, pools og privat strand
  • Besøg Cinque Terre, hvor byerne ligger på klippefremspring med den skønneste havudsigt
  • Mulighed for at opleve ø-idyl på charmerende Elba med varierende landskaber og stille landsbyer
  • Oplev Pisa med de fire arkitektoniske vidundere; Det Skæve Tårn, domkirken, dåbskapellet og Camposanto Vecchio

Inkluderet i rejsens pris

  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag
  • Udflugt til Cinque Terre inkl. sejlads
  • Udflugt til Pisa
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Transfer
  • Rejseleder

    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Denne rejse er ikke egnet for bevægelseshæmmede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. Du kan dog deltage, hvis du er indstillet på ikke at deltage i det fulde udflugtsprogram. Dette aftales nærmere med rejselederen, så både gruppen og du får en god oplevelse på rejsen.

  • Dag 1: Udrejse til Norditalien

    Vi flyver direkte fra København til Bologna, hvorfra vi kører til den toscanske kyst til indkvartering og middag på vores hotel i Tirrenia. Rejselederen tager jer med hele vejen, byder alle velkommen og fortæller om ugens program.

  • Dag 2: Lucca og vinsmagning

    I dag har du mulighed for at tage med til den lille by Lucca, der emmer af historie og personlighed. Med sine kirker, piazzaer og sin velbevarede bymur omkring det gamle centrum er Lucca en typisk toscansk by, som man har svært ved at løsrive sig fra.

    Nogle kalder også byen for musikkens by, da den berømte italienske komponist Ciacomo Puccini er født i Lucca. Puccini er især kendt for sine operaer, såsom La Boheme, Madam Butterfly, Tosca m.fl.

    Efter besøget skal vi til vinsmagning lidt uden for Lucca. Gårdens historie er næsten lige så gammel som den jord, der huser den, og den dag i dag er det blevet til en populær vingård, som er godt forankret i Montecarlo i provinsen Lucca, og som byder besøgende velkommen fra hele verden.

    Heldagsudflugt kr. 175.

  • Dag 3: En dag til egne oplevelser

    Badebyen Tirrenia er hjem for et afslappende feriemiljø, og her kan du nyde dagen i præcis det tempo, der passer dig. På hotellet kan du solbade ved en af de to swimmingpools med udsigt over havet, mens den private strand kun ligger få minutters gang herfra.

  • Dag 4: Udflugt til Cinque Terre

    Denne dag kører vi til den italienske riviera og havnebyen La Spezia, hvorfra vi fortsætter til det UNESCO-beskyttede Cinque Terre. Området, der har fået sit navn fra de fem maleriske klippebyer, der er klemt inde mellem hinanden langs kysten, er som et levende postkort med pastelfarvede byhuse og betagende udsigter.

    Fra La Spezia tager vi toget til Vernazza med stop i Manarola, der er et af de smukt beliggende fiskerlejer. Ved ankomst til Vernazza, kendt som kunstnernes by, sejler vi videre med båd til Monterosso, hvis vejret tillader det. Fra havet har vi udsigt til de smukke bjergskråninger og de farverige byer (alternativt benytter vi toget).

    Den lille by Monterosso al Mare med de to bydele, en gammel og en lidt nyere, byder også på to strande. Byen ligger blot 12 meter over havet til forskel fra sine "søskendebyer". Og netop dette er charmen ved de fem byer - de ligner hinanden, men er dog stadig meget forskellige. Fra Monterosso tager vi toget retur til La Spezia.

    Heldagsudflugt inkluderet.

  • Dag 5: Det Skæve Tårn i Pisa

    Ikke langt fra vores hjemby ligger Pisa, og et besøg i Toscana er ikke fuldendt uden at opleve Pisa med det nyrestaurerede Skæve Tårn og komplekset med klokketårnet, dåbskapellet og ikke mindst den imponerende Domkirke Campo dei Miracoli, der på dansk betyder ”Miraklernes eng” og omtales som "Det grønne tæppe”, hvor Italiens mest fornemme koncentration af romansk arkitektur er samlet.

    Der bliver også tid på egen hånd til at udforske Pisas gader samt nyde en lækker italiensk frokost i byen, inden vi kører retur til Tirrenia.

    Heldagsudflugt inkluderet.

  • Dag 6: Napoleons ø Elba

    Tag på udflugt til Elba og hør den spændende historie om øen, hvor Napoleon blev sendt i eksil i 1814. Elba byder sig til i det azurblå Middelhav med sine 147 km kyststrækning og er kendt for sit milde middelhavsklima. Det er derfor svært at forstå, hvorfor Napoleon i sin tid ikke var tilfreds med sit eksil på Elba men i stedet valgte at flygte fra øen året efter sin ankomst.

    Denne smukke, frugtbare ø står højt på listen over toscanernes egne feriefavoritter, og vi sejler ud til øen på en 40 minutters sejlads fra Piombino. Her oplever du utroligt varierende landskaber iblandet romantiske fiskerlejer, gamle kirker og stille landsbyer klistret op ad øens bjergskråninger.

    Elba er yderst naturskøn og frodig, og man kan ikke undgå at blive betaget af de imponerende landskaber, der åbenbarer sig mellem de mange hårnålesving i det kuperede terræn.

    Heldagsudflugt kr. 745.

    Bemærk: Udflugt gennemføres ved minimum 20 deltagere.

  • Dag 7: En sidste dag ved kysten

    Du har rejsens sidste hele dag til at slappe af og nyde faciliteterne på Hotel Toscana Charme Resort. Nyd eventuelt en drink i hotellets bar, gå en tur langs vandkanten eller lej en cykel i hotellets reception og udforsk det nærtliggende område.

  • Dag 8: Hjemrejse fra Bologna

    Vi kører til Bologna, hvorfra vi flyver direkte til København med en masse skønne ferieminder i bagagen.

Hotel

  • Dag 1-8

    Toscana Charme Resort Hotel

    Hotellet er beliggende direkte på stranden i kystbyen Tirrenia, som er det ideelle sted at slappe af. Du kan bl.a. gøre brug af infinity-poolen på taget, med en spektakulær udsigt over kysten, eller nyde swimmingpoolen foran hotellet. På stranden findes hotellets parasoller og liggestolesæt, som er til fri afbenyttelse. Her er også en lille bar, hvor du kan nyde lækre cocktails eller bestille en let frokost.

    Alt afhængigt af vejrforholdene er de to pools åbne fra maj til og med september.

    Alle værelser er moderne og enkelt indrettede, alle med udsigt mod gaden. Ønskes der opgradering til Superior værelse vil dette være på forespørgsel.

    AirconditionJa
    BarJa
    CykeludlejningJa
    ElkedelJa
    HårtørrerJa
    MinibarJa
    Privat strandJa
    RestaurantJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    Wi-fiJa

Kort

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Norwegian: Det er tilladt at medbringe 1 stk. indtjekket bagage pr. person, maks. vægt er 23 kg, samt 1 stk. håndbagage, der maks. vejer 10 kg. Håndbagagens dimensioner må maksimalt måle 55 cm x 40 cm x 23 cm. 

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkevand i Italien

    Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Elektricitet i Italien

    Strømmen i Italien er på 220V.

    Stikkontakternes udformning kan dog variere; nogle gange passer de til vores stik og andre gange ikke. Det kan derfor være en god idé at medbringe en adapter/rejsestik.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Information om Aalborg Lufthavn

    Adresse
    Ny Lufthavnsvej 100
    9400 Nørresundby

    Læs mere her: www.aal.dk

    Bemærk: Rejser du fra Aalborg med tilslutningsfly via København, skal du IKKE møde rejselederen ved 7Eleven i Københavns lufthavn. Du møder rejselederen ved gaten.

  • Mad og drikke i Italien

    Caféer
    I Italien har man flere steder 3 forskellige priser på caféerne: Én pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra € 1 til 4 på samme bar.

    På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen: I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst: Servizio escluso, efterfulgt af %-satsen, typisk 15-18%.

    Pane e coperto er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk €1,50 til €3 pr. person.

    Morgenmad
    I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg som generelt også består af diverse slags brød, pålæg, æg, yoghurt, juice osv.

    Restauranter
    Udtrykket ”Pizzeria” dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt spisekort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er ”forno al legno” – dvs. en stenovn, som fyres op med træ.
    Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (ristet brød m/tomat) o.l.
    Primi Piatti: ”Første” hovedretter, hvor man finder pasta- og risretter samt supper.
    Secondi Piatti: "Anden" hovedretter, typisk fisk og kød, der ofte prissættes efter vægt. Der følger ikke meget tilbehør med, da det bestilles separat og kaldes "contorni"
    Contorni: Tilbehør, som oftest serveret til Secondo Piatto/"anden" hovedret  – f.eks. salater, kartofler, bønner etc.
    Formaggio: Ost.
    Dolce: Dessert

    Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter, inkl. en øl el. et glas vin.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Tillæg og entréer

    Enkeltværelser kr. 2.098. 

    Lucca og vinsmagning kr. 175.  

    Napoleons ø Elba kr. 745.  

    Tilslutning Aalborg/København tur/retur kr. 1.300.  

    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København tur/retur til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Ud- og hjemrejse

    Fra Københavns Lufthavn   
    Mødetid i København 2 timer før afrejse. 

    Udrejse 
    Afrejse fra København kl. 13.30 - ankomst Bologna kl. 15.35. 

    Hjemrejse 
    Afrejse fra Bologna kl. 16.15 - ankomst København kl. 18.15. 

     

    Fra Aalborgs Lufthavn   
    Mødetid i Aalborg 1,5 time før afrejse. 
    OBS På afgang 26.09.24 er tilslutning fra Aalborg ikke muligt.  

    Udrejse 
    Afrejse fra Aalborg kl. 08.45 - ankomst København kl. 09.30* 
    Afrejse fra København kl. 13.30 - ankomst Bologna kl. 15.35. 
    *Bemærk afgang 06.06.24 er med afrejse fra Aalborg kl. 07.25 - ankomst København kl. 08.10 

    Hjemrejse 
    Afrejse fra Bologna kl. 16.15 - ankomst København kl. 18.15. 
    Afrejse fra København kl. 19.15 - ankomst Aalborg kl. 20.00. 

  • Valuta og betalingskort i Italien

    Euro.

    På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, ofte fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu