Vikingernes irland
Tag med på en rundrejse spækfyldt med historie, ærkeirsk charme og besøg i både borge og byer fra vikingernes tid. Vi begynder med tre nætter i Enniscorthy og udflugter til krystalglasfabrikken Waterford Crystal, Kilkenny Castle og herregården Mount Congreve med en af landets flotteste haver.
På dag 4 besøger vi den gamle vikingeby Wexford, inden vi slår os ned for to nætter nær den historiske fæstning i byen Blarney. Efter en sejltur til miniøen Spike Island for at se det nedlagte fængsel, der engang var verdens største, fortsætter vi nordpå til de sidste tre nætter i Newbridge. Her byder dagene på heste og japanske haver på et stutteri, byrundtur i Dublin og på en malerisk køretur i Wicklowbjergene til de lige så betagende møder med Powerscourt House & Gardens og klosterdalen Glendalough. Til at skylle de mange indtryk ned har vi inkluderet tre lækre smagninger undervejs; Highbank-cider, Jameson-whiskey og Spike Island-rom.
Glæd dig til
- Mount Congreve – en af Irlands smukke haver
- Wicklowbjergene og byrundtur i Dublin
- Fængselsøen Spike Island og whiskey-destilleri
- Alle entréer er inkluderet – værdi kr. 1.200