Vinterferie i Paris
Velkommen til Gislevs nyhed til Paris, hvor du nemt og bekvemt kommer frem med fly. Vi tager dig med på byrundture både med bus og i Metro til alle byens flotte attraktioner, populære kvarterer og brede boulevarder. Oplev malernes plads på Montmartre, den smukke udsigt fra Sacre Coeur, Eiffeltårnet, Latinerkvarteret, Notre Dame og meget mere. Du får mulighed for at tage med på aftentur til en hyggelig parisisk restaurant med efterfølgende sejltur på Seinen forbi alle de smukke oplyste seværdigheder.
Du har også god tid til fordybelse og egne oplevelser. Slap af på en af de utallige caféer, hvor pariserne mødes og udveksler de sidste nyheder. På hele rejsen har du Gislev rejseleder med til at råde og vejlede dig.