Skip to main content

London i juleklæder

-
Hyggelig flyrejse til London i december

Julestemning i London

Tag med til altid skønne London i december, hvor byen er smukt julepyntet.

Vores danske lokalguide tager dig med på en stor byrundtur, hvor du får god information om London, og du kommer rundt til mange af byens store og berømte seværdigheder, bl.a. Big Ben, Westminster og Tower of London, der fortæller historier om magt, intriger og kongelig arv.
Vi nyder julestemningen fuldt ud på en skøn udflugt til Sir Winston Churchills fødehjem, Blenheim Palace, der i december er forvandlet til et juleeventyr. Vi ser de smukt dekorerede haller og saloner og oplever et skønt julemarked, hvor du kan købe lokalt kunsthåndværk, den engelske udgave af gløgg og brændte mandler.

Der bliver også god tid til at besøge en af byens mange pubber, hvor de daglige nyheder udveksles eller nyd en traditionel Afternoon Tea på en af de mange caféer. Du har god tid på egen hånd til at gå på opdagelse i byens mange gratis museer, f.eks. National Gallery ved Trafalgar Square med udsigt til statuen af Lord Nelson, Science museet nær hotellet eller du kan besøge nogle af de mange spændende julepyntede butikker. Vores rejseleder står klar til at hjælpe med gode råd og forslag.

Ønsker du at opleve en vaskeægte musical, har vi billetter til ABBA’s fortryllende musical Mamma Mia, hvor ikoniske sange som Dancing Queen, Thank you for the Music og selvfølgelig Mamma Mia er en del af repertoiret.

Velkommen til en dejlig december-rejse til London.

Glæd dig til

  • Stor byrundtur med dansk lokalguide
  • Udflugt til det smukt julepyntede Blenheim Palace
  • God tid på egen hånd til at udforske Londons mange tilbud
  • Mulighed for at se ABBA's berømte musical Mamma Mia
  • Erfaren dansk rejseleder

Inkluderet i rejsens pris

  • 4 x engelsk morgenmad
  • Byrundtur i bus og til fods med dansk lokalguide
  • Udflugt og entré til Blenheim Palace dag 3
  • Transfer
  • Bagage til check-in samt håndbagage
  • Flybilletter og afgifter
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i anden rækkefølge.

    Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt Gislev Rejser hvis du er tvivl om du kan deltage på denne rejse.

  • Dag 1: Fly direkte til London

    Velkommen til Swinging London, som med sine mange underholdningstilbud og museer tilbyder et væld af oplevelser. Undervejs fra lufthavnen informerer rejselederen om ugens program, så du er klar til storbyens mange tilbud.

    Vores hotel ligger i det mondæne Kensington nær Kensington Garden, Kensington Highstreet med de julepyntede butikker og Undergrundsstationen Highstreet Kensington.

  • Dag 2: Stor byrundtur med Gislevs dygtige danske lokalguide

    Med bussen og vores lokalguide rundt i London til verdensbyens store seværdigheder, berømte gader og kvarterer. Undervejs ser du bl.a. berømte Albert Hall, Hyde Park, Piccadilly Circus og St. Paul´s Cathedral.
    Gader og butikker er smukt julepyntet med dekorationer og farvestrålende lys. Især er belysningen på Regent Street meget smuk.

    Der bliver mulighed på egen hånd at besøge Tower of London med de berømte kronjuveler. Vi kommer forbi Houses of Parliament med Big Ben og Westminster Abbey og strækker benene med en gåtur gennem den charmerende St. James´s Park til Kong Charles - Buckingham Palace.

    Byrundturen er inkluderet men eksklusive entréer.


  • Dag 3: Julestemning på det storslåede Blenheim Palace

    Flot heldagsudflugt til det imponerende palæ, Blenheim Palace, som var Sir Winston Churchills fødehjem.

    Palæet er et af Englands fineste såkaldte ”stately homes” og er beboet af den 11. hertug og hertuginde af Marlborough – og så er det optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Her bliver der god tid til at gå på opdagelse i det smukt udsmykkede palads, som er taget ud af et eventyr.

    Hele slottet og omgivelserne er forvandlet til et stort mekka for jule-elskere.
    Her finder du julehygge i stor stil - smukke dekorationer, julelys på træer og søjler samt et traditionelt julemarked på pladsen foran slottet med spændende boder med kunsthåndværk, lokale produkter og madboder. Markedet rummer alt, hvad dit julehjerte begærer og mere til.
    Efter en dag i julehyggens tegn vender vi tilbage til London og resten af dagen på egen hånd.

    Udflugt og entré er inkluderet i rejsens pris.

  • Dag 4: London Eye og Covent Garden - aftenudflugt til ABBA's musical Mamma Mia

    Sammen tager vi undergrundsbanen til Westminster og går over broen til London Eye. Mulighed for at komme op i hjulet og nyde udsigten ud over hele London.

    Vi besøger også de små boder på South Bank, som frister med julepynt, kunsthåndværk og små delikatesser.

    Herfra fortsætter vi til Covent Garden og Leicester Square, hvor du får tid på egen hånd til f.eks. shopping eller Covent Garden med alle special-butikkerne og det overdækkede marked, som er flot julepyntet.

    Udflugt inkluderet, ekskl. entréer.

    Om aftenen har du mulighed for at tage med til musicalen Mamma Mia, som er en livlig og hjertevarm forestilling fyldt med ABBA's ikoniske sange, farverige kostumer og energisk dans.

    Pris pr. person kr. 400. Bestilles med rejsen.

  • Dag 5: Fly retur til Danmark

    Efter morgenmaden starter hjemrejsen med transfer fra hotellet til lufthavnen. Herfra med fly retur til Danmark.

Hotel

  • Dag 1-5

    Copthorne Tara Hotel

    Mindre men funktionelle værelser, alle med tv, bad og toilet, hårtørrer, værdiboks, gratis wi-fi samt kaffe/te faciliteter.

    Hotellet er beliggende nær Hyde Park og Kensington Garden. Nærmeste Undergrundsstation er Highstreet Kensington, som ligger ca. 5 minutters gang fra hotellet.

    På Kensington Highstreet er der masser af butikker, restauranter og pubber.

    Se mere om hotellet

    HårtørrerJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiGratis

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge i England

    Ingen påbud, men det er almindeligt at give drikkepenge til chauffører samt tjenere og personale på restauranter som en gestus for god service.

  • Elektricitet i England

    240 V - medbring adapter.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mulighed for ABBA’s musical Mamma Mia

    Pris pr. person kr. 400. Bestilles med rejsen.
    Vi har pladser på balkonen.

    Transporten til musicalen er for egen regning og foregår med Londons Undergrundsbane. Rejselederen er med hele vejen til og fra musicalen.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Pas og visum til Storbritannien

    Du skal medbringe gyldigt pas, når du rejser til Storbritannien (England, Wales, Skotland og Nordirland)

    Fra og med 2. april 2025 bliver det et krav for alle rejsende at udfylde en ETA (Electronic Travel Autorisation) forud for indrejse til Storbritannien - samme system som vi kender fra den amerikanske ESTA, der også skal søges om inden afrejse.

    ETA’en koster £10 person (knap kr. 90) og skal søges online og kan søges fra d. 2. marts 2025.

    Tilladelsen gælder for 2 år - dog højst til dit pas udløber.

    Passet skal være gyldigt i 6 måneder efter afrejse fra Storbritannien.

    Gislev Rejser har ikke mulighed for at udfylde ETA på vores gæsters vegne, da godkendelsen er personlig, men vi udsender vejledning til, hvordan du skal søge ETA ca. 2 uger før afrejse.

    Dette kan gøres via en computer eller ved at downloade en app til din telefon senest 3 dage før afrejse.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Tidsforskel i England

    England er en time bag efter Danmark - dvs. når klokken er 13 i Danmark er den 12 i England.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 1.998.

    Afbestillingsforsikring 7% af rejsens pris.

    ABBA’s musical Mamma Mia kr. 400.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København tur/retur til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Ud- og hjemrejse

    KØBENHAVNS LUFTHAVN

    Udrejse:
    Mødetid: Kl. 08.30
    Afrejse kl. 10:30 med British Airways. Ankomst i London Heathrow Lufthavn kl. 11:40 lokal tid.
    Hjemrejse:
    Hjemrejse fra London med British Airways kl. 17:10 med ankomst til København kl. 20.:05 dansk tid.

    Det er ikke muligt med tilslutningsfly, da vi flyver med British Airways.

  • Valuta og kreditkort i England

    Kontanter accepteres kun få steder.
    Medbring derfor kreditkort - Visakort, Mastercard eller Eurocard.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu