Skip to main content

Rejser til Cuba

-
Kulturhistoriske perler og caribiske strande
Se ledige afgange i

Rejs til Cuba med dansk rejseleder

Hjertelig velkommen til Caribiens perle, Cuba, som er fyldt med historie, musik, dans, store cigarer, rom, kaffeplantager, sukkerproduktion, caribiske strande og hjertevarme. Siden Christofher Columbus opdagede Caribiens største ø, har øen måtte gennemgå både erobringer, krig og revolutioner før den blev til dette skønne rejsemål.

Det summer af liv og rytmisk musik i Cubas hovedstad Havana. Når du går rundt i de charmerende gader, kan du se de smukke pladser, de originale smedejernsgadelygter og de velholdte amerikanske biler fra 1950'erne – det er som om tiden har stået stille. Langs den otte km lange havnefront Malecon er der liv og glade dage, når byens lokale mødes for at danse og spille musik.

Læs mere

Cuba: 1 rejse fundet

Cuba - Caribiens perle
  • Caribien
  • Rundrejser

Cuba - Caribiens perle

  • Fascinerende rundrejse på Caribiens største ø. Oplev charmerende Havana, den smukke Viñales-dal og meget andet, inden vi runder af på et All Inclusive-resort ud til havet.

  • Rejselængde: 13 dage
    Pris: fra 25.498,-

Tag med på en uforglemmelig rundrejse til Cuba

På en rundrejse i Cuba kan du også opleve Trinidads gamle bydel. Her er gaderne lukket for biler, så du møder ofte heste- og æselvogne imens du passerer de pastelfarvede huse med smedejernsgitre i spansk kolonistil, de lokale markeder og salsarytmerne toner frem fra de mange musiksteder i byen. Trinidad var en meget velhavende by, da Cubas sukkerproduktion havde sin storhedstid.

Imponerende oplevelser i Cuba

Du kender nok billederne af de cigarrygende cubanere, og i Pinar del Rio i den frodige Viñales dal mellem høje kalkstensbjerge bliver verdens bedste tobak dyrket med håndkraft. I Viñales dalen kan du også nyde synet af de flotte klippeformationer, søer, floder og bananpalmer.

Dalen gemmer også på imponerende drypstenshuler og hulesystemer, som tidligere blev brugt som gemmesteder under revolutionen og af bortløbende slaver. Cuba havde før i tiden en stor produktion af sukker. Sugar Mills-dalen var centrum for produktionen. Dalen er utrolig smuk, og du kan stadigvæk se det gamle udkigstårn, hvorfra der blev holdt øje med slavernes arbejde i sukkerrørsmarkerne.

Er du til ferie med hvide sandstrande, klart vand og sol?

På øen Cayo Santa Maria kan du nyde livet og komme helt ned i gear. Det azurblå vand holder en gennemsnitstemperatur på 26 grader året rundt, så husk badetøjet, når du pakker til en rejse til Cuba.

Cuba er kort sagt en unik oplevelse, og du kan flyve med Gislev Rejser til Cuba fra Billund Lufthavn og København Lufthavn, uanset om du vil rejse til efteråret eller om vinteren. 

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu