Skip to main content

Flyrejse til Sorrento

-
Syditaliensk charme, betagende natur og duften af citroner

Sorrento og syditalienske perler

Med Mar Hotel Alimuri som dit solrige springbræt, kan du både slappe af og nyde Middelhavets klare vand samtidig med, at du har områdets mange seværdigheder inden for rækkevidde. Sorrento by nås nemt med hotellets gratis bus. Her kan du betragte livet fra en af de hyggelige caféer på byens samlingspunkt, Piazza Tasso. De smalle gader i den historiske bydel emmer af atmosfære og frister med farverige butikker og velsmagende italiensk is.

Tag med på udflugt til Amalfikysten, der er på UNESCOs Verdensarvsliste. Oplev bjergtagende udsigter på øen Capri, der kombinerer romerske ruiner og designerbutikker. Mærk historiens vingesus i Pompei og kom tæt på de lokale, når vi besøger en økologisk Agriturismo. Du vælger selv, hvad dagen skal byde på, og kan lade oplevelserne sætte sig, mens du nyder skæret af solnedgangen fra hotellets terrasse. Velkommen til La Dolce Vita - Syditaliens søde liv.

Glæd dig til

  • Flyv med Gislevs eget fly fra Aarhus via Odense eller Billund direkte til Napoli – nemt og bekvemt
  • Mar Hotel Alimuri - skønt beliggende direkte ud til havet og med egen strand
  • Her får du høj service og mulighed for tilkøb af halvpension til en god pris
  • Byrundtur i Sorrento bl.a. til den historiske bydel med specialforretninger. Inkluderet
  • Byrundtur i Syditaliens hovedstad Napoli på UNESCOs Verdensarvsliste er inkluderet
  • En populær destination, som mange gæster besøger igen og igen

Inkluderet i rejsens pris

  • 7 x morgenmad
  • Byrundtur i Sorrento
  • Byrundtur i Napoli
  • Flybillet, afgifter og bagage
  • Transfer fra/til lufthavnen
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da en stor del af udflugterne foregår til fods. Du kan dog deltage, hvis du er indstillet på ikke at deltage i det fulde udflugtsprogram. Dette aftales nærmere med rejselederen, så både gruppen og du får en god oplevelse på rejsen.

  • Dag 1: Udrejse med fly til Napoli

    Afrejse fra Danmark til Napoli, hvor vores italienske bus og chauffør venter. Herfra kører vi til Sorrento-halvøen ved selveste Napolibugten - kendt for sine mange oliven- og citronlunde. Alle nætter på Mar Hotel Alimuri i Meta di Sorrento direkte ved havet.

  • Dag 2: Byrundtur i charmerende Sorrento

    Med rejselederen rundt i den charmerende by, som oser af syditaliensk stemning. Byens centrale torv er Piazza Tasso, og herfra udgår de romantiske stræder med de indbydende specialforretninger. I den historiske bydel kan du bl.a. prøvesmage de friske dråber af citronlikøren limoncello, som området er så kendt for. Byrundturen er inkluderet.

  • Dag 3 - 7: Deltag i et spændende og varieret udflugtsprogram

  • Positano og Amalfi med bus og båd

    På denne udflugt har du mulighed for at opleve den smukke Amalfikyst både fra land- og vandsiden. I minibusser kører vi til Positano, som i tidernes morgen kun kunne nås på æselryg eller fra havet.

    Byens pastelfarvede huse nærmest klynger sig til de stejle klippevægge med en fantastisk udsigt. Den bilfrie by er mondæn og et af de dyreste steder på Amalfikysten. Fra den lille havn nedenfor byen sejler vi langs kysten til Amalfi by, som har lagt navn til hele den spektakulære kyststrækning. En af byens store attraktioner er domkirken på byens torv. Amalfi er også kendt for håndlavet papir, og det kan anbefales at besøge det interessante papirmuseum.

    Heldagsudflugt inkl. bådtur kr. 475. Skal bestilles med rejsen (udflugten egner sig ikke for gangbesværede).

  • Pompeis ruiner og vulkanen Vesuv

    Vi skruer tiden tilbage til år 79, da udbruddet fra vulkanen Vesuv begravede Pompei under et lag af aske og pimpsten. Med Gislevs lokalguide besøger vi udgravningerne, mærker historiens vingesus og hører hele den interessante historie.

    Herefter til plateauet på Vesuv. Nyd den smukke udsigt eller gå med rejselederen op til kraterkanten af den store vulkan. Det er en helt speciel oplevelse at komme så tæt på naturens store kræfter.

    Heldagsudflugt inkl. entré til Pompei og Vesuv kr. 495. Skal bestilles med rejsen (udflugten egner sig ikke for gangbesværede).

  • Romantiske Capri med dansktalende lokalguide

    Capri er en kendt ø og har været et yndet rejsemål siden Romertiden. Med hydrofoil-båd til Marina Grande på Capri. Rundt på øen i små minibusser, bl.a. til Anacapri, hvor du har mulighed for at besøge den svenske læge Axel Munthes Villa San Michele eller måske tage stoleliften til øens højeste punkt, Monte Solaro, hvorfra der er en spektakulær udsigt over øen og vandet. Capri har uendeligt meget at byde på og måske frister en tur i Den Blå Grotte eller en sejltur langs kysten.

    Heldagsudflugt kr. 795 inkl. sejlads med hydrofoil-båd og minibusser på Capri, men ekskl. diverse entréer - se mere under værd at vide. Udflugten skal bestilles med rejsen.

  • Syditaliens livlige hovedstad Napoli

    Syditaliens hovedstad Napoli er levende, farverig og energisk. Herfra kommer pizzaen, klovnen Pulcinella og Sophia Loren. Med rejselederen på byrundtur i byen gennem det historiske centrum, som er på UNESCOs Verdensarvsliste.

    Den gamle kongeby byder på alt lige fra et middelalderslot og barokkirker til blafrende vasketøj spændt ud mellem altanerne. Du får også tid til selv at gå på opdagelse, og måske frister et besøg på et af de mange pizzeriaer.

    Udflugt og byrundtur inkluderet.

  • Smagen af Syditalien

    Dagens udflugt bringer os til den lille landsby Schiazzano, som ligger på toppen af en klippe tæt på Massa Lubrense. Her bliver vi de næste timer en del af det italienske landliv. Besøg den dejlige citronplantage, og smag de hjemmelavede citrusmarmelader på hjemmebagt brød, serveret med frisk limonade og limoncello.

    Du får også lov til at smage de forskellige olivenolier, som kan være tilsat både basilikum, rosmarin og chili. Hernæst besøger vi Benedetto de Gregorios økologiske gård og hører bl.a. om opdræt af dyr og ostefremstilling.

    Du får selvfølgelig lov til at smage nogle af de lækre oste, som Benedetto fremstiller, ledsaget af et køligt glas vin. Midt i Schiazzanos historiske bydel besøger vi Ristorante da Francesco. Her vil Lucio og hans søn fortælle dig alt om den napolitanske pizza, som fremstilles efter familiens gamle opskrift. Bagefter kan du selv smøge ærmerne op og fremstille din helt egen pizza.

    Halvdagsudflugt med frokost kr. 435. Skal bestilles med rejsen.

  • Tid på egen hånd / Oplevelser vi kan anbefale

    Såfremt du ønsker at have dage/tid på egen hånd, kan vi oplyse, at der hver tirsdag er lokalt marked i Sorrento og mandage i Sant'Agnello. Hør nærmere om tid og sted hos Gislevs rejseleder.

  • Tarantella show i Sorrento med dans og musik

    Festligt, folkeligt og fornøjeligt med de kendte italienske folkesange, som også du kan nynne med på. Hvem kender ikke O Sole Mio? Pris og information fås hos Gislevs rejseleder på stedet.

  • Dag 8: Hjemrejse fra Napoli

    Med fly retur til Danmark efter otte skønne dage på Sorrentohalvøen.

Hotel

  • Dag 1-8

    Mar Hotel Alimuri

    Dejligt hotel beliggende direkte ud til havet med udsigt over Napolibugten. 85 værelser, alle med balkon/fransk balkon, tv, telefon, minibar, aircondition, værdiboks, hårtørrer og internet adgang.

    Alle dobbeltværelser har fuld havudsigt. Værelser med fransk balkon er beliggende på 5. sal med panoramavindue. Enkeltværelser har udsigt mod gaden. Desuden forefindes elevator, restaurant, bar, swimmingpool, privat strand med solstole og parasoller. Hotellet tilbyder busservice til/fra centrum i Sorrento.

    AirconditionJa
    BarJa
    ElevatorJa
    MinibarJa
    Privat strandJa
    RestaurantJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    HårtørrerJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
    SolterrasseJa

Kort

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Airseven fra Aarhus/Odense: 15 kg indtjekket bagage samt 5 kg håndbagage.
    Atlantic Airways fra Billund: Det er tilladt at medbringe totalt 23 kg bagage inkl. håndbagage. Håndbagage må maks. veje 8 kg.
    SAS fra København: Det er tilladt at medbringe 1 stk. bagage pr. person, maks. vægt 23 kg samt 1 stk. håndbagage der maks. vejer 8 kg. Håndbagagens dimensioner må maksimum måle 55 cm x 40 cm x 23 cm.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Det syditalienske køkken

    Der er stor forskel på det italienske køkken i det nordlige og sydlige Italien. Nordpå er køkkenet mere rustikt og maden afspejler især at Italien har været under belejring af mange forskellige nationer. Et måltid består som regel af mange retter startende med „antipasto” – en forret f.eks. et ristet brød med hvidløg og tomat. Dernæst en „primo piatto” – normalt en suppe eller en pastaret. „Secondo piatto” er kød, som ofte serveres uden tilbehør. Derfor skal man huske at bestille „contorno” og det kan være kartofler, salat eller stegte grøntsager. Sidst afsluttes med „dolce” – dessert såsom tiramisu, tærte, ost eller is. Hele måltidet afsluttes med en espresso og evt. en „digestivo” (en lille én), som kan være en grappa eller limoncello.

    Sicilien bugner af velsmagende råvarer og friske fisk. Særligt karakteristisk i denne region er variationerne af ris kroketter (arancini), kartoffel kroketter (cazzili) og en slags pommefritter (crispeddi di Catania) fyldt med alt lige fra ost til ansjoser. Gå heller ikke glip af de berømte kager bl.a. cannoli fyldt med ricotta ost eller de mange lækre kager i marcipan. Grundet beliggenheden med megen sol og varme findes her også en mængde af lækre frugter og grøntsager. Man finder selvfølgelig også netop her en stor mængde af fiskeretter lige fra salater med alt godt fra havet til blækspruttesuppe og fisketallerkener. En specialitet er også områdets desserter med adskillige søde kager og bagværk. 

  • Drikkepenge

    På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen. I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst."Sevizio escluso" - efterfulgt af %-satsen som typisk er mellem 15% og 18%. "Pane e coperto" er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk € 1,50 til € 3 per person.

  • Drikkevand i Italien

    Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Elektricitet i Italien

    Strømmen i Italien er på 220V.

    Stikkontakternes udformning kan dog variere; nogle gange passer de til vores stik og andre gange ikke. Det kan derfor være en god idé at medbringe en adapter/rejsestik.

  • Entréer

    Axel Munthe´s villa € 10.

    Augustus have € 1.

    Den Blå Grotte ca. € 27.

    Sejltur langs kysten på Capri (1 time) € 23.

    Stolelift til Monte Solaro € 14.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Fly

    Flyet fra Atlantic Airways: Der flyves med et fly af typen Airbus A319 med 174 sæder (fra maj-juni).

    Flyet fra AirsevenDer flyves med et fly af typen Boeing 737-800 med 189 sæder (fra september-oktober).

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Er du gangbesværet?
    Flere af udflugterne er ikke egnet for dårligt gående. Tal med rejselederen om du kan deltage.

    Har du nedsat hørelse?
    Bemærk at der på enkelte udflugter benyttes in-ear audioguides. Hvis du anvender høreapparat, anbefaler vi derfor at du medbringer dine egne høretelefoner (med ledning).

  • Information om Billund Lufthavn

    Adresse
    Passagerterminalen 10
    7190 Billund

    Læs mere her: www.bll.dk

    Mødested er ved selv check-in skrankerne A-B (se kort). Her venter rejselederen på dig/jer.


  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Information om Odense Lufthavn - H.C. Andersens Airport

    Adresse

    Lufthavnvej 131
    5270 Odense N

    Mødetid og mødested

    Seneste mødetid i Odense Lufthavn fremgår af information der fremsendes ca. 10 dage før afrejse.

    Vigtigt

    Venligst henvend dig til Gislevs repræsentant FØR check-in.

    Parkering

    I Odense Lufthavn er der GRATIS parkering.

    Læs mere om Odense Lufthavn - H.C. Andersens Airport

  • Information om Aarhus Lufthavn

    Adresse

    Ny Lufthavnsvej 24
    8560 Kolind

    Mødetid og mødested

    Seneste mødetid i Aarhus Lufthavn fremgår af information der fremsendes ca. 10 dage før afrejse.

    Læs mere om Aarhus Lufthavn

  • Klima

    April - maj 15-20 grader.
    Juni - oktober 25-30 grader.

  • Mad og drikke i Italien

    Caféer
    I Italien har man flere steder 3 forskellige priser på caféerne: Én pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra € 1 til 4 på samme bar.

    På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen: I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst: Servizio escluso, efterfulgt af %-satsen, typisk 15-18%.

    Pane e coperto er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk €1,50 til €3 pr. person.

    Morgenmad
    I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg som generelt også består af diverse slags brød, pålæg, æg, yoghurt, juice osv.

    Restauranter
    Udtrykket ”Pizzeria” dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt spisekort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er ”forno al legno” – dvs. en stenovn, som fyres op med træ.
    Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (ristet brød m/tomat) o.l.
    Primi Piatti: ”Første” hovedretter, hvor man finder pasta- og risretter samt supper.
    Secondi Piatti: "Anden" hovedretter, typisk fisk og kød, der ofte prissættes efter vægt. Der følger ikke meget tilbehør med, da det bestilles separat og kaldes "contorni"
    Contorni: Tilbehør, som oftest serveret til Secondo Piatto/"anden" hovedret  – f.eks. salater, kartofler, bønner etc.
    Formaggio: Ost.
    Dolce: Dessert

    Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter, inkl. en øl el. et glas vin.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Rabatter

    3. person i opredning kr. 250.

    Barn u/12 år kr. 800.

  • Shopping

    Sorrento og kysten i al almindelighed har et stort udvalg af specialbutikker. Kysten er som tidligere nævnt i særdeleshed kendt for den velsmagende citronlikør limoncello, som kan købes overalt. Den fås i forskellige smagsvarianter både som cremet udgave og den traditionelle ”klare”. Derudover er området også kendt for farverig keramik, sæber mv. Det kan også være en god ide at købe olivenolie med hjem, som ligeledes fås i forskellige smagsvarianter. Olien fra Syditalien er meget anderledes end de olier vi kan købe i Danmark. De er kraftige og yderst velsmagende og er et dejligt supplement også i det danske køkken. Mange Gislev gæster er desuden faldet for de kendte Capri ure, som kun kan købes på øen. Positano er særlig kendt for sin helt specielle tøjstil – den er eksklusiv og af yderst høj kvalitet. Du kan måske også med fordel få et par håndlavede sandaler. Disse butikker ses også overalt. 

  • Tillæg

    Afbestillingsforsikring 7 % af rejsens pris.
    Middag alle aftener på hotellet kr. 895.

    Følgende udflugter bestilles med rejsen:
    Capri kr. 795.
    Positano og Amalfi med bus og båd kr. 475.
    Smagen af Syditalien kr. 435.
    Pompei og Vesuv kr. 495.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København tur/retur til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Ud- og hjemrejse

    Flyv fra Billund, Odense eller Aarhus med Gislevs eget charterfly fra Atlantic Airways og Airseven.
    Fra København flyves med SAS.

    Fra Billund Lufthavn med Atlantic Airways  10.05.2024 – 07.06.2024
    Fra Billund kl. 08.30 til Napoli med ankomst kl. 11.10
    Fra Napoli kl. 11.55 til Billund med ankomst kl. 14.35

    Fra Odense Lufthavn med Airseven  05.09.2024 – 03.10.2024
    Fra Odense kl. 09.30 til Napoli med ankomst kl. 12.15
    Fra Napoli kl. 13.15 til Odense med ankomst kl. 15.55

    Fra Aarhus Lufthavn via Odense Lufthavn med Airseven  05.09.2024 – 03.10.2024
    Fra Aarhus kl. 08.15 via Odense til Napoli med ankomst kl. 12.15
    Fra Napoli kl. 13.15 via Odense til Aarhus med ankomst kl. 17.10

    Fra Københavns Lufthavn med SAS  02.07.2024 – 23.07.2024
    Fra København kl. 17.05 til Napoli med ankomst kl. 19.45
    Fra Napoli kl. 20.35 til København med ankomst kl. 23.15

  • Valuta og betalingskort i Italien

    Euro.

    På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, ofte fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu