Skip to main content

Rejse til Normandiet, 9 dage

-
En perlerække af smukke oplevelser fra start til slut

Normandiet

Flot rundrejse til Normandiets smukke landskaber, charmerende byer og indbydende klinter. Hele området er fyldt med spændende oplevelser og velsmagende Calvados. Hver dag byder på nye højdepunkter og smukke køreture. På den bevægende udflugt til Invasionskysten mærker du virkelig historiens vingesus. Gislevs danske erfarne rejseleder er med hele vejen til at fortælle alt om de mange historiske steder, vi besøger.

Glæd dig til

  • Monets smukke have og flot panoramatur langs Seinen er inkluderet
  • Den gamle vikingehovedstad Rouen og maleriske Honfleur
  • Inklusiv besøg hos Calvadosproducent samt bevægende heldagsudflugt til Invasionskysten
  • Imponerende Mont Saint Michel og det verdenskendte Bayeux-tapet
  • Grand Place i Bruxelles og maleriske Amiens
  • Populær rejse, navngivne hoteller og erfaren dansk rejseleder

Inkluderet i rejsens pris

  • 8 x morgenmad
  • 5 x middag (for egen regning dag 3, 5 og 7)
  • Entré til Monets Have
  • Calvadossmagning
  • Entré til Bayeuxtapetet
  • Udflugter jf. program
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i anden rækkefølge.

    Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt Gislev Rejser hvis du er tvivl om du kan deltage på denne rejse.

  • Dag 1 - 2: Udrejse, Bruxelles og vikingernes Rouen

    Gennem Tyskland til overnatning i Holland. Næste dag kører vi til vidunderlige Grand Place i Bruxelles, hvor der bliver tid til et kort stop.

    Næste dag fortsætter vi ind i Frankrig til to overnatninger på centralt hotel i vikingernes gamle hovedstad Rouen.

    Første aften spiser vi sammen på lokal restaurant, og anden aften har du mulighed for selv at afprøve det franske køkken.

    Udrejse, Bruxelles og vikingernes Rouen
  • Dag 3: Rouen, Monets have og panoramatur langs Seinen

    Om formiddagen tager rejselederen dig med på rundtur til fods i Rouen med den imponerende gotiske katedral og torvet, hvor Jeanne d’Arc blev brændt på bålet.

    Vi kommer også gennem Rouens smalle hyggelige stræder og passerer det astronomiske ur fra 1400 tallet.

    Over middag tager vi på flot udflugt til Monets smukke have i Giverny. Haven er et smukt blomsterflor og naturligvis ser du også hans karakteristiske bro. En del af besøget er hans hus, hvor et par af hans malerier er udstillet, og du kan se, hvordan han levede.

    På vej retur til Rouen kører vi en panoramatur langs den flotteste del af Seinen.

    Entré til Monets Have er inkluderet i rejsens pris.

    Rouen, Monets have og panoramatur langs Seinen
  • Dag 4: Kridtklinter ved Etretat, Honfleur, og Saint-Malo

    Vi forlader Rouen og kører gennem de normanniske landskaber med de mange danske stednavne fra vikingetiden til den populære kystby Etretat med de smukke kalkstensklipper og den flotte udsigt.

    Herfra over den imponerende bro Pont Normandie til frokoststop i Honfleur – en af de kønneste havnebyer i Normandiet.

    Undervejs bliver der også tid til et besøg hos producent af Calvados, hvor vi får en rundvisning og smager på den lokale æblebrændevin, inden vi kører videre til middelalderbyen Saint-Malo hvis enestående gamle bydel er omgivet af en vældig forsvarsmur.

    Du bor centralt inden for middelalderbymurene de næste 2 nætter. Første aften spiser vi sammen på hotellet, og næste aften har du mulighed for selv at afprøve det lokale køkken.

    Besøg ved producent af Calvados er inkluderet i rejsens pris.

    Kridtklinter ved Etretat, Honfleur, og Saint-Malo
  • Dag 5: Middelalderbyen Dinan og afslapning i Saint-Malo

    Halvdagsudflugt til Dinan - en perle af en by beliggende ved Rance floden og en af Frankrigs bedst bevarede middelalderbyer med en charmerende labyrint af små gader og pladser flankeret af smukke velholdte bindingsværkshuse.

    Rejselederen viser rundt, og du får tid på egen hånd til at gå på opdagelse. Retur i Saint-Malo får du resten af dagen til egne oplevelser.

    Der er mange skønne restauranter i Saint-Malo, og denne aften har du mulighed for at afprøve det franske køkken.

    Middelalderbyen Dinan og afslapning i Saint-Malo
  • Dag 6: Klosterøen Mont-Saint-Michel og Bayeux

    Vi forlader Saint-Malo og kører med passende pauser til tidevandsøen Mont-Saint-Michel, hvis skønhed toner frem på lang afstand. Mulighed for at gå eller køre med shuttlebus ud til øen med de hyggelige snævre middelaldergyder og det imponerende kloster på toppen. Der bliver tid til at udforske øen og nyde udsigten ud over hele bugten.

    Turen fortsætter til Bayeux, hvor du mødes af en imponerende katedral og et hyggeligt centrum. Rejselederen viser rundt, og du får tid på egen hånd til at finde en lækker frokost.

    Vi mødes midt på eftermiddagen og ser det 900 år gamle vægtæppe, Bayeux-tapetet, der med kulørte uldtråde viser en livlig tegneserie af Wilhelm Erobrerens erobring af Englandet på et 70 meter langt linned.

    Efter vores besøg i Bayeux kører vi til 2 overnatninger i Caen.

    Entré til Bayeux-tapetet er inkluderet.

    Klosterøen Mont-Saint-Michel og Bayeux
  • Dag 7: Bevægende heldagsudflugt til Invasionskysten

    Flot og interessant heldagsudflugttil kysten, hvor de allierede indledte landgangen den 6. juni 1944 under kodenavnet "Operation Neptune".

    Ved den 33 meter høje klippe, Pointe du Hoc, ser vi resterne af den stærke tyske kanonbefæstning. Videre til Utah Beach med mindesmærket for de ca. 800 danske søfolk, der deltog under allieret flag. Vi besøger også landsbyen Sainte-Mère-Église, hvor amerikanske faldskærmstropper var så uheldige at lande på torvet.

    Ved Omaha Beach besøger vi krigsgravene for de amerikanske soldater, hvor 9387 marmorkors i lige rækker peger mod havet. Ved Arromanches ses resterne af den kæmpemæssige, kunstige havn “Mulburry B”- bygget i England og slæbt over kanalen.

    Denne aften er middagen på egen hånd. Rejselederen hjælper gerne med forslag.

    Bevægende heldagsudflugt til Invasionskysten
  • Dag 8 - 9: Amiens og 1. verdenskrigs slagmarker

    Vi kører nordpå til pause i den maleriske katedralby Amiens, der huser en af Frankrigs mest ærefrygtindgydende katedraler. Herfra fortsætter vi videre gennem 1. verdenskrigs slagmarker til sidste overnatning i Holland.

    På rejsens sidste dag ankommer vi til Danmark først på aftenen.

    Amiens og 1. verdenskrigs slagmarker

Hoteller

  • Dag 2-4

    Ibis Styles Rouen Cathedrale

    Mindre men funktionelle værelser med bad, toilet. Hotellet ligger nær gågader og Notre Dame katedralen.

    HårtørrerJa
    TVJa
    Wi-fiGratis
  • Dag 4-6

    Hôtel de France et de Chateaubriand/ Hôtel De la Cité

    Søsterhoteller, som begge er beliggende i centrum af Saint Malos gamle bydel lige ved siden af den imponerende bymur.

    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    RestaurantJa
    TVJa
    Wi-fiGratis
    KaffebarJa
    LoungeJa
  • Dag 6-8

    Ibis Styles Caen Centre Gare Hotel

    Hotellet er beliggende i gåafstand til Caen centrum.

    BarJa
    AirconditionJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    TVJa
    VærdiboksI receptionen
    Wi-fiGratis

Kort

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
05-04-2025Se afrejsetider 9 dageBus fra Jylland og FynMere end 89.198,-Bestil
12-04-2025Se afrejsetider 9 dageBus fra Jylland og FynMere end 89.198,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bemærk

    Det er en god idé at medbringe en kikkert til invasionskysten. 

    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da en stor del af udflugterne foregår til fods.

    En lille overnatningstaske kan anbefales til første og sidste overnatning.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Frankrig

    Frankrig har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Elektricitet i Frankrig

    220 V.

  • Entréer

    Følgende entréer er inkluderet:

    • Monets Have
    • Bayeux-tapetet
    • Calvadossmagning


    Yderligere entréer er eksklusive med mindre andet er nævnt. Beregn ca. € 40.

  • Fast plads i bussen på Gislevs rejser

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er ikke egnet for bevægelseshæmmede, da en stor del af udflugterne foregår til fods.

  • Hoteller

    På rundrejsen benyttes gode hoteller i gåafstand til centrum. Alle værelser med wi-fi, bad og toilet, telefon og tv. Uens værelser kan forekomme. Der er wi-fi på de fleste hoteller. 

    På ud- og hjemrejsen overnatter vi i Holland nær Asten eller West-ende.

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse: Kr. 2.298.
    Afbestillingsforsikring: 7% af rejsens pris. 

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta og betalingskort i Frankrig

    I Frankrig er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu